Listen herunder viser de seneste års foredrag i SSF's medlemsforeninger.
Oversigten er hentet fra bladet Slægten, og de nyeste numre af bladet listes øverst. - Der er tale om et lettere redigeret udtræk fra bladet, hvorfor det samme foredrag kan forekomme flere gange. -
Se listen igennem og lad dig inspirere. - Søg evt. via din browser med "Ctrl+F" eller via hjemmesidens søgefunktion.

Foredrag efterår 2016 - Slægten nr. 54

Amager Slægtshistoriske Forening

Foredrag: Områdeleder Jan Pedersen, Rigsarkivet kommer og fortæller om matrikler, skøder, brandtaksationer og andet, der hører ejendomshistorie til. Ud over dagens emne bliver der sikkert også tid til at fortælle historier fra de mange gemmer i arkiverne. F.eks. historien om Sine Jensen, tyveriet af Guldhornene og andet godt.


SLÆGTS- OG LOKALHISTORISK FORENING DJURSLAND

Foredrag om Den Danske Kaffehistorie ved seniorforsker dr.phil. Annette Hoff, Den Gamle By. Et levende indblik i danskernes dagligdag med kaffen fra 1660 og helt op til vor egen tid.

Tidl. professor Tony Martin fortæller om, hvorledes Christian V's Matrikel og forarbejderne hertil kan bruges som kilde af slægtsforskere og lokalhistorikere. Hvilke andre samtidige kilder kan også bruges?

Foredrag om tyske flygtninge i Danmark 1945-49 ved museumsinspektør John V. Jensen, Varde Museum. I begyndelsen af 1945 kom 250.000 østtyske flygtninge over Østersøen til Danmark og blev placeret i lejre over hele landet – også flere steder på Djursland. Foredraget beretter om dagligdagen i lejrene og flygtningenes videre skæbne.

Foredrag om ”Havet, kalken, den lette jord og købstaden Grenaa” ved museumsinspektør Nina Adamsen, Museum Østjylland. Foredraget er en optakt til museets nye basisudstilling, der åbner januar 2017.

Foredrag om Grenaa bys historie set på gamle postkort ved posthistoriker Erik Sørensen, Grenaa. Et lokalhistorisk tilbageblik på Grenaa by illustreret af foredragsholderens unikke samling af gamle postkort.


Slægtshistorisk Forening Guldborgsund

Uægte børn og arme kvinder (DIS) V/Michael Dupont. Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den "udlagte barnefar" og hans forhold til den ugifte mor. Vi skal se på, hvad faderskabssager er ..læs videre på hjemmesiden

Svenske jernbanearbejdere, roepolakker og andet godtfolk. v/Susanne Krogh Jensen. Museumsinspektør ved Immigrantmuseet. I foråret 1893 kom de første 400 polske landarbejdere til Lolland for at arbejde i roemarkerne. Det var startskuddet til 36 års arbejdsindvandring af de såkaldte roepolakker, der som sæsonarbejdere kom til Danmark for at dyrke sukkerroer…. Læs videre på hjemmesiden

Danskerne i fest og glæde v/ Pia & Per Sørensen. Vi skal denne eftermiddag beskæftige os med danskerne i fest og glæde. I gamle dage var der ikke mange muligheder for at more sig, dog har dans gennem århundreder været én af de centrale muligheder for underholdning i alle samfundslag. Vi skal her møde en slægtsforsker, der har specialviden indenfor dans og musik, og han vil, i billede og lyd, fortælle om, hvad vore aner dansede og hyggede sig med, når de var til gilde.


Hedeboegnens Slægtsforsker Forening

Per Andersen. Det kan være svært at finde nulevende slægtsmedlemmer og andre, der har levet i 1900-tallet. Jeg gennemgår de vigtigske værktøjer for 1900-tallet og giver mange eksempler på, hvordan de anvendes.


Slægtshistorisk Forening Herning

Cand.phil. lektor Svend-Erik Christiansen, Brabrand, Århus. ”Amtmanden og familiesagerne” Gennem årene har amtmanden haft mange forskellige opgaver. Han har bl.a. været en central person i sager omkring skilsmisser, adoptioner, faderskabssager, alimentations-sager og navneændringer. Foredraget ser nærmere på de Slægtshistoriske oplysninger, som vi kan finde i dette materiale.

Mette Seidelin, Arkivar, forsker, ph.d., Rigsarkivet. ”Retsbetjenten - lokalforvaltningens dømmende og udøvende magt” Retsbetjenten er en fællesbetegnelse for de byfogeder, herredsfogeder og birkedommere, som før 1919 varetog den lokale politi- og domstolsforvaltning. Foredraget belyste retsbetjentens mangeartede opgaver og præsenterede, hvorledes man kan bruge kilder fra retsbetjentene til at komme tæt på sine aner.

Jørgen Christensen, Lem. "Hvor lå forfædrenes ejendomme?” Jørgen Christensen vil fortælle om, hvordan man på basis af forarbejdet til 1844-matriklen kan kombinere oplysninger derfra med de mange muligheder i ”Danmarks Arealinformation”. I mange tilfælde kan man lokalisere en forfaders bopæl meget præcist, få et godt indtryk af, hvor meget jord han rådede over, tegne hans jord ind på et landkort som illustration til en slægtsbog, etc. etc.


Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Erik Kann, genealog ved Øjenklinikken, Rigshospitalet: Daisy vores arkivalske livsnerve. Rigsarkivets elektroniske registreringssystem Daisy bliver stadig mere raffineret og er nu til og med en uundværlig del af vores adgang til skannede arkivalier. Ved foredraget lærer du at bruge Daisy, og du får indblik.

Professor Ove Korsgaard: "Solskin for det sorte muld". Foredragets overskrift er både et citat fra en sang af Grundtvig og titlen på Ove Korsgaards bog fra 2013. Bogen forener hans egen slægtshistorie med Danmarks forvandling fra landbrugsland til industriland og fortæller historien om den gamle landbokultur.

Karen Greve Straarup, slægtsforsker og fhv. skoleleder: Skudsmålsbogen. Skudsmålsbogen er tyendets følgesvend. Med eksempler belyses dens formål og anvendelse, og der gives anvisning på, hvor man kan opspore bevarede eksemplarer.

Museumsinspektør ved Den gamle By i Århus Jens Ingvordsen: Den danske juls historie. Hvorfor gør vi danske egentligt, som vi gør i december? Hvorfor er der trommer og trompeter og små dannebrogsflag på vort juletræ? Hvorfor holder vi julefrokost, og hvor stammer ideen egentligt fra? Hvorfor taler vi om julelege med et vovet blink i øjet? Kort sagt: Hvorfor ser vor danske jul ud, som den gør?


Horsensegnens Slægtsforskere

Inger Buchard: Slægtsforskning i Tyskland

Svend-Erik Christiansen: Faderskab og skilsmisse


Hvidovre Slægtsforskere

Johanne Louison Thorup Koudal, Det danske Huguenotsamfund, fortæller om Huguenotterne - "De reformerte calvinister i Danmark og i udlandet".

Jan Pedersen, områdeleder på Rigsarkivet, fortæller om Brandtaksationer m.m.

Tyge Krogh, arkivar og forsker ved Rigsarkivet. "Kvinder i mandsklæder". I 1700-tallet valgte en del fattige kvinder i hemmelighed at tage mandsklæder på og gennem flere år udgive sig for mænd.


Koldinghus – Forening af Slægtsforskere

Per Sørensen. Erhvervspædagog & danse- og musikforsker, Kolding. Danskerne i fest og glæde. Vi skal denne aften beskæftige os med danskerne i fest og glæde. I gamle dage var der ikke mange muligheder for at more sig, dog har dans gennem århundreder været én af de centrale muligheder for underholdning i alle samfundslag.  Vi skal her møde en slægtsforsker, der har specialviden inden for dans og musik, og han vil, i billede og lyd, fortælle om, hvad vore aner dansede, når de var til gilde.

Leif Sepstrup. Kriminalhistorie i slægtsforskning. En kriminalhistorie fra det virkelige liv i 1867, hvor der begås et mord i Harte sogn. En spændende historie, der fortælles med god humor og med illustrationer. Kriminalhistorie.dk er en hjemmeside, der fortæller historier om samfundets udskud i slutningen af 1800-tallet. Efter kaffepausen vises kilderne om personerne, således at du får en vejledning til at finde oplysninger om eventuelle kriminelle slægtninge.

Michelle Vang Aagaard.  Cand.mag. Historie. Arkiver kan bruges til at fortælle om fortiden. Hvad de fortæller kommer an på to ting; arkivmaterialet og den der læser. Nogle arkivtyper er mere tilgængelige for læseren end andre og kræver mere eller mindre kreativitet for at kunne blive brugt til noget. Foredraget vil se på hvordan man som læser kan bruge forskellige arkivtyper, og hvordan læserens fokus ændrer det der bliver læst. Specielt vil foredraget have fokus på erhvervsarkiver og de udfordringer der ligger i arbejdet med lige netop denne slags arkiver.


Nordvestjysk Slægtshistorisk Forening

Jævne folks levnedsbeskrivelser v/ Asbjørn Romvig Thomsen, Viborg PHD. Arkivar Rigsarkivet i Viborg. Hvor findes de arkivalske bidrag, der tilsammen danner biografien eller levnedsbeskrivelsen for vore aner?

Vækkelser og vækst i Vestjylland v/ Per Lunde Lauridsen, Museumsinspektør v/ Ringkøbing-Skjern Museer. I 1700-tallets stavnsbånd- og standsamfund formåede bondesønner et o.s.v.

FamilySearch, Mormonernes database v/ Bodil Grove Christensen, Aulum, Skolelærer på Aulum Byskole og tjenestemissionær for Familysearch.org. FamilySearch. Denne aften får vi et overblik over, hvad siden indeholder, og gode tips til at få mere ud af vore søgninger.

Kroernes historie v/ historiker, cand.mag. Steen Ivan Hansen, Aarhus. Kroernes historie er fuld af spænding og dramatik og af Danmarkshistorie. Erik Klipping udstedte den første forordning om privilegerede kroer. Kroernes historie er nøje sammenvævet med vejenes historie, med færgestedernes og ikke mindst med postvæsenets historie.


Slægtshistorisk Forening for Odderegnen

Foredrag af Adjunkt Svend Erik Christiansen om emnet: ”Nyt inden for slægtsforskning på Internettet”. Der sker rigtig meget inden for dette område, så mød op og bliv ajour om emnet.

Foredrag af Ulrich Alster Klug om emnet: ”Lægdsruller og hvordan man finder data i dem på Internettet”.


Slægtshistorisk Forening Odense

Peter Korsgaard, Geodatastyrelsen: Kort og andre data. Geodatastyrelsen rummede en række arkivalier, som er af interesse for slægtsforskeren. Efterhånden kan man finde og gratis downloade en række af dem fra nettet. Foredraget vil gennemgå de vigtigste kort og arkivalier, med særlig henblik på slægtsforskning.

Johnny Wøllekær, ph.d. og arkivar ved Stadsarkivet: Odensedatabasen og sociale arkivalier. Hvad kan Odensedatabasen fortælle om dine forfædre? Johnny Wøllekær vil fortælle om databasen, hvordan den bruges og om hvordan man kan finde slægtninge, der har levet i fattigdom.

Jørgen Green: Slægtsforskning i hærens og søværnets arkiver. Forfatter og foredragsholder Jørgen Green vil fortælle om hærens og søværnets udvikling frem til 1920 og gennemgå de vigtigste arkivalier i hærens og søværnets arkiver. Jørgen Green har skrevet flere bøger for slægtsforskere og er en god formidler af sin store viden.

Pia Fris Laneth, journalist og forfatter: Da kvinder og tyende blev borgere. Kvinderne og tyendet, der for godt 100 år siden fik stemmeret. Det var en ordentlig øretæve til det patriarkalske system, hvor kvinder var underlagt mænd, først faderen, så husbonden og til sidste ægtemanden. Mandligt tyende, bondekarle og håndværkssvende, der boede hos deres mester, fik stemmeret samtidig med kvinderne.

Anne Sofie Boye Hansen, historiker, slægtsforsker og medlem: Var der udenlandske landarbejdere på Fyn i perioden 1875-1910? Anne Hansen har studeret de tre sydøstfynske sogne Gislev, Langå og Svindinge sogne. Her skal vi følge nogle af de udenlandske piger og drenge, som folketællinger, tyende- og pasprotokoller giver oplysninger om.


Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

Mette Guldberg, forsknings- og formidlingschef, Fiskeri- og Søfartsmuseet, Esbjerg: “Det er Kvindernes Arbejde at strikke Strømper til Karlene i deres Fritid”. Så enkelt kunne det udtrykkes i 1800-tallet. En stor del af kvindernes arbejde var ens landet over, men der var også egnstypiske produktioner af varer til salg, f.eks. jydepotter, lærred og kniplinger. Disse mange gøremål belyses i foredraget.

Magne Juhl, overlæge: Jordemødre. Eksamensprotokollen for jordemoderskolen i København er afskrevet fra dens start i 1739 til og med 1920, og oplysninger herfra om de 4630 jordemødre vil blive beskrevet. Udenfor København fandt også uddannelse af jordemødre sted. F.eks. blev der uddannet jordemødre i Ribe, Viborg og Aalborg.


Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Martin Bork mag. art i historie. ”Sociale relationer blandt landboerne” Den almindelige befolkning har kun sjældent efterladt sig egne skriftlige kilder, men alligevel kan vi lære dem at kende ved at kombinere kilderne systematisk. Det er faktisk forbavsende, så tæt vi kan komme på de enkelte menneskers holdning til hinanden og deres omgivelser.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum. ”Rigsarkivet – i går, i dag og i morgen” Gennem de seneste år er der sket store forandringer på Rigsarkivet, forandringer, der også har haft stor betydning for slægtsforskere. Bl.a. har den digitale udvikling givet lettere og hurtigere adgang til mange arkivalier. Rigsarkivet og de forandringer, der er sket med hovedvægten lagt på, hvad de har betydet for den almindelige slægtsforsker, og de nye muligheder, de har givet.


Slægtsforskerne i Silkeborg

Rigsarkivar Asbjørn Hellum, Rigsarkivet. ”I går, i dag og i morgen”. Gennem de seneste år er der sket store forandringer på Rigsarkivet forandringer, der også har haft stor betydning for slægtsforskere. Bl.a. har den digitale udvikling givet lettere og hurtigere adgang til mange arkivalier. Rigsarkivar Asbjørn Hellum vil fortælle om Rigsarkivet og de forandringer, der er sket, med hovedvægten lagt på, hvad de har betydet for den almindelige slægtsforsker.

Erik Kann Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Hvad døde Maren af? Om dødsattester, jordemoderprotokoller og en masse andre kilder. Du er slægtsforsker, og du har fundet en masse aner. Du ved bl.a., hvornår de blev født, og du ved hvornår de døde. Men hvad døde de egentlig af, hvordan forløb dine aners fødsel, kom hoved eller benene ud først, blev der kaldt læge osv. Osv.?

Niels Nybo Jakobsen. Leder af Slægtshistorisk Center, Fredericia (mormonerne) holder foredrag om: De efterhånden mange tilbud, som Slægtshistorisk Center kan tilbyde os slægtsforskere. Der er flere nyheder, og vi vil få orientering, om hvordan vi kan udnytte disse nye muligheder.


Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn

”Kloge koner og folkemedicin.” Folklorist Charlotte S.H. Jensen, Statens Arkiver og Nationalmuset.  En introduktion til folkemedicin og kloge folks virksomhed. Hvilke typer af kloge koner har der eksisteret i Danmark, og hvad baserede de deres virksomhed på?

”De hvide busser” Mette Boritz, Overinspektør, Ph.d. / Manager of Education and Exhibitions.

Lørdag 5. november 2016 kl. 9.30-15.15
Slægtsforskerdag i Herlev Medborgerhus. Tema: Forfædrenes transportmuligheder”. 3 fine foredrag. 1.”Rejsende til lands og til vands i 18- og 1900-tallet”.  Michael Dupont, Cand.mag. adjunkt.  Rigsarkivet København. 2. ”Jernbanens mennesker”. Lars Bjarke Christensen 3. ”Københavns Sporvogne – fra luksus til hverdag”. Forfatter, redaktør B.A. Flemming Søeborg”. Læs mere samt tilmelding på foreningens hjemmeside.

”Kampen om magten i 1700-tallets københavnske gader”. Professor i historiker og forfatter Ulrik Langen: Med udgangspunkt i bogen ”Hundemordet i Vimmelskaftet” fortæller Ulrik Langen om livet og ikke mindst konflikterne i 1700-tallets københavnske gader. Med afsæt i en større opløbssag fra 1781 vil Ulrik Langen afdække uafklarede territoriale stridigheder og gammelt nag i det københavnske byrum.


Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

Foredrag: De sindssyge og de døde v/ Michael Dupont

Foredrag: ”Hr. Anders i Vartov” en usædvanlig præst i København i årene 1637-1679 v/  Bjørn Westerbeek Dahl


Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Foredrag: ”En rejse i Slesvig blandt gejstlige og andet godtfolk” ved Peter N. Oest, Bramming, der beskriver foredraget således: ”I år 2000 blev jeg grebet af slægtsforskningen, og med udgangspunkt i min forfader Johan Georg Oest, præst på Sundeved, førte opsporingen af anerne mig rundt i landsdelen. Hvordan gik det præstens 12 børn, og hvordan afsætter en fattig præst sine mange døtre, er blot nogle af de ting, der bliver afklaret i vores spændende arbejde, som også viser familiens funktion som socialt sikkerhedsnet”.

Vagtmester Leo Vinther Pedersen, Rigsarkivet Aabenraa, fortæller om ”Brug af Kort, Matrikel og Matrikelkort i Slægtsforskning”.

Foredrag ved dr.phil. Lars N. Henningsen, Aabenraa: ”Sanitetssoldat på Østfronten 1915”. Vognmaler Iver Henningsen fra Haderslev var tysk soldat i 1915. Han oplevede østfronten i grænseområdet mellem Litauen, Polen og Rusland. I hundredvis af breve og tegninger til familien skildrede han slagmarkernes gru. Han så ødelagt herlighed på storgodser, i kirker og klostre og oplevede bøndernes liv i de jævne bondestuer. Foredraget vil fremdrage en ualmindelig krigshistorie.


Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

Steen Ivan Hansen, cand.mag. Kroernes historie. Det er farligt at rejse sådan har det altid været, men i gamle dage var det også besværligt og langsommeligt. De privilegerede kroer skulle give rejsende gode og sikre muligheder for overnatning og forplejning. Vi ser på kroernes historie og lidt på vejene gennem tiderne.

Gitte Bergendorff Høstbo, genealog, BA i historie. Udvandringen fra Sverige. Hvorfor udvandrede 1/3 del af Sveriges befolkning (ca. 1,3 millioner) i 1800- og 1900 tallet, og hvor tog de hen. Mange ville til Amerika, men flere strande i Danmark. Vi ser på hvordan det gik dem der udvandrede og fortæller deres historier, samt hvor vi kan finde informationer på nette der kan give os et hint om hvordan vi finder oplysninger om de udvandrede.

Magne Juhl,  fhv. overlæge, lic.med., Viborg. Uddannelse af jordemødre i Danmark før 1920; uddannelse og kilder. I eksamensprotokoller, der er bevaret siden 1739, er nævnt 4630 jordemødre, som indtil 1920 fik eksamen fra jordemoderskolen i København. Nogle blev tidligt i perioden uddannet hos stiftsfysici. Magne Juhl har opbygget en personalhistorisk kildesamling, som delvis kan ses på www.viborgslaegt.dk under hans medlemside.

Erik Kann, kommunikationskonsulent, Rigshospitalet-Glostrup Hospital. Blandt slagsbrødre, uægte børn og redelige bønder og borgere, eller noget om anvendelsen af reviderede regnskaber. Efter 1660 opkrævedes skatter og afgifter til staten af landets mange amtsstuer, som indsendte behørige regnskaber med detaljerede bilag til revision i centraladministrationen. Før de ældste kirkebøger er disse ofte de eneste kilder.


Vejleegnens Slægtshistoriske Forening

Bettina Buhl, museumsinspektør og forfatter holder foredrag om: ”Hvad spiste vores forfædre?” – Bettina Buhl arbejder med forskning og formidling af måltidets kulturhistorie på Dansk Landbrugsmuseum. Er forfatter til bogen: ”Det danske måltid i 15.000 år”.

Per Lunde Lauridsen, museumsinspektør holder foredrag om: ”Rakkere og natmandsfolk fortællinger om udstødte mennesker. Tatere, kjæltringer eller skøjere, et ukært barn har mange navne.” I perioden fra 1500-tallet til starten af 1900-tallet blev en særlig gruppe mennesker i Danmark behandlet som kasteløse og urene. Mennesker som udførte uærlige opgaver såsom fjernelse af selvdøde dyr eller som bødlens hjælpere blev marginaliseret og udstødt af samfundet.

Peter Wodskou Christensen, vagtmester på Rigsarkivet holder foredrag om: "Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner..." Peter Wodskou fortæller historier fra egen slægtsforskning. Eksemplerne tager udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med. Men ved ihærdig søgen i mindre benyttede arkivfonds er det lykkedes at finde nye, både spændende og bevægende oplysninger i slægtshistorien.


Slægtshistorisk forening for Vestegnen

Hans Peter Poulsen: Skolernes arkivalier giver oplysninger om både elever og skoleholdere. Foredraget forsøger at give et overblik over materialet, der er spredt i mange arkiver, og vil vise eksempler.

Mette Gundel: Hun fortæller om bødlens-, rakkernes og natmændenes arbejde, som blev betragtet som urent og uærligt, og som medførte total isolation i det offentlige rum. Endvidere fortælles også om en anden udstødt befolkningsgruppe: De omvandrende pæredanske kæltringer, som i over 300 år vandrede hjemløse rundt på hedeområderne i Jylland med deres kvinder, børn og gamle.


Slægtsforskerne i Vesthimmerland

Foredrag på Vesthimmerlands Museum. Emne: Fra fæstebonde til prioritetsbestyrer. Om landbrugets udvikling fra ca. 1730 til 1850 med fokus på kilder af interesse for bl.a. slægtsforskere. v/ Jørgen Dichmann Rasmussen, Arkivleder på Esbjerg Byhistoriske Arkiv.

Skifteafholdelse og arveregler.  v/ Anton Blaaberg, Viborg


Vestlollands Slægtsforsknings Forening

Linda Schwartz Karlsen fra Rødovre vil fortælle om Lægdsruller og den bedste måde at finde dem og tyde dem på.

Jørgen Heiner fra Dannemare vil fortælle om Christian Steffensens ejendom Søndergade 2, om huset, dets beboere og virksomheder.

Tidl. Købmand Andreas Jørgensen – fortæller om sit liv, og om at komme fra Jylland til Nakskov.


Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn

Foredrag. Hans Peter Poulsen, foredragsholder. Udvandringen til USA. Fra midten af 1800-tallet til 1914 udvandrede ca. 10 pct. af den danske befolkning. Hvem var de, og hvor blev de af?

Anders Bloksgaard, museumsdirektør. Kapervæsnet 1807-14. Historien om statsautoriserede sørøvere langs de danske kyster, som vrimlede i vore farvande under englandskrigen for godt 200 år siden.

Winni Østergaard, forfatter. Helvig Pedersdatter fra Refs. Helvigs liv fra fødsel til død. Et broget billede af høj og lav på hendes vej gennem livet i 1800-årene.


Slægthistorisk forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horne Herreder

Foredrag ved Per Lunde Lauridsen. "Historien om Rakkerne". Tatere, kjæltringer eller skøjere, et ukært barn har mange navne. I perioden fra 1500-tallet og til starten af 1900-tallet blev en særlig gruppe mennesker i Danmark behandlet som kasteløse og urene. Mennesker som udførte uærlige opgaver såsom fjernelse af selvdøde dyr eller som bødlens hjælpere blev marginaliseret og udstødt af samfundet. Per Lunde Lauridsen er opvokset i sognet Dejbjerg, som blev omtalt som hjertelandet for rakkere og natmandsfolk. Som historiker forsker han i emnet og fortæller gerne om denne fascinerende og afskyvækkende del af danmarkshistorien.

Foredrag ved Ulrich Alster Klug "Skifterne fortæller". Skifteretternes efterladte materialer om fortidens mennesker er meget omfattende og noget af det mest spændende at arbejde med. Slægtskaber er ofte detaljeret beskrevet. Foredraget giver en overordnet gennemgang af skifteretternes forhold og arbejde gennem tiderne, desuden vises ved praktiske eksempler, hvordan man kan arbejde med skifterne og komme videre til andre arkivfonde.


Slægtshistorisk Forening for Aalborg-egnen

Overlæge Magne Juhl, Uddannelsen af Jordemødre før 1920. Eksamensprotokollen for jordemoderskolen i København er afskrevet fra dens start i 1739 til og med 1920, og oplysninger herfra om de 4630 jordemødre vil blive beskrevet. Udenfor København skete der også uddannelse af jordemødre. F.eks. var to af mine tiptiptipoldemødre uddannet i Ribe af Stiftsfysikus Andreas Frausing Frisch i 1792, og i Viborg forsøgte Stiftsfysikus Rogert og Biskop Tetens at få oprettet en jordemoderskole. Doktor Berthel Wiechmann i Aalborg var også aktiv.

Else Melgaard Jensen og Bodil Wulff Jensen, Historien om Melgaard i Storvorde. Nordjyllands Historiske Museum har afdækket 500 års historie på samme gård i Storvorde - "Melgaard". Bodil Wulff Jensen og Else Melgaard Jensen vil fortælle lidt om disse udgravninger og hvad man fandt under arbejdet. Else Melgaard Jensen vil også fortælle om ”fundet” af sin slægt, der har boet på gården siden omkring 1680.

Erik Kann, Seniorkonsulent, Hvad døde Maren af? En gennemgang af udviklingen i sundhedsvæsenet og dertil knyttede arkivalier, herunder gennemgang i brugen af Dødsattester og Medicinalindberetninger m.m. Takket være velbevarede kildematerialer vil det være muligt at finde oplysninger om vore aners sundhed og sygdomme.  Spændende, men sjældent benyttede arkivalier.

Leo Christensen, Slaget ved Lundby. Den sidste blodige træfning i 1864,sluttede i den lille landsby Lundby, der ligger 10 km. syd for Aalborg. Slaget fandt sted 3. juli 1864, hvor 98 døde, sårede eller blev taget til fange. Siden 1964 har byen og Lundby Fonden markeret dagen. I 2006 startede Lundby Fonden et museum, der viser historien gennem årene og har forskellige effekter dertil, samt et panorama over slagmarken.


Foredrag forår 2016 - Slægten nr. 53

Amager Slægtshistoriske Forening

Ind som soldat og hvad så? Foredrag med Erik Kann
De militære enheders arkiver er særdeles velbevarede, og de rummer et væld af spændende personalhistoriske oplysninger, givetvis også om dine aner!
Foredraget tager dig med, når den værnepligtige går vagt på Amalienborg, når han får orlov, når han er på øvelse etc. Med andre ord: du kommer med, helt tæt på, hvor tingene virkelig sker!

Huguenotterne - De reformerte calvinister i Danmark og i udlandet ” v. Johanne Louison Thorup Koudal fra Danske huguenot samfund.
Hør om reformatoren Jean Calvin og hans trosfæller i Frankrig og det sydlige Belgien. Det omtaler huguenotternes rettigheder bl.a. Nantes Ediktet og dettes tilbagetrækning, som fik til konsekvens, at mange protestanter flygtede til andre lande.


SLÆGTS- OG LOKALHISTORISK FORENING DJURSLAND

Foredrag om ”Mosens skjulte ritualer” ved ph.d. Karin Johannesen, Museum Østjylland. Foredraget giver et svar på, hvorfor oldtidens mennesker gennem årtusinder har ofret til guderne i moser, søer og åer.

Grenaa Bys historie set på gamle postkort ved posthistoriker Erik Sørensen, Grenaa. Et lokalhistorisk tilbageblik på Grenaa by illustreret af foredragsholderens unikke samling af gamle postkort.

Djurslands arkæologi ved museumsinspektør Lisbeth Wincent, Museum Østjylland. En orientering om seneste fund og igangværende undersøgelser.

Foredrag om ”Godsejerens ret og 1700-tallets lovgivning og praksis” ved ph.d. Dorte kook Lyngholm, Dansk Center for Herregårdsforskning. Der berettes om godsejerens rolle i 1700-tallets lokale retsvæsen.


Slægtshistorisk Forening Guldborgsund

Kirkebogen alene i verden? - om slægtsforskning mellem 1801 og 1834".
Foredrag ved Erik Kann, Senior konsulent ved Kennedy Centret
Anne Hansdatter er født år 1800, og hun er registreret helt normalt i folketællingen 1801 - men hvad så? Der er 33 år til næste folketælling, og det hele synes pludselig bare meget vanskeligere. Gennem praktiske eksempler vises, hvorledes udfordringerne kan gribes an. Hvilke kilder findes der, hvilke metoder man kan anvende osv.

"Modstandsfolk og landssvigere".
Foredrag ved Peter Birkelund, arkivar, seniorforsker, ph.d.
”Selvom det er mere end 70 år siden, at den tyske besættelse af Danmark sluttede, er interessen for perioden usvækket. Der fremkommer fortsat nye oplysninger og det er i arkiverne, at disse nye informationer bliver fundet. Foredraget sætter fokus på de mest anvendelige arkivalier vedr. modstandsfolk og danske i tysk tjeneste.”

”Stoddere, rakkere og børster”
En stor kraftig tigger blev udnævnt til stodderkonge for at holde fremmede stoddere, altså tiggere, væk. Rakkerne var de uærlige, udstødte af samfundet, og børsterne kender vi måske bedre i dag. Herregårds- og jernbanebørster var omrejsende arbejdere.
Det er bla. om disse menneskers vilkår, tidligere museumsinspektør ved Lolland-Falsters Stiftsmuseum Ove H. Nielsen, vil fortælle om.


Hedeboegnens Slægtsforsker Forening

Inderst inde – krop og undertøj fra 1700 og til i dag
v. Naomi Pinholt, museumsinspektør ved Frederikssund Museum, ROMU
Mennesker har til alle tider forsøgt at få kroppen til at passe til skiftende tiders mode, og i foredraget får vi fortalt om skiftende tiders mode- og kropsidealer, og hvad vi i tidens løb har haft på inderst inde. Der bliver mulighed for at se udvalgte stykker historisk undertøj fra museets samling.

Magister Mette Gundel fortæller om bødlen, rakkerne, natmændene og kæltringerne - 300 års "glemt" Danmarkshistorie. Hun er en garvet og underholdende foredragsholder, som ikke lægger fingrene imellem, når hun fortæller om straffeloven i Danske Lov, og om bødlens-, rakkernes og natmændenes arbejde. Vi får også fortalt om de omvandrende kæltringer. Et meget barsk, men også spændende foredrag, og vi får mulighed for at se og røre ved forskellige genstande


Slægtshistorisk Forening Herning

Erik Kann, kommunikationskonsulent, genealog, København
”Mediestream – og hvad deraf følger.” Avisdigitaliseringsprojektet har nu digitaliseret mere end 10 millioner avissider. Om brugen af Mediestream i særdeleshed og brugen af aviser i al almindelighed. Hvad kan vi finde i aviserne om vore aner? Hvordan bruger vi Mediestream?
Foredraget giver svar på alt dette.

Rigsarkivar Asbjørn Hellum, ”Rigsarkivet - i går, i dag og i morgen”
Gennem de seneste år er der sket store forandringer på Rigsarkivet – forandringer, der også har haft stor betydning for slægtsforskere. Bl.a. har den digitale udvikling givet lettere og hurtigere adgang til mange arkivalier. Rigsarkivar Asbjørn Hellum vil fortælle om Rigsarkivet og de forandringer, der er sket – med hovedvægten lagt på, hvad de har betydet for den almindelige slægtsforsker, og de nye muligheder, de har givet.


Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Jakob Ørnbjerg, post. doc. Århus Universitet: En Hjørring-borgmester og hans eskapader.
Søren Bering var borgmester i Hjørring i slutningen af 1600-tallet. Historien er en del af bogen med titlen ”Nattens gerninger”. Foredraget er arrangeret sammen med biblioteket og finder sted i bibliotekets mødesal i Metropolen.

Martin Bork , historiker ph.d.:  Sociale relationer blandt landboere.
Foredraget vil give eksempler på, hvordan oplysninger fra en lang række kilder kan kædes sammen til en helhedsforståelse af et lokalsamfunds mennesker for 200 år siden.

Mag. art. Gudrun Gormsen, Lemvig Museum: Landhåndværk og landhåndværkere.


Horsensegnens Slægtsforskere

Aksel Kramer, formand for Kartoffeltyskerne på Alheden: ”Kartoffeltyskerne”, hvorfor kom de, hvor kom de til, og hvordan var deres liv?


Hvidovre Slægtsforskere

Carsten Egø Nielsen, historiker og forfatter: Pigerne på Sprogø. Baggrunden for oprettelsen af Kvindehjemmet i 1923. Internatet Sprogø var for letlevende kvinder under åndssvageforsorgen. En beretning om en tid, hvor "anderledes individer" blev anset for at være "farlige for samfundet" og derfor skulle isoleres.

Hans Peter Poulsen, slægtsforsker og underviser: Udvandringen til USA - hvem var de og hvor blev de af?

Per Andersen, slægtsforsker: Vi skal høre noget om at finde nulevende personer. Arbejdet kræver en lidt anden tilgang end den klassiske slægtsforskning. I virkeligheden er der brug for en kombination af detektivarbejde og slægtsforskning.


Koldinghus – Forening af Slægtsforskere

Ulrich Alster Klug, Fredericia. Fattigvæsenets / socialvæsenets udvikling.
Som følge af samfundsomvæltningerne sidst i 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet blev de fattige fattigere og godsejernes sammenhørighed med bønderne mindre. Dette har haft stor betydning for udbygning af fattigvæsenet og for kommunernes oprettelse og udvikling. Foredraget belyser tilblivelsen af materiale om vore fattige forfædre, samt hvor og hvordan man finder dette materiale.

Karen Greve Straarup.  Slægtsforsker og fhv. skoleleder. Skudsmålsbogens historie.
Hvad var formålet med skudsmålsbogen, og hvordan blev den benyttet? Skudsmålsbogens historie er i høj grad også tyendets historie. Historien bliver belyst ved nogle konkrete eksempler, hvor man kan se lidt personalhistorie. Foredraget giver også anvisning på, hvor man kan forvente at finde skudsmålsbøger, og hvordan man opsporer dem.

Erik Nørr, seniorforsker, dr.phil., tidligere arkivar ved Landsarkivet for Sjælland og Rigsarkivet. De banebrydende skolelove af 1814 og skoleprotokollerne som kilder til skole- og personalhistorie.
I anledning af 200-års jubilæet for skolelovene af 1814 udgives der en ny stor dansk skolehistorie i fem bind. Seniorforsker, dr.phil. Erik Nørr fortæller om dette værk og om gennemførelsen af skolelovene af 1814 i praksis, specielt i Jylland.


Korsør Slægtshistorisk Forening

Joe Evans, Gørlev om udvandring via søgning via internettet. Foredraget er holdt før i Høng og er blevet anbefalet. Ring til formanden med et navn i fx USA, du vil have undersøgt, samt evt. information om samme, og Joe Evans vil forberede et eller andet.

Afdelingsleder Jørgen Andersen, Teglværksparken, kommer med et foredrag med titel: ”I min oldefars fodspor.” Jørgen Andersen har fulgt sin oldefars spor til USA og Canada. En spændende beretning med mange flotte billeder.

Britta Møller Ljung og hendes mand, Verner Ljung, har skrevet en meget interessant bog om hendes far og hans slægt. Bogens titel er: ”Dyrlægen fra Terslev.” Den vil de fortælle om, og hvorledes de har lavet dette meget flotte værk.


Nordvestjysk Slægtshistorisk Forening

Den Store Pest, v/ Kaare Johannessen, Vordingborg - cand.mag. i historie og middelalderarkæologi.
Holstebro Museum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Pesten eller Sortedøden, ramte Europa med voldsom kraft i midten af 1300-tallet, og spredte chok, panik og ulykke. Man anslår, at ca. 1/3 af Europas befolkning døde, og de samtidige øjenvidneberetninger er gruopvækkende.

Sprogø. Farlige kvinders ø, v/ Flemming Rishøj, Esbjerg - Præst og foredragsholder.
Dejbjerglund Efterskole, Uglkjærvej 10, Dejbjerg, 6900 Skjern
Engang et ”naturligt fængsel” midt i Storebælt, hvor flere hundrede kvinder fra 1923 til 1961 blev isoleret og placeret på ubestemt tid. Kvinder under åndssvageforsorgen, som det dengang hed. Kvinderne blev anset for at være seksuelt og moralsk....

Den kultiverede og kultiverende skov, v/ Mette Lund Andersen - Museumsleder, Lemvig Museum.
Holstebro Museum, Museumsvej 2, 7500 Holstebro
Indtil 1870'erne lå den store Klosterhede temmelig øde hen. Med statens opkøb i 1880'erne blev Klosterheden Plantage arbejdsplads og levested for en større gruppe mennesker: skovrider og skovfogeder, skovløbere og hegnsmænd


Slægtshistorisk Forening for Odderegnen.

Jørgen Mikkelsen,” Militære arkivalier og deres anvendelse ”

Ulrich Alster Klug, ” Det er et foredrag som vi alle gerne vil slutte vor slægtsforskning med, ” Hvordan skriver man slægtshistorie? ”


Slægtshistorisk Forening Odense

Museumsinspektør Camilla Schjerning fra Kulturarv (Odense Bys Museer) viser et udpluk af en billedsamling af forbryderbilleder – de såkaldte ”mistænkelige personer” - en portrætsamling, samt tale om, hvad billederne og historierne bag kan fortælle os om kriminalitet, synet på de kriminelle.

Lonni Lorentzen og Bent Andersen: Barnemordet på Falster.
Rasmus var i 1794 træt af konen og ville dræbe hende med rottegift, men hun gav deres lille søn ”tyggemad”, så derfor var det drengen, der døde.  Foredraget fortæller om sagen og personerne i området samt om hvordan man finder arkivalier om forbrydelser i gamle dage.

Leif Sepstrup, slægtsforsker og webmaster på www.kriminalhistorie.dk : En historie bag en skillingsvise.
Smeden Martinus Adolph Eckmann i Nårup, Verninge Sogn blev i 1855 anholdt for giftmord på konen Oline. Kilder til forsikringssvig og brandstiftelse gennemgås.

Aase Beyer Clausen: Seje kvinder på hjemmefronten.
Aase har fundet en stak gamle breve fra 1. verdenskrig, der både beskriver en sønderjydes liv ved fronten, men også i høj grad, hvordan kvinderne måtte klare landbrug, børn og alle beslutninger, mens mændene var i krig. Foredraget fortæller historien om de seje kvinder, og arbejdet med at optrævle den gode historie.

Ulrich Alster Klug, foreningens næstformand og webmaster: Min fynske slægt i fem generationer.
Ulrich er under sin efterforskning af en sydfynsk familie kommet meget tæt på familiens liv og virke. Familien bevæger sig socialt fra fattiggården og straffeanstalten over håndværkerne til skibsrederen og det solide borgerskab i København.

Ulrich Alster Klug: Find din onkel i Amerika

Gudrun Gormsen, museumsinspektør: Landhåndværk og landhåndværkere.
Livet på landet har forandret sig meget i de sidste 50 år. Småbyer på landet har ændret karakter. Nogle trives som boligbyer, mens andre stille og roligt affolkes. Engang myldrede de af liv. Her var mejeri og brugsforening, en købmand og en hel del forskellige håndværkere.

Magne Juhl, fhv. overlæge, lic. med., Viborg: Uddannelse af jordemødre i Danmark før 1920, uddannelse og kilder.
I eksamensprotokoller, der er bevaret siden 1739, er nævnt 4630 jordemødre, som fik eksamen på skolen. Magne Juhls oversigter over jordemødre i Bornholm og Ribe amter kan ses på hjemmesiden: www.viborgslaegt.dk  under Magne Juhls navn.


Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

Tina Knudsen Jensen fortæller om den nye arkivdatabase arkiv.dk

Ove Korsgaard: Solskin for det sorte muld.
Korsgaard udgav i 2013 bogen “Solskin for det sorte muld”, hvor han fortæller om sin slægt, der gennem generationer har drevet landbrug på Mors og været involveret i forskellige landbobevægelser og –institutioner. En kultur, der endegyldigt var forbi med hans forældres generation. Vi hører om de politiske, religiøse og kulturelle idéer, der ligger bag f.eks. andelsbevægelsen og højskolerne.

Peter Korsgaard, Geodatastyrelsen: Kort og andre data i Geodatastyrelsen.
Geodatastyrelsen rummer en række arkivalier, som er af interesse for slægtsforskeren. Efterhånden kan man også gratis downloade en række af dem fra nettet. De vigtigste kort og arkivalier vil blive gennemgået, med særlig henblik på navnestof, hvor lå ens anes ejendom, og hvordan så den ud.


Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Forfatter Pernille Juhl fortæller om sin bog ”Vent på mig Marie” Det er en historisk roman inspireret af hendes farfars krigsdagbøger, han var sønderjyde og var tvunget til at kæmpe på tysk side i alle 4 år. Han skrev levende om sine mange frygtelige oplevelser, men han har overskud til humoristiske anekdoter fra hverdagen.

Krigen 1864. Magne Lund, forfatter og forsker, fortæller om soldaterskæbner i kamp og på lazaretterne. Om tilværelsen efter krigen som krigsinvalid. Om forsørgelsen af krigsenker og børn, og om de efterladtes skæbne og kamp for pension.
Magne Lund har skrevet adskillige artikler i historiske bøger m.v.


Slægtsforskerne i Silkeborg

Steen Ivan Hansen, cand. Mag.: Kroernes historie.
Det er farligt at rejse – sådan har det altid været, men i gamle dage var det også besværligt og langsommeligt. De privilegerede kroer skulle give rejsende gode og sikre muligheder for overnatning og forplejning. Men det var slet ikke så ligetil at få opbygget et net af ordentlige landevejskroer. Vi ser på kroernes historie og lidt på vejene gennem tiderne.

Foredrag af Morten Bork mag. Art i historie: Gennem indboet kan vi lære menneskene at kende.
For de ting vi omgiver os med, rummer mere end deres praktiske funktion rummer de også symboler på noget andet. Sociale tilhørsforhold og status udtrykkes f.eks. gennem det tøj vi bærer, og gennem det indbo vi omgiver os med. Boligen er der derfor et godt udgangspunkt for at undersøge menneskers sociale status.

Foredrag af Ulrik Alster Klug underviser og formand for SSF: Retsbetjentarkiver.
Der gennemgås retsbetjentenes opgaver og giver eksempler på, hvad man kan finde til sin slægtsforskning i disse arkiver. Desuden vises, hvordan man lokaliserer arkivalierne via DAISY på Rigsarkivets hjemmeside.


Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn

Kartoffeltyskerne: Fakta og myter. Aksel Kramer, formand for Kartoffeltyskerne på Alheden.  Kartoffeltyskerne kom i årene 1759 – 1761. Der er mange fakta og myter om årsagerne: Fattigdom, religionsforfølgelse. Hvilket liv fik de her? Kom de med kartoflen? Hvorfor blev nogle mod alle odds og omgivelsernes modstand – medens de fleste opgav og rejste.

”Arbejderbevægelsens bibliotek og arkiv i København” Jesper Jørgensen, arkivar.
fortæller om Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv (ABA) og arkivets muligheder for at hjælpe slægtsforskere. Arkivet består af ca. 3.600 person- og organisationsarkiver samt mange erindringer, fotografier m.m.

”Stadsarkivet i København,” Helga Mohr, arkivar fra Københavns Stadsarkiv vil fortælle om og præsentere de mange Slægtshistoriske kilder som Stadsarkivet har gjort tilgængelige på nettet. Det være sig både nye kildegrupper og nye crowdsourcingsprojekter m.v. Tillader tiden det, vil Helga Mohr også præsentere nogle af de mange kildegrupper  som Stadsarkivet har og som endnu ikke er digitaliseret.

”Fattiggårdsmuseet i Svendborg” Sarah Smed, Museumsinspektør.
I Svendborg ligger Nordens bedst bevarede Fattiggård. De helt unikke og tankevækkende bygninger huser i dag Forsorgsmuseet. Museumsinspektøren fortæller både om fattiggårdens skæbner og historie.


Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

Foredrag: v/ Asbjørn Hellum. Rigsarkivets fremtidige tilbud til slægtsforskerne, lokalhistorikere og andre med interesse for slægts- og lokalhistorie samt mulighederne for samarbejde

Min franske forbindelse/Slægtsfilm om mine huggenot-aner og om at lave en slægtsfilm v/ Inge Lise Kragh og Arne Berg

Foredrag: Brandtaksationer v/ Jan Pedersen

Foredrag: Træk et skæbnesvangert jordlod – om Bernstorffs bønder og landboreformerne v/ Mette Henriksen


Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Foredrag: ”Den Slesvigske Samling for Slægtsforskere” ved Marco Pedersen, Flensborg.
Den Slesvigske Samling i Flensborg er en bog- og materialesamling på over 50.000 enheder, som siden 1891 er specialiseret i at dokumentere kultur og historie i Sønderjylland/Slesvig.

Foredrag: ”Kilder og hjælpemidler til slægtsforskning i Tyskland” ved cand. mag. og tdl. lektor Inger Buchard, Varde.
Inger Buchard vil med afsæt i arbejdet med godsmejeristerne komme omkring mange databaser og kilder på internettet, der kan hjælpe med forskningen i aner, der har tilknytning til Tyskland og det tidligere Østpreussen.

Foredrag: ”De glemte udvandrere” ved mag.scient. i antropologi Max Pedersen, Gilleleje.
De fleste har hørt om de hollandske bønder, der bosatte sig på Amager på Christian 2.s tid. Derimod er det glemt, at titusinder af danskere udvandrede til Holland i 1600– og 1700-tallet. I foredraget fortælles om Amsterdams danske migrantsamfund.


Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

Winni Østergaard, forfatter, Aarhus
»Helvig Pedersdatter«. Foredragsholderen har fulgt Helvig Pedersdatter fra Refs fra fødsel til død og skrevet en trilogi om hende. Der tegnes et broget billede af høj og lav på Helvigs vej gennem livet i 1800-årene. Hvorfor døde så mange småbørn, og hvordan så man på "uægte børn" i denne periode? Hvad kan slægtsforskeren i øvrigt gøre for at "offentliggøre" eget materiale?

Holger Lissner, fhv. sognepræst, Strib
Min slægts forhold til kristendommen i 6 generationer. Når man vil have "kød på slægtshistorien", kan man også se, hvordan ens forfædre og -mødre forholdt sig til kristendommen. Alle er vi børn af vores tid og det sætter sine spor i den måde, vi udtrykker os på.


Vejleegnens Slægtshistoriske Forening

Niels Nybo Jakobsen, leder af Slægtshistorisk Center, Fredericia (mormonerne) holder foredrag om:  De efterhånden mange tilbud, som Slægtshistorisk Center kan tilbyde os slægtsforskere. Der er flere nyheder, og vi vil få orientering, om hvordan vi kan udnytte disse nye muligheder.

Agnete Birger Madsen, historiker, ph.d., Kvindemuseet i Danmark, Århus holder foredrag om: Fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelser i Danmark 1900-1950. En fortælling om Erna, Johanne, Marthalena og mange andre barnemordersker og fosterfordriversker. Det er et stykke Danmarkshistorie, der her fortæller om ulykkelige ”unge” kvinder, der i deres fortvivlelse drives ud i kriminalitet. Det er en barsk skæbne, disse kvinder udsættes for.


Slægtshistorisk forening for Vestegnen

Michael Dupont fortæller om fattigvæsenet. Hvad betød det at være fattig? Hvad kan Københavns Fattigvæsens hovedregistrant bruges til? Oplysning om fattige i købstæder, i landssogne og fattigfolk generelt.

Hans Peter Poulsen vil vise/fortælle fra Den Kongelige Fødselsstiftelse i København som tidligere var lukket land for slægtsforskere, men nu er tilgængelig efter de almindelige regler. Fødselsstiftelsens historie fortælles og der vises en række eksempler på, hvordan protokollerne kan udnyttes.

Vores medlem Ulla Elsted-Jensen vil fortælle om sin oldemor og Vilhelmines mødrenes linje, især fra Langeland og København. Og om hvordan der kom hul på dem, der hvor kirkebøgerne var væk. Der vises også en række eksempler af de mange forskellige typer kildemateriale.

Otto Bendixen vil fortælle om dem der flyttede fra land til by.  Hvad blev der af dem?

Gitte Bergendorff Høstbro. Forbrydelsens ansigt. Har dine aner været straffet?


Slægtsforskerne i Vesthimmerland

Foredrag på Vesthimmerlands Museum, Aars (lille sal). Uægte børn og faderskabsager
Ved Arkivar, forsker, ph.d.  Asbjørn Romvig Thomsen, Rigsarkivet, Viborg.
Med udgangspunkt i tre sogne i Salling i perioden 1750-1850 vil Asbjørn give sit bud på, hvilke sociale konsekvenser det kunne have for såvel børnene som forældrene, når der blev avlet udenfor ægteskab.

Niels Vestergaard Larsen: Om fødsel og dåb i gamle dage.

Foredrag på Vesthimmerlands Museum, Aars
Emne: ”Skøde- og Pantevæsen” ved Fuldmægtig Carsten E. Thiede, Rigsarkivet, Viborg
Når anetavlens navne og årstal er på plads, er ejendomshistorie et godt sted at fortsætte slægtsforskningen på arkiverne. Her får man at vide, hvor og hvordan folk boede og i tilgift oplysninger om f.eks.  aftægtsfolk.


Vestlollands Slægtsforsknings Forening

Jesper Munk Andersen fra Museum Lolland, vil holde et foredrag om ”Herregårde i landskabet”.

Bjarne Due Petersen vil fortælle om sin database på hjemmesiden ”bjarne-due.dk” og sine projekter generelt.

Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn

Karen Straarup  viser Erik Brejls hjemmeside og andre gode hjemmesider med uddrag eller kilder.

Foredrag. Fhv. museumsinspektør,  Marianne Bro Jørgensen: Hvad ved kvinder om politik. Ingenting mente mere end halvdelen af Danmarks befolkning i århundrederne op mod 1900. Hvor meget påvirkede Viborgs kvinder byens og landets politik, før de fik formel indflydelse og blev den større ved indførelse af valgret og valgbarhed i 1908 og 1915? Hvordan udviklede det sig til i dag?

Foredrag.  Asbjørn Romvig Thomsen, PHD, arkivar, Viborg: Bidrag til jævne folks levnedsbeskrivelse i første halvdel af 1800-tallet. Hvor findes de arkivalske bidrag, der tilsammen danner biografien af eller levnedsbeskrivelsen for vore aner?

Foredrag. Seniorkonsulent, genealog, Erik Kann: Hvad kan vi finde i aviserne om vores aner?


Slægthistorisk forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horne Herreder

John Back Thygesen. - Foredraget omhandler DNA brugt i slægtsforskningen, dog set i et længere lys end de nærmeste slægtninge. Det starter med hvordan vi kom ud af Afrika og fordelingen op gemmen Europa og til Skandinavien og hvordan skandinaverne igen er spredt med korstogene og vikingerne. Kommer også ind på hvad potteskår, sproget og husdyrenes DNA kan fortælle om europærernes vandring.

1800-tallet set med andre øjne. Hvorfor døde så mange småbørn i 1800-tallet? Hvordan fik enlige mødre passet deres børn? Hvordan var den sociale mobilitet? Hvordan får man publiceret sin egen slægtsforskning? Det er nogle af de spørgsmål, forfatteren Winni Østergaard vil svare på ved foredraget den 24. februar 2016. Hun har skrevet tre bøger om den "uægte" tjenestepige og landarbejderkone Helvig Pedersdatter fra Refs i Thy.

Jørgen Christensen vil vise, hvordan man på basis af forarbejdet til 1844-matriklen kan kombinere oplysninger derfra med de mange muligheder i “Danmarks Arealinformation”. Ofte kan man lokalisere en forfaders bopæl meget præcist, få et godt indtryk af hvor meget jord han rådede over, tegne hans jord ind på et landkort som illustration til slægtsbogen, finde stedets GPS - koordinater før en udflugt dertil etc. etc.


Slægtshistorisk Forening for Aalborg-egnen

Gudrun Gormsen, mag. art, fungerende leder Lemvig Museum
Landhåndværk og landhåndværkere
I mange småbyer på landet findes der værkstedsbygninger, som ikke længere er i brug. Landhåndværket havde sin blomstring fra midten af det 19. århundrede til hen mod slutningen af det 20. århundrede og er tæt forbundet med den udvikling, der har fundet sted i landbosamfundet.

Flemming Retbøll, Journalist
Bag om bogen om Tivoli Karolinelund.
Mange har været kede af, at Tivoli Karolinelund lukkede for få år siden. Nu skaber vi lidt liv i det gamle forlystelsesetablissement i form af et foredrag om, hvordan minderne fra Tivoli Karolinelund blev skabt. Flemming Retbøll fortæller i ord og med billeder om arbejdet med bogen "Minder fra Tivoli Karolinelund".

Martin Bork, Historiker, ph.d.
Derfor havde Jens og Else ingen venner i landsbyen
Med en kombination af kilder tegnes et billede af de kulturelle normer, som lå til grund for de sociale relationer i det gamle, danske landbosamfund år 1800-1850. Normerne for datidens Facebook-venskaber, om man vil. Det er normer, som skabte vindere og tabere i kampen om at blive socialt accepteret og leve det rigtige liv.

Hanna Mortensen vil fortælle : Hvad slægtsforskning også kan føre til
En fortælling om oplevelser, lokalhistorie og slægtsforskning i Handbjerg sogn, Ringkøbing Amt.

Agnete Birger Madsen, Historiker ph.d.  på Kvindemuseet. Et barnelig i en kuffert
Med udgangspunkt i konkrete sager, retsprotokoller og breve, fortælles historien om en række kvinder fra første halvdel af 1900-tallet, som dræbte deres nyfødte barn.


Slægtshistorisk Forening, Århus

Erik Kann: Amtmanden, et arkiv med det hele
Amtmanden var et barn af de store administrative reformer i 1660, og som kongens højest rangerende repræsentant i lokal¬samfundet kom han i berøring med en betydelig del af samfundets administrative sags¬behandling. Hans embedsopgaver var omfattende. Fore-draget blænder op for en scene propfyldt af udfordringer og spændende historier, det hele serveret ud fra praktiske eksempler.

Jørgen Green: Amtmanden var med i det hele - også det militære!
Jørgen Green er forfatter til "Slægtsforskerens ABC" og "Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver". Han vil i sit foredrag bl.a. fortælle om amtmanden som medlem af ryttergodssessionerne og som tilsynsførende med søindrulleringen samt deltager i sessionerne. Endvidere var det amtmanden, som var ansvarlig for udstedelse af de amtspas, som en værnepligtig frem til 1849 skulle have udstedt.

Svend Erik Christiansen: Amtmanden og familiesagerne
Gennem årene har amtmanden haft mange forskellige opgaver. Han har bl.a. været en central person i sager omkring skilsmisser, adoptioner, faderskabssager, alimentations sager og navneændringer. Foredraget ser nærmere på de Slægtshistoriske oplysninger, som vi kan finde i dette materiale.


Foredrag efterår 2015 - Slægten nr. 52

Amager Slægtshistoriske Forening

Arveligheden i slægtsforskning foredrag med Gitte Bergendorff Høstbo:
Foredraget handler om genetik og om at få foretaget DNA-prøve og hvad DNA betyder. Hvad kan en DNA prøve fortælle os om slægten og om anerne. Der fortælles om egne oplevelser ved at få taget sådan en.

Avisen – en kilde for slægtsforskere? Foredrag med kulturhistorikeren Tommy P. Christensen, formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie: Siden 1600-årene er der udsendt aviser i Danmark, og deres anvendelsesmuligheder for slægtsforskeren er emnet for dette foredrag. Denne aften vil der især fokuseres på de stofområder i de gamle aviser, der kan være af interesse for slægtsforskeren samt hvilke metodiske problemer der kan være ved brugen af aviser. De metodiske problemer illustreres med eksempler og endelig gennemgås de almindeligste hjælpemidler til opsporingen af gamle aviser og placeringen af landets største avissamlinger.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening Djursland

Foredrag om ”Kvindestemmeret i Danmark” ved Merete Ipsen, Kvindemuseet. Der fortælles om baggrunden for kvindernes opnåelse af stemmeret for 100 år siden i 1915 og om det kvindesyn, som herskede dengang.

Foredrag om Sostrup Slots historie ved lokalhistoriker Jens Daugaard, Grenaa. Foredragsholderen vil fortælle om Sostrups mere end 700 års farverige historie. Om Skeel-slægtens storhed og fald. Om von Benzon-slægten for hvem det ikke gik meget bedre, men også historien helt frem til nutiden.

Foredrag om kroernes historie ved historiker, cand.mag. Steen Ivan Hansen, Aarhus. Kroernes historie er fuld af spænding og dramatik - og af danmarkshistorie. Erik Klipping udstedte den første forordning om privilegerede kroer, men først langt senere bliver systemet med landevejskroer rigtig udbygget. Kroernes historie er nøje sammenvævet med vejenes historie, med færgestedernes og ikke mindst med postvæsenets historie.

Foredrag om søslaget på Kolindsund ved museumsinspektør Thomas Guntzelnick Poulsen, Museum Østjylland. I begyndelsen af middelalderen udkæmpedes drabelige søslag på det i dag udtørrede Kolindsund, dengang kendt som Djurså. Fra Saxo og Snorre Sturlason kender vi til søslag omkring år 1060 og 1165. Foredragsholderen vil fortælle om slagene og fremvise fund fra sundet.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Grindsted og Omegn

Europa i krig. Overlord, invasionen i Normandiet, foredrag med Jørn Buch, Haderslev. Det finder sted i MAGION, lokale 2, Tinghusgade 15 i Grindsted.

Grindsted Slægter. Slægtsforskerne Kaj og Ingrid Schmidt, Billund, fortæller om de gamle Grindsted slægter, samt alt det sjove og de mange oplevelser man kan få som slægtsforsker.

Grindsted billeder. Fotograf Peter Pan fortæller og viser billeder fra Grindsted og omegn.


Slægtshistorisk Forening Guldborgsund

Erhvervsarkivet, cand.mag. Michelle Vang Aagaard
De fleste af os kender Erhvervsarkivet i Aarhus af omtale, men kun de færreste af os har benyttet det. Vi får derfor besøg af cand.mag. Michelle Vang Aagaard, som vil fortælle om Erhvervsarkivet, og om hvordan vi som slægtsforskere kan gøre brug af arkivet.
Vi får her en gylden mulighed for at høre om de forskellige arkivalier og få nogle praktiske fif, som ikke alene kan hjælpe os til at finde anerne, men også kan give os en ide om det liv de levede.

Udvandringen til USA, - hvem var de, og hvor blev de af
Hans Peter Poulsen kommer og fortæller om udvandrerne - hvem var de, og hvor blev de af?
Fra midten af 1800-tallet til 1914 udvandrede ca. 10 procent af den danske befolkning, hovedsageligt til Nordamerika. Hvad var baggrunden for at de rejste, og hvor blev de af? Kan vi finde deres efterkommere? Vi vil her blive klogere på de kilder, som kan hjælpe os på vej i søgen på slægtens efterkommere i USA.

En bondepige skriver historie – om folkemindeforfatteren Helene Strange Ved cand.mag. Lene Vinther Andersen, arkivar ved Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek.
Den kendte forfatter og folkemindesamler Helene Strange (1874-1943), som har haft stor betydning for indsamling af folkeminder, lokal– og kulturhistorie, er omdrejningspunktet for Lene Vinther Andersens foredrag. Helene Strange var gårdmandsdatter med begrænset skolegang bag sig, men alligevel blev hun en af de få kvinder i tiden, der kunne leve af at være forfatter og foredragsholder. I foredraget vil vi se nærmere på, hvordan ”bondepigen” Helene Strange formidlede sine forfædres historie gennem bl.a. slægtsromaner, foredrag og skuespil – men også levendegjorde fortidens bondeliv ved at indrette sit hjem som et gammelt bondehjem, iklæde sig en gammel egnsdragt og holde foredrag på falstersk dialekt.


Hedeboegnens Slægtsforsker Forening

Hans Peter Poulsen - Den Kongelige Fødselsstiftelse
Arkivalierne fra Den Kongelige Fødselsstiftelse i København var tidligere lukket land for slægtsforskere, men er nu tilgængelige efter de almindelige regler. De vigtigste protokoller, hovedprotokoller og udsætterprotokoller, ligger på nettet, og kan give gode oplysninger om børn født på Fødselsstiftelsen, og fra 1910 på Rigshospitalet. Foredraget fortæller om Fødselsstiftelsens historie og viser en række eksempler på, hvordan protokollerne kan udnyttes.

Jørgen Mikkelsen
Pas, politi og personregistrering: Politiet har beskæftiget sig med et utal af opgaver, og politiets arkiver på Rigsarkivet indeholder derfor en lang række forskellige arkivalietyper, hvoraf mange kan have interesse for slægtsforskere. Det drejer sig om så forskellige ting som strafferegistre, anholdelsesprotokoller, faderskabsjournaler og navneforandringsprotokoller. Foredraget vil berøre alle disse emner, men i særlig grad belyse de arkivalske spor efter politiets registrering af rejsende og indvandrere i 18- og 1900-tallet.


Slægtshistorisk Forening Herning

Magne Juhl, lic.med., fhv. overlæge, Viborg.
”Jordemodervæsenet i Danmark før 1900, uddannelse og kilder”
Protokol over de i København eksaminerede jordemødre findes fra 1739, men behovet for uddannelsen medførte, at der allerede før 1800 arbejdedes på at uddanne disse også i Jylland. Jordemødrene førte fra omkring midten af 1800-tallet fødselsprotokoller, der i nogen grad er bevarede. Enkelte distriktslæger har ført protokoller over jordemødre i deres distrikt og tilsynet med jordemødrene. I medicinalberetningerne findes også interessante oplysninger. F.eks. om desinfektion af jordemødre, hvilket også kan ses i de gamle sygehusjournaler. Jordemødre havde pligt til at registrere og indberette dødsfødsler. I kirkebøger kan om dødfødsler findes oplysninger, der kan være af historisk værdi.

Cand.phil., lektor Svend-Erik Christiansen, Brabrand, Århus.
"Godsarkiverne - hvad kan de give slægtsforskere?"
Indtil omkring år 1800 var godserne et centralt omdrejningspunkt, og de fleste af vore forfædre var fæstebønder under et gods. Godsarkiverne rummer først og fremmest skifte- og fæsteprotokoller, men også ofte arkivalier om bl.a. skatter, fattighjælp, udskiftningen, skoler og godsets egen drift.

Erik Kann, seniorkonsulent, genealog, København
”Udskrivningskredsenes og militærets arkiver.”
Siden 1788 har lægdsrullerne registreret unge mænd, som kunne udskrives til militærtjeneste. Men hvordan blev man egentlig udskrevet, og hvad foregik der, medens de unge mænd aftjente deres værnepligt.
Foredraget tager dig med på session og siden med ind på kasernen, og det giver dig et levende indtryk af muligheder, du selv har for at finde oplysninger om dine aners møde med sessionslæge og siden med ”ham den skrappe sergeant”.


Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Erik Kann, genealog ved Statens Øjenklinik: Lægdsruller på Arkivalieronline
Statens Arkiver har digitaliseret lægdsrullerne, men de er vanskelige at udnytte. Foredraget vil give os indblik i brugen af rullerne og deres vigtighed i eftersporingen af fortidens yngre mandlige befolkning.

Pia Fris Laneth, journalist og forfatter: 1915 – Da kvinder og tyende fik stemmeret. Med ovennævnte bogtitel markeres 100 året for valgretsreformen, der sammen med afskaffelsen af husbonds revselsesret 6 år senere var vigtige skridt mod fulde borgerrettigheder for alle.

Mogens Thøgersen, fhv. museumsdirektør: Fortælling med billeder om Hjørring.

Bjarne Nielsen Brovst, forfatter og højskolemand: ”Mine erindringer”
Foredragsholderen har skrevet 14 bind om sin slægt helt tilbage til 1600-tallet. Vi skal høre, hvordan han opbygger sine bøger og finder fortællingerne.


Horsensegnens Slægtsforskere

Erik Kann; historiker, ph.d.: Kirkebogen alene i verden? – om slægtsforskning mellem 1801 og 1834.

Poul Erik Jespersen: Brødremenighedsbyen Christiansfeld


Hvidovre Slægtsforskere

Hans Peter Poulsen, slægtsforsker, foredragsholder og museumsformidler: "Skolearkiverne". Skolernes arkivalier giver oplysninger om både elever og skoleholdere. Foredraget forsøger at give et overblik over materialet, der er spredt i mange arkiver, og vil vise eksempler.

John Simonsen, slægtsforsker og underviser: "Hvad du (nok) ikke vidste om Danmark i 1870" med undertitlen "Historien bag et foto af farfar".

Morten Stenak: Fortællinger om den Kolde Krig samt Fortidsminder.


Koldinghus – Forening af Slægtsforskere

Bodil Olesen, Museumsleder, Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C
Kvinder bliver samfundsborgere. Da danske kvinder fik politisk valgret i 1915, var det resultatet af årtiers vedvarende kamp. Foredraget tager afsæt i Grundloven af 1849, hvor det ny indførte demokrati var et eksklusivt privilegium for mænd med ejendom og belyser vejen frem mod et fuldgyldigt demokrati, med ens og lige muligheder for alle, både mænd og kvinder. En lang og sej kamp, der betød et opgør med 1800-tallets idealkvinde, den smukke, blide og føjelige, der var manden underdanig, bestyrede hans hus, fødte og opdrog hans børn og holdt sig inden for hjemmets fire vægge.

Jan Pedersen, områdeleder, Rigsarkivet, København. Ejendomshistorie. Retsbetjente, matrikler og brandforsikringer. Historien om Sine Jensen, der kom så galt afsted og mange andre historier fra retsbetjentarkiverne, der bugner med historier og kilder. Vi skal også høre om hvordan man finder vore huses historie via tinglysning og brandforsikringer – hvorfor hedder det fx et skøde og hvad betyder tinglysning?

Steen Espensen , højskolelærer og fhv. forstander. Kloge Folk.  En fortælling om folkelig lægekunst i 1800-tallet. Om sygdomsbehandling, overtro, urtemedicin og sære kure. En beretning om Maren Haaning, Kloge Søren, Laust Glavind og "Lars Andersens røde dråber".

Erik Kann, seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Skattebetaling gennem tiderne. I mange hundrede år har det offentliges udgifter i hovedsagen været finansieret gennem indbyggernes skattebetalinger. Tidligt lagdes administrationen af skattebetalinger i faste rammer, og derved skabtes et enormt, særdeles vigtigt kildemateriale. Materialet tæller bl.a. mandtalslister, bilag og revisionsprotokoller. Der er ikke den ting, der ikke findes oplysninger om: fattig- og skolevæsen, jordskatter, købstædernes og godsernes skatteopkrævninger. Foredraget giver dig en oversigt over kildematerialet og gennem praktiske eksempler anvisninger på, hvorledes du eksempelvis kan få svar på spørgsmål som: Hvor meget betalte min oldefar i skat, kom han aldrig ”bagud” med betalingerne etc., etc. Hovedvægten på perioden ca. 1660-1930.

Ulrich Alster Klug, Fredericia. Fattigvæsenets/socialvæsenets udvikling. Som følge af samfundsomvæltningerne sidst i 1700-tallet og i begyndelsen af 1800-tallet blev de fattige fattigere og godsejernes sammenhørighed med bønderne mindre. Dette har haft stor betydning for udbygning af fattigvæsenet og for kommunernes oprettelse og udvikling. Foredraget belyser tilblivelsen af materiale om vore fattige forfædre samt hvor og hvordan man finder dette materiale.


Korsør Slægtshistorisk Forening

Vores medlem, Kay-Verner Christiansen, som er meget aktiv i sit engagement på Korsør Lokalhistoriske Arkiv, vil denne aften holde et foredrag med titel: ”Fra indlevering over registrering til Arkibas og arkiv – set med slægtsforskerøjne.”

Hvad er vel en sæson uden et besøg af Kurt Rehder? Denne gang vil han holde et foredrag med titel: ”Rundt om Frølunde.” Han har jo mange gange demonstreret sin evne til at finde overraskende og spændende ting, og mon ikke der vil være et og andet, vi ikke har hørt om før?

Jytte Skaaning: Begravelsesprotokoller, kirkegårdsregnskaber og begravelser. For så vidt et relevant emne: Alle vore aner er jo på et eller andet tidspunkt begravet på en kirkegård.


Nordvestjysk Slægtshistorisk Forening

Holstebro Museum. Per Lunde Lauridsen, Ringkøbing - Museumsinspektør ved Ringkøbing-Skjern Museer: Rakkere og Natmandsfolk – fortællingen om udstødte mennesker. Tatere, kjæltringer eller skøjere - et ukært barn har mange navne. I perioden fra 1500-tallet og til starten af 1900-tallet blev en særlig gruppe mennesker i Danmark behandlet som kasteløse og urene. Mennesker som udførte uærlige opgaver såsom fjernelse af selvdøde dyr eller som bødlens hjælpere blev marginaliseret og udstødt af samfundet.

Holstebro Museum. Frederik Strand, København - cand.mag., ph.d. i politihistorie, museumsleder ved Politimuseet. Varulvene – Hitlers terrornetværk i Danmark: Varulve! Det lyder umiddelbart som noget fra en dårlig B-film for unge og mere barnlige sjæle. Omkring 1945 dækkede ordet imidlertid over et netværk, hvis metier var blodig alvor. Netværket bestod af sovende terror-celler, der mange steder i Europa var klar til at blive aktiveret og slå til, når – og hvis – Det Tredje Rige gik under.

Gitte Christensen, Hvidovre – bibliotekar: Formidling af din slægtsforskning. Du har slægtsforsket i et stykke tid, og nu vil du gerne præsentere noget for din familie. Få inspiration til, hvordan du kan gøre dit materiale mere vedkommende for andre.

Holstebro Museum. Anton Blaabjerg, Viborg – genealog og slægtsforsker: Skifteafholdelse og arveregler. Hvem afholdt skifte efter hvem? Hvornår arvede sønner og døtre lige meget? Påfaldende mange skifter giver ikke overskud, er der en forklaring på det?


Slægtshistorisk Forening for Odderegnen.

Foredrag ved Ulrich Alster Klug, underviser og foredragsholder. Emnet er: Slægtsforskeren og fæstebonden.

Foredrag ved Jørgen Christiansen. Emnet er: ”Hvor lå forfædrenes ejendomme?” Jørgen Christensen vil vise, hvordan man på basis af forarbejdet til 1844-matriklen kan kombinere oplysninger derfra med de mange muligheder, Danmarks Arealinfo-mation. Ofte kan man lokalisere en forfaders bopæl meget præcist, få et godt indtryk af hvor meget jord han rådede over, tegne hans jord ind på et landkort som illustration til slægtsbogen, finde stedets GPS-koordinater før en udflugt dertil etc.


Slægtshistorisk Forening, Odense

Winni Østergaard, forfatter, Århus: Et signalement af 1800-tallet. Hvorfor var dødeligheden så stor blandt småbørn i 1800-tallet? Blev såkaldt "uægte" børn udstødt af lokalsamfundet i samme periode? Og hvordan var den sociale mobilitet? Kunne man blive gårdmand, hvis man var vokset op i fattighuset? Arrangør: Slægtshistorisk Forening, Odense.

Anders Bo Rasmussen, forfatter: I krig for Lincoln. Anders er adjunkt i amerikanske studier v. Syddansk Universitet, ph.d. i journalistik og har skrevet bogen om 4 danske udvandreres oplevelser i Den amerikanske borgerkrig. Vi hører om, hvordan han har fået personerne i bogen vækket til live.

Carsten Egø Nielsen, historiker og forfatter: Kvindehjemmet på Sprogø. Baggrunden for oprettelsen i 1923. Internatet Sprogø var for letlevende kvinder under åndsvageforsorgen. En beretning om en tid, hvor ”anderledes individer” blev anset for at være ”farlige for samfundet” og derfor skulle isoleres.

Mette Fløjborg, formand for DIS-Odense: Skørtejægeren; på jagt efter de kvindelige aner. Det er altid lettest at finde mændene i slægten. De bærer familienavnet og er familiens overhoved. Men hvordan finder vi vores formødre? Kom og få ideer til at finde noget om kvinderne i din slægt.

Bettina Buhl, museumsinspektør og forfatter: Hvad spiste vores forfædre? Bettina Buhl arbejder med forskning og formidling af måltidets kulturhistorie på Dansk Landbrugs-museum og er forfatter til bogen: Det danske måltid i 15.000 år. Foredraget kommer bag om måltidets kulturhistorie I Danmark. Vi skal i køkkenet, i haven, på marken og selvfølgelig skal vi have et spændende kig på de ældste danske kogebøger.

Peter Wodschou Christensen, vagtmester på Rigsarkivet: Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner. Peter Wodskou fortæller historier fra egen slægtsforskning. Med udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med.

Jørgen Larsen, cand. mag. og fhv. museumsinspektør: Carl Nielsens slægt. Han blev født for 150 år siden. Hans slægt stammede fra Fyn, fra landet og fra fattige forhold; men det er ikke hele sandheden, og her vil vi fortælle lidt mere detaljeret om den: Hvem var personerne, hvor boede de, og hvad levede de af.


Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

Stine Lucia Rasmussen, museumsformidler: Herregården som ægteskabsmarked – herregårdens ansatte 1880-1970.
Danske herregårde har gennem et utal af generationer været nogle af landets største arbejdspladser. Det var også tilfældet i perioden 1880-1970, hvor herregårdene opsugede mange af de unge på landet. Foredraget handler om de ansatte på de østjyske herregårde og vil blive krydret med gode fortællinger om livet som ansat. Undervejs vil man høre mere om både kærligheden og om uægte børn.

Freja Gry Børsting, museumsinspektør: 500 års indvandring til Danmark.
Med udgangspunkt i såvel lovgivning, traditioner og emner som arbejdsindvandring er foredraget en rejse i immigranternes møde med Danmark.

Jørgen Peder Clausager, cand.mag., tidl. arkivleder: Træk af kvindens liv omkring 1700-1970.
Det er en gængs opfattelse, at kvinderne indtil det 20. århundrede var undertrykte og ikke havde nogen rettigheder. Måske trænger denne opfattelse til revision, for så vidt angår kvindens stilling i det traditionelle landbrugssamfund.


Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Sociale relation blandt landboere, ved Martin Bork mag.art i historie. Den almindelige befolkning har kun sjældent efterladt sig egne skriftlige kilder, men alligevel kan vi lære dem at kende ved at kombinere kilderne systematisk. Det er faktisk forbavsende, så tæt vi kan komme på de enkelte menneskers holdning til hinanden og deres omgivelser.

Avisen - en kilde for slægtsforskere ved cand.mag. Tommy P. Christensen. Der vil især fokuseres på de stofområder i de gamle aviser, der kan være af interesse for slægtsforskere. Hvilke problemer, kan der være ved brugen af aviser. De problemer illustreres med eksempler og desuden gennemgås de almindeligste hjælpemidler til opsporingen af gamle aviser.


Slægtsforskere i Rødovre

Sigurd Rambusch fortæller om bogen ”Ane Cathrine Andersdatter” dømt for mord på 3 af sine børn og halshugget.

Hans Peter Poulsen foredrag om skolearkiver


Slægtsforskerne i Silkeborg

Erik Kann, Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. I regn og slud skal posten ud – kommer der mon brev i dag? Husets datter ventede længselsfuldt ved indkørslen til gården. Mon der kom post i dag, post fra ham…? Takket været et righoldigt og velregistreret materiale fra landets postkontorer, er det muligt at komme ganske tæt på postvæsenets arbejde, navnlig i tiden fra 1900 og fremefter. Personalesagerne giver fyldige oplysninger om de, der delte posten ud, medens andre sager fortæller om det daglige arbejde på postkontoret. Foredraget fortæller dig om, hvordan du kan benytte arkivalierne. Gennem en række praktiske eksempler får du et indblik i, hvorledes du kan få glæde af disse arkiver i din egen slægtsforskning. Du får også en introduktion til de mange spændende kilder, der findes på Post & Tele Museet.

Seniorforsker, ph.d Kenn Tarbensen, Rigsarkivet. Virksomhedsarkiver som slægts- og lokalhistoriske kilder. Kenn Tarbensen, vil fortælle om, hvordan man bruger erhvershistoriske arkiver til slægts- og lokalhistorie. Det kan være alt fra lønningslister i fabriksarkiver, ind- og udlånshovedbøger i sparekassearkiver, købmænds regnskabsbøger, kreditforeningssager og meget andet. Materialet er stort, men det er sjældent benyttet af andre end ”professionelle” forskere. Foredraget vil dermed give ny inspiration til alle, der interesserer sig for slægts- og lokalhistorier.

Leif Sepstrup, foredragsholder og slægtsforsker. Kriminalhistorie i Slægtsforskning.
1867 blev der begået et mord i Harte vest for Kolding. En gennemgang af de mange hundrede sider rets dokumenter, har banet vejen for en rigtig kriminalhistorie. Den er krydret med mange spændende detaljer. Hovedårsagen til mordet var en ung kvinde, der som den del af en ejendomshandel, blev gift med en noget ældre mand. Forholdet halter, og hun finder sig en hemmelig kæreste i form af en udstationeret dragon, som i sit civile liv er hjemmehørende i Munkebo. Hun antager en fætter til at skaffe ægtemanden af vejen. En mørk december nat skulle ægtemanden skaffes af vejen. Gik alt lige efter drejebogen eller blev det tilfældighedernes spil? Der vil desuden blive fortalt om de mange unikke dokumenter fra sagen, som undervejs er dukket op fra gemmerne, bl.a. kærestebreve og trolddomsbøger.


Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn.

Retsbetjentarkiver.” Ulrich Alster Klug, underviser, forfatter og formand for SSF. Hvad kan vi finde og hvordan bruger vi arkivalier fra retsbetjentene. Retsbetjenten var indtil 1919 dommer, politimester, skifteforvalter og notarius publicus. Foredraget handler om de mange arbejdsområder, samt om hvordan man arbejder med arkivalierne og bestiller dem i omlineregistraturen DAISY. Der illustreres med praktiske eksempler.

Når Døden indtræder: Michael Dupont, cand.mag. adjunkt.  Skifter og dødsattester. Hvordan finder og bruger vi skifterne på Arkivalieronline så de kan læses online hjemme, og hvordan bestilles skifter i Daisy. Hvad sker der, når en person dør? Kom og hør om dødsattester og skiftesager. Dødsattesterne er en af de kildegrupper, der benyttes mere og mere, og som bl.a. kan give spændende oplysninger om dødsårsag og fødested. Vi skal også se på, hvad skifterne indeholder. I skifterne kan man fx få et sjældent indblik i den afdøde og hans families hverdag: Hvilke møbler, tøj og formue havde de. Og hvis man ikke har styr på arvingerne, er det også det rigtige sted at lede.

Slægtsforskerdag i Herlev Medborgerhus. Tema: København på godt og ondt. Tre fine foredrag. 1. ”En hovedstad i kraftig vækst siden 1600-tallet”. 2. ”Erindringssamling på Nørrebro og om de sociale forhold i 1900-tallet”. 3. ”Ludere, lommetyve og originaler i det gamle København”.

”Der har boet jøder i Danmark i 400 år”. Samlingsinspektør mag.art. Sara Fredfeldt vil give en introduktion til dansk jødisk historie med udgangspunkt i Dansk Jødisk Museums samling. Dette vil blive fulgt af en introduktion til diverse online databaser, bøger og arkiver, hvor danske jøder har sat deres spor gennem disse 400 år. Sidst men ikke mindst vil der komme en kort introduktion til museets længe ventede ”Klik og Find”, hvor man som privatperson selv kan bidrage med historier og anekdoter til den dansk jødiske fortælling.

”Skæbner i arkivet – og i 1700-tallets København”. Professor i historie og forfatter Ulrik Langen: Arkiverne er fulde af menneskeskæbner, der normalt ikke når frem til historiebøgernes sider. I dette foredrag skal vi møde nogle af dem og høre mere om den by, hvor de levede. Men vi skal også gøre os tanker om, hvordan vi behandler fortidens mennesker som mere og andet end kuriøse, historiske figurer.


Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

Foredrag: Bødlen, rakkerne, natmændene og kæltringerne – 300 års glemt danmarkshistorie v/ Mette Gundel

Foredrag: Skolearkiverne v/ Hans Peter Poulsen

Foredrag: Pasprotokoller v/ Michael Dupont


Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Foredrag: ”Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner” ved Peter Wodskou Christensen, vagtmester, Rigsarkivet. Peter Wodskou giver eksempler fra egen slægtsforskning. Eksemplerne tager udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med.

”Foredrag om slægtsforskning i Hærens og Søværnets arkiver” ved Jørgen Green. Hærens og søværnets arkiver indeholder vigtige arkiver for slægtsforskere. Jørgen Green, som bl.a. har skrevet bogen "Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver", vil i sit foredrag hjælpe slægtsforskere og andre militærhistorisk interesserede med at finde frem til de relevante arkivalier på Rigsarkivet og bestille dem via DAISY eller se dem på Arkivalieronline.


Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

Ulrich Alster Klug, slægtsforsker og forfatter, Fredericia. Den store udvandring. Tusinder af danskere søgte især mellem 1860 og 1940 nye græsgange. Vi får anvist nogen praktiske eksempler, der viser, hvordan man sporer udvandrere både i Danmark og især i USA; herunder mulighederne på www.ancestry.com.

Peter Korsgaard, arkivar, Geodatastyrelsen, København. Geodatastyrelsen besidder en række arkiver, som er interessante for slægtsforskeren. Meget er indscannet og kan downloades fra nettet. Foredraget gennemgår de vigtigste kilder, som omfatter navnestof på både personer og ejendomme og deres beliggenhed.

Tommy P. Christensen, cand.mag, formand for "Samfundet for genealogi og personalhistorie", Malmø. Avisen som kilde. Ældre aviser rummer meget interessant stof for slægtsforskeren. Hvilke metodiske problemer kan der være ved benyttelsen af avisen som kilde? Det gives der eksempler på. Endelig gennemgås de almindeligste hjælpemidler til opsporingen af ældre aviser.

Erik Kann, Kommunikationskonsulent, Rigshospitalet-Glostrup hospital, København. Udlagt barnefader. Pludselig melder kirkebogen: Udlagt barnefader. Hvad kan vi gøre i den situation? Hvilke kilder findes og hvilke sanktioner kunne "de skyldige" idømmes? Spørgsmålet om social arv, og samfundets fordømmelse de kvinder, som havde fået et "uægte barn" belyses.


Vejleegnens Slægtshistoriske Forening

Kim Furdal, museumsinspektør, ph.d. holder foredrag om ”Ret og vrang om offentliggørelse af billeder”. Vi satser på, at Kim Furdal også kommer ind på de ophavsretslige regler vedr. dokumenter mm.

Jørgen Christensen, Lem, holder Foredrag om Hvor lå forfædrenes ejendomme? – 2. del.
I fortsættelse af Jørgen Christensens foredrag i februar er det planen, at vi selv arbejder med stoffet på vores medbragte computere. Jørgen Christensen indleder aftenen med en kort repetition af, hvordan man kan finde oplysninger om ejendommene og overføre oplysningerne til nutidige eller ældre landkort. Derefter er han klar med hjælp og tips, når vi hver især kaster os ud i undersøgelser og landkortarbejde vedrørende vores forfædre. – Så husk at tage computeren med! Hvis tiden tillader det, kan Jørgen Christensen nok ikke holde sig fra også at komme ind på realregistre og skøde- og panteprotokoller på Arkivalieronline.

Chris Gade Oxholm Sørensen, ansat ved Århus Brandvæsen, kommer og fortæller om det efterhånden gamle og velgennemprøvede slægtsforskningsprogram Brothers Keeper. Indhold: Foredraget indeholder seneste nyheder samt en gennemgang af grundprincipperne i Brother's Keeper. Hertil hvorledes ens slægtsdata importeres, hvad enten det er fra en GEDCOM fil eller i forbindelse med en konvertering fra tidligere versioner, så som 5.2 for Windows. For den der ikke tidligere har arbejdet med Brother's Keeper, vil der også være mulighed for, at se hvorledes de første slægtsdata indtastes i programmet. Undervejs vil der også blive vist eksempler på udskriftsmulighederne i Brother's Keeper. Foruden gennemgangen, bliver der også fortalt og vist små og nyttige fiduser i Brother's Keeper, bl.a. udskriv en tom anetavle eller et tomt familiegruppeskema. Vi er blevet anbefalet at gå ind på websiden om Brothers Keeper: www.brotherskeeper.dk


Slægtshistorisk forening for Vestegnen

Uffe Poulsen: Når man i et dokument eller på hjemmeside viser resultatet af sin slægtsforskning, så vil man naturligvis også gerne inkludere billeder, der naturligt knytter sig til personerne. Det kan være af dem selv, af de bygninger, hvor de boede, eller bare nogle, som viser noget om den tid, de levede i. I dette foredrag fortæller Uffe Poulsen, hvordan man forholdsvis nemt kan forbedre og tilpasse sine digitale billeder. Det kan være ved at lave mindre udsnit, forbedre kontrast, fjerne ridser og pletter, ændre farver eller ligefrem fremtrylle et portræt af en enkelt person ud fra et gruppebillede.

Magne Lund. medforfatter til bogen ”Fra Altona til Dybbøl - Midtjyske soldater i krigen 1864” fortæller historien om Dybbølstillingen med de 10 skanser. Slagene fra den 17. marts, 28. marts og 18. april beskrives med oplysninger om de sårede og faldne midtjyske soldater.

Per Andersen: Vi skal høre noget om at finde nulevende personer. Arbejdet kræver en lidt anden tilgang end den klassiske slægtsforskning. I virkeligheden er der brug for en kombination af detektivarbejde og slægtsforskning.

Jan Pedersen fra Rigsarkivet: Vil fortælle historier fra retsbetjentarkiverne, der bugner med kilder og historier. Vi skal høre om tinglysning, skifter, domme og også om Sine Jensen, der kom så galt af sted. Retsbetjentarkiverne rækker helt tilbage til dengang, man sad under de store egetræer og traf vigtige beslutninger, og helt frem til 1919, hvor den store retsreform trådte i kraft.


Slægtsforskerne i Vesthimmerland

Foredrag ved Peter Wodskou Christensen. Emne: ”Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner” Medbring selv kaffe/te.

Foredrag v/Peter Korsgaard fra Geodatastyrelsen (tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen). Emne: Matrikel og matrikelkorts brug ved slægtsforskning. Alle slægtsforskere får med tiden brug for at kunne håndtere og udnytte matriklerne, så benyt chancen til at høre om, hvordan det gøres, og hvad man kan finde af gode oplysninger.


Vestlollands Slægtsforsknings Forening

Tidligere brugsuddeler Fredy Poulsen, Horslunde fortæller om sin slægtsforskning, og om sin slægtsbog og hvordan han har registreret og opbevaret sine forskellige historier.

Carsten Egø Nielsen fra Slagelse kommer og fortæller den spændende beretning om "Pigerne på Sprogø".


Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn

Provst emeritus Hans Kristian Jørgensen fortæller om sin roman "Lange spor". Forfatterens to oldefædre deltog i de slesvigske krige i 1800-tallet. Det satte sig kraftige spor i de følgende generationer med kamp for at overvinde fortidens skygger.

Lektor Erik Lauridsen: Vinkel sogn. Med udgangspunkt i konkrete nedslag i sognets kildemateriale gennemgås dette typiske landsogns historie i store træk. Samtidig illustreres hvorledes lokalhistorie og slægtshistorie ofte er to sider af samme sag. Så hvordan kan de to tilgange til historie bruge hinanden?

Museumsinspektør, Den Gamle By, dr. phil.  Annette Hoff: Herregårdsfruers hverdagsliv.  Fra herregården Bidstrup ved Horsens.

Overlæge,  Magne Juhl: Om uddannelse af jordemødre.
Desuden fortællinger om 2 jordemødre i lokalområdet, der gjorde sig bemærket. (Vium, Hammershøj, Kjellerup).


Slægthistorisk forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horne Herreder

Foredrag ved Jens Simonsen, Hejls. "Fra Fæstebonde til Farmer". En historie fra 1800 til efter anden verdenskrig. Vi følger udviklingen i landbruget og de forandringer der sker i form af landbrugsreformerne, andelsbevægelser med mejerier og slagterier, friskoler og højskoler. Foruden fremskridt på gårdene, i hjemmet, stalden og i marken med den grå Ferguson. Her skildres en stand der bliver bevist om egen værdi, og som efter anden verdenskrig oplever højdepunktet, som nationens stolthed. Linjerne trækkes op til vor tid hvor alt er forandret, både gårdejerens betydning og det at spillereglerne bliver sat af andre.

"Lægdsruller på Internettet." Lægdsruller er lidt komplicerede at arbejde med, men de indeholder mange nyttige og spændende oplysninger om vores forfædre, og undertiden kan de give os løsningen på problemer, som vi ellers har måttet opgive. Jørgen Christensen fra Lem vil gennemgå de grundlæggende metoder i arbejdet med lægdsrullerne på internettet og vise os eksempler på, hvilken viden vi kan hente i de digitale lægdsruller.


Slægtshistorisk Forening for Aalborg-egnen

Foredrag v/seniorkonsulent, genealog Erik Kann: "Hvad kan vi finde i aviserne om vore aner". En af dine aner er afgået ved døden, en anden har måske været ude for en ulykke? Gad vide om der er skrevet noget i avisen om dødsfaldet eller ulykken. Men hvordan finder man frem til aviserne, kan de findes på nettet, skal jeg på lokalarkivet eller? Foredraget giver dig hjælp til at finde ud af, hvilke aviser, der er udkommet, og hvorledes du finder frem til disse.

Jens Aaberg vil trin for trin vise med konkrete eksempler, hvordan man ved hjælp af bl.a. Daisy finder rundt i realregistre og skøde-panteprotokoller.

Foredrag v/mag. art. Henning. Bender: Udvandringen fra Nordjylland. Henning Bender vil fortælle om, fra hvilke sogne og byer udvandrerne fra Nordjylland kom. Om hvem og hvor mange de var og hvorfor, hvornår og hvordan de rejste, og han vil vise egne fotografier fra de steder i det fremmede, hvor nordjyderne særligt slog sig ned.

Bent Olsen vil fortælle en spændende historie fra sin egen slægtsforskning.


Slægtshistorisk Forening Århus

John Simonsen: Følg Holger fra 1911-1920. I foredraget følger vi Holger fra 1911-1920. For mere end 100 år siden tog han hyre på en skonnert, og da han i 1920 gik i land, havde han sejlet på de syv verdenshave - for det meste på sejlskibe. Han oplevede bl.a. fare¬fulde sørejser, optakt til mytteri, forliste under stormvejr og gjorde tjeneste i US Navy under 1. verdenskrig.

Mette Guldberg: Købmanden, skipperne og Hollandsfarten. Holland var i 1600- og 1700-tallet et nordeuropæisk centrum for handelen med eksotiske varer fra de over¬søiske kolonier, og mange jyske købmænd fik varer fra direkte fra Holland via havnene på den sydvestjyske kyst. I foredraget fortælles om handelen på Holland fra den lille ladeplads Hjerting, hvor købstaden Varde havde sit toldsted. Aftenens hovedperson er købmanden Rasmus Toxen (1716-1786), som færdedes hjemmevant i Amsterdam, og som brugte Hjerting som importhavn for varer til sin forretning først i Vejle og siden i Horsens.

Erik Kann: Klart skib - om udskrivning af mandskab til flåden. Organiseringen af ud¬skriv-ningen til flåden rækker længere tilbage end lægdsrullerne. Foredraget omfatter ikke kun sølægdsrullerne, men også meget af det supple¬rende arkiv¬materiale, der gør arbejdet med udskrivningen til flåden særdeles udbytte¬rigt! Vi besøger eksem¬pelvis det lokale toldsted, der havde ansvaret for registrering af udskrevne søfolk, og vi er med ombord på det landfaste øvelsesskib på Holmen, hvor den unge kadet lærer om knob og kompaskurs uden at blive søsyg. Vi kommer vidt omkring, men jeg garanterer, at I kommer sikkert i havn!

Jakob Seerup: Enrolleringssystemet og flådens organisation i de store sejlskibes tid. Kongelig Majestæts Søetat var blandt de største og vigtigste statsinstitutioner i 1700-tallet. Skibsbyggeriet og Flådens hovedmagasiner i Køben¬havn beskæftigede omkring 5.000 ansatte, og rundt om i kystdistrikterne var 16.000 søfolk indskrevet i et enrolleringssystem, som betød, at de jævnligt måtte gøre tjeneste om bord på kongens skibe. Foredraget belyser enrolleringssystemet og flådens organisation på denne tid.


Foredrag forår 2015 - Slægten nr. 51

Amager Slægtshistoriske Forening           

Gitte Christensen holder foredrag om: Formidling af din slægtsforskning. Du har slægtsforsket i et stykke tid, og nu vil du gerne præsentere noget for din familie. Få inspiration til, hvordan du kan gøre dit materiale mere vedkommende for din familie. Du vil høre om forskellige måder at præsentere din slægtsforskning på. Der kommer flere forslag til, hvordan det kan gøres både i papirform og elektronisk form.

Michael Dupont holder foredrag om ”Ejendomshistorie - Ved du, hvor dine forfædre boede?” Mange kender kun landsbyens navn, men ikke den eksakte matrikel. I flere tilfælde kan man føre en ejendoms historie flere hundrede år tilbage i tiden, og måske står huset der endnu. Vi kommer også ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort. Meget af dette materiale findes nu på internettet.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening Djursland

Foredrag om turismen i Grenaa og ved Grenaa Strand gennem de seneste 100 år v/tidl. museumsdirektør Brita Mosdal, Museum Østjylland.

Foredrag om andelstiden med nye produktionsformer v/museumsinspektør Jens Aage Søndergaard, Dansk Landbrugsmuseum, Gl. Estrup.  Omlægning til animalsk produktion med etablering af mejerier, slagterier m.v.  øgede behovet for forbedret infrastruktur. Foredraget vil med afsæt i lokale forhold se på, hvorledes denne udvikling påvirkede det nordlige Djursland.

Foredrag om de seneste arkæologiske undersøgelser på Djursland v/tidl. museumsinspektør Niels Axel Boas, Museum Østjylland.

Foredraget ”Fæstebonden og slægtsforskeren” v/historiker Ulrich Alster Klug, Fredericia. Når man graver i slægtens historie, finder de fleste ud af, at hovedparten af forfædrene har været fæstebønder. Foredraget vil belyse fæstebondens forhold og fortælle om, hvilke kilder der kan anvendes til at søge nærmere oplysninger.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Grindsted og Omegn

Krigen 1864. Jørn Buch fortæller om krigen i 1864 og dens følger for Danmark.

Lissy Møller Kristensen om Kartoffeltyskerne.

Apoteker Sophus Levin Hansen og familien Lund. Jeremy Watts fortæller om fotografer fra Grindsted, der har haft stor betydning for byen.

Skarrildhus, Clasonsborg og parken. Jens Peter Madsen fortæller om Skarrildhus, Clasonsborg og den flotte park.


Slægtshistorisk Forening Guldborgsund

Lægdsruller - en guldgruppe af informationer. Genealog og seniorkonsulent Erik Kann kommer og fortæller om lægdsruller som en meget vigtig kilde i slægtsforskerens arbejde. Vi kan ikke undgå at løbe ind i aner, som har været soldater, men mange synes, at disse arkivalier kan være svære at bruge.

Slægtsforskningsprogrammet Legacy. John Michaelsen vil give os en indføring i slægtsforskningsprogrammet Legacy. Det er et program, som flere af os bruger, men som mange ikke får det fulde udbytte af. Vi vil høre om de mange muligheder, som findes i programmet, som både kan gøre registreringen endnu lettere, men også mere interessant.

Herregårde i landskabet. Museumsinspektør Jesper Munk Andersen fortæller med afsæt i eksempler fra landskabet på Lolland-Falster om herregårdenes udvikling fra de tidligste vidnesbyrd om middelalderens storgårde og til 1800-tallets monumentale anlæg med arbejderhuse, alléer og storslåede hovedbygninger. Derefter generalforsamling med dagsorden iflg. Vedtægterne.


Hedeboegnens Slægtsforsker Forening

”Min franske forbindelse”. En Slægtsfilm”. Lise Kragh.

”Skolelovene af 1814 og skoleprotokoller som kilde til slægts- og lokalhistorie”. Erik Nørr fortæller om de nye skolehistoriske bøger og om gennemførelsen af skoleanordningerne af 1814 i praksis. Foredraget vil også fortælle om de protokoller og indberetninger, som de nye skolelove krævede ført, og som kan anvendes som kilder af slægtsforskere og lokalhistorikere 150-200 år senere.

"Kartoffeltyskerne”. Hvem var de, hvorfor kom de, hvor kom de til og hvordan var deres liv. V/Aksel Kramer, formand for Kartoffeltyskerne på Alheden.

Peter Korsgaard fra Geodatastyrelsen (tidl. Kort & Matrikelstyrelsen) vil holde foredrag om arkivalierne i institutionen med særlig vægt på dem, som slægtsforskere har mest gavn af. Da mange af kortene ligger på nettet, vil der blive fortalt om mulighederne for at finde og bruge disse kort.


Slægtshistorisk Forening Herning

Peter Korsgaard, Geodatastyrelsen, København: ”Kort og andre data i Geodatastyrelsen”. Geodatastyrelsen (tidligere Kort & Matrikelstyrelsen) rummer en række arkivalier, som er af interesse for slægtsforskeren. Efterhånden kan man finde og gratis downloade en række af dem på nettet. Foredraget vil gennemgå de vigtigste kort og arkivalier med særligt henblik på slægtsforskning, bl.a. navnestof, hvor lå ens anes ejendom, og hvordan så den ud - og også vise gode hjemmesider, hvor man kan finde kort og downloade dem.

Erik Kann, seniorkonsulent, genealog, København: ”I skole – på godt og ondt”. Forordningerne om skolevæsenet fra 1814 lagde grunden til et af de allermest dominerende forvaltningsområder både i landsogne og købstæder, og mængden af arkivalier om det danske skolevæsen er som følge deraf særdeles omfattende. Foredraget ser først og fremmest på de mange muligheder, slægtsforskeren har for at finde oplysninger om anernes skolegang: Hvor meget forsømte de, hvilke fag havde de, hvordan foregik eksamen, hvorledes så skolestuen ud. Men foredraget vil også se skolen og dens funktioner i en lidt bredere samfundsmæssig sammenhæng.


Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Jan Rasmussen fortæller om Kirstine Lund som fotograf og som menneske.

Agnete Birger Madsen, historiker på Kvindemuseet: "Et barnelig i en kuffert". Med baggrund i fortsatte studier om ugifte mødre og deres børn fortælles om fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelse i Danmark 1900-1950.

Henrik Skov Kristensen, museumsinspektør: ”Retsopgøret”. Lederen af Frøslevlejren fortæller på baggrund af sin bog "Straffelejren" fra 2011 om dens anvendelse som tysk fangelejr under besættelsen og som interneringslejr for 5000 landssvigere efter befrielsen. Desuden om den problematiske rettergang, der stadig nager mange.  

Cand. mag. Mette Gundel, Køge. ”Danmarks børn og deres vilkår gennem 300 år fra 1600 til 1900.”


Horsensegnens Slægtsforskere

Martin Bork, historiker, ph.d.: ”Sociale relationer blandt landboerne. Kom tæt på befolkningen for 200 år siden.” Den almindelige befolkning har kun sjældent efterladt sig egne skriftlige kilder, men alligevel kan vi lære dem at kende ved at kombinere kilderne systematisk. Det er forbavsende, hvor tæt vi kan komme på de enkelte menneskers holdninger til hinanden og deres omgivelser. Foredraget giver eksempler på, hvordan oplysninger fra en lang række kilder kan kædes sammen til en helhedsforståelse af et lokalsamfunds mennesker.

Mette Fløjborg: Legacy.

Erik Kann: ”Hvordan finder vi rundt i de nu digitaliserede lægsruller.” Lægdsrullerne er sammen med kirkebøgerne, folketællingerne og skifterne et af de allervæsentligste kildematerialer i slægtsforskernes jagt på anerne. Dette skyldes ikke mindst, at ruller lige fra påbegyndelsen i 1788 rummer oplysninger om fødesteder og om alle de flytninger, de registrerede foretog. Registreringen er opbygget efter et helt simpelt og ikke mindst fuldstændigt logisk system. Har man først forstået dette system, er vejen åben for arbejdet med rullerne.


Hvidovre Slægtsforskere

Hans Peder Poulsen, slægtsforsker og foredragsholder, fortæller om møller og møllere i Danmark.

Ole Pilegaard Hansen, slægtsforsker og foredragsholder, fortæller om ”Den gule Gård i Blankslev Mark og dens beboere”. Slægtsgården blev bygget af hans oldeforældre i 1866/67. Hans oldefar havde været med i krigen i 1864, og foredraget indeholder bl.a. en beskrivelse af denne situation.

Birgit Andreasen, næstformand i Rødovre Lokalhistoriske Forening, fortæller historien om Damhuskroen i Rødovre.

Sven O. fortæller historien om Frederik d. VI.


Koldinghus-Forening af Slægtsforskere

Gudrun Gormsen: ”Landhåndværk og landhåndværkere”. Foredraget fortæller om landhåndværkerens arbejde gennem tiderne, og om hvordan landhåndværket har udviklet sig og forandret sig i takt med samfundets udvikling.

Erik Kann. Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet: ”Lægdsrullerne nu på AO”. En af de sidste dag af maj måned i 2013 påbegyndte Statens Arkiver digitaliseringen af lægdsrullerne, dvs. de protokoller som helt tilbage fra 1788 registrerer alle unge mænd, der kunne udskrives til soldatertjeneste. Indsatsen har nu båret frugt, og de første ruller er nu tilgængelige på Arkivalier Online.

Flemming Rishøj, præst og foredragsholder, Esbjerg. ”Sprogø. Farlige kvinders ø”. Engang et "naturligt fængsel" midt i Storebælt, hvor flere hundrede kvinder fra 1923 til 1961 blev isoleret og placeret på ubestemt tid. Kvinder under åndssvageforsorgen, som det dengang hed. Kvinderne blev anset for at være seksuelt og moralsk fordærvede og dermed til fare for samfundet. Foredraget belyser gennem tale og power-point et stykke spændende Danmarks-historie.


Slægtshistorisk Forening Korsør

Kurt Rehder: ”Hvordan finder jeg mine rødder (eller familien Vedel i 12 generationer)”.

Hans Burchardt har skrevet en artikel. Titlen er ”Rådhushaven i Korsør.” Den vil der blive foredraget om, og alle de anvendte billeder vises. Årbogen kan købes.

Ole Seyffart Sørensen har skrevet en særdeles grundig og veldokumenteret bog om sin mors familie. ”Seyffart-klanen”, som han kalder den, vil han fortælle os noget om. Med den nyeste teknik bliver bogen præsenteret på en overraskende måde for læserne.


Nordvestjysk Slægtshistorisk Forening

Kathrine Tobiassen, bibliotekar og forfatter til bogen "At skrive slægtshistorie". Hvordan laver man en slægtsbog? Hvis vi vil ud over rampen med vor slægtsforskning, må vi formidle den, så den bliver spændende at læse.

Cand.phil. Svend Erik Christiansen, Aarhus: "Internettets muligheder i slægtsforskningen.” Om slægtspræsentationer, slægtsbøger, personbaser, affotograferede kilder, kort m.v.

Erik Kann, seniorkonsulent ved Klinisk Genetisk Klinik, Rigshospitalet: ”Lægdsruller.” Lægdsrullerne registrerer fra 1788 alle unge mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste. De er en væsentlig kilde i slægtsforskningen. Dette skyldes ikke mindst, at de rummer oplysninger om fødesteder og om alle de flytninger, de registrerede foretog. Der skulle være styr på folk, hvis de skulle indkaldes.


Slægtshistorisk Forening for Odderegnen

Svend-Erik Christiansen, Brabrand, fortæller om ”Internettets muligheder i slægtsforskningen”. Vi tager en tur på nettet for at se, hvad mulighederne er anno 2015.


Slægtshistorisk Forening, Odense

(I samarbejde med DIS-Odense). Historien om Middelfart Venstreblad v/Hans Walmar. Vores foreningsmedlem har skrevet en bog om den lille avis’ historie. Hør, hvordan han bl.a. har arbejdet med lokalarkiverne for at lave bogen.

(I samarbejde med DIS-Odense og FU). Johnny Wøllekær, arkivar, Historiens Hus: ”Kommunearkiver.” Hvad kan kommunearkivet fortælle om dine forfædre?  Hvad kan man f.eks. finde i skolevæsenets og fattigvæsenets arkiv. Der vil også være mulighed for selv at se i udvalgt materiale, ligesom der vil blive fortalt små historier fra arkiverne. Sted: Historiens Hus, Klosterbakken 2, 5000 Odense C.

(I samarbejde med DIS-Odense og FU). Leif Sepstrup, webmaster på www.kriminalhistorie.dk: ”Kriminalhistorie eller kriminalroman”. Med udgangspunkt i et skuddrab på Stubdrup Mark i Harte sogn i 1867 vil Leif Sepstrup fortælle om, hvor og hvordan kilderne til mordsagen findes.

(I samarbejde med DIS-Odense). Asbjørn Hellum, rigsarkivar: ”Hvordan ser Statens Arkiver på de fremtidige tilbud til slægtsforskerne og mulighederne for samarbejde?”  Asbjørn Hellum vil løfte sløret for, hvordan han ser på muligheder for nye spændende tilbud til brugerne og for samarbejde i de kommende år.

(I samarbejde med DIS-Odense og FU). Tove Engelhardt Mathiassen, museumsinspektør ved Den Gamle By i Aarhus: ”Hvalbarde og silkebrokade – tekstiler og tøj i oplysningstiden.” Hvordan gik Holberg og de andre mennesker i oplysningstiden klædt? Hvorfor var der hvalbarder i deres tøj, og hvor kom tekstilerne fra? Foredraget vil give svarene.

(I samarbejde med DIS-Odense og Folkeuniversitetet). Kathrine Tobiasen, forfatter: ”At skrive slægtshistorie”. Med udgangspunkt i bogen af samme navn vil Kathrine Tobiasen fortælle om, hvordan man kan få hul på skriveriet. En ting er at indsamle data om sine forfædre, en anden ting er at formidle det for sin familie.

(I samarbejde med DIS-Odense og Folkeuniversitetet). Ulrich Alster Klug, foreningens næstformand og webmaster: ”Den store udvandring.” Tusinder af danskere søgte mellem især 1860 og 1940 nye græsgange, og der findes vel næppe en dansk slægtsforsker, som ikke har udvandrede i slægten. Ulrich vil give nogle praktiske eksempler, der viser, hvordan man sporer udvandrede både i Danmark og især i USA, herunder demonstrere mulighederne på www.ancestry.com. Med mulighed for at anskaffe Ulrichs hæfte om ind- og udvandring.


Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

Kathrine Tobiasen, bibliotekar: ”At skrive slægtshistorie.” Hvordan skriver man en slægtshistorie, så folk gider læse den? Foredraget kommer rundt om emnet - fra overvejelser over, hvordan historien opstilles, og hvad man skal tage med og/eller udelade, formulering af teksten og spændende opsætning. Endelig hører vi om, hvilke muligheder vi har, når historien skal ud til læserne.

Karen Straarup, slægtsforsker, Randers, om skudsmålsbøger. Med udgangspunkt i en ung piges skudsmålsbog gennemgås begrebet skudsmålsbog. Hvilken funktion havde den? Hvordan fungerede den? Hvordan finder man frem til skudsmålsbøger?

Anna Louise Siggaard, museumsinspektør, Ribe: ”Oversete kilder.” Foredraget kommer ind på kilder og emner såsom fødselsanmeldelser, tilsyn med plejebørn, enkeunderstøttelse og alderdomsrente. Kilderne sættes ind i et historisk perspektiv, og det vises, hvorledes man søger i dem, illustreret ved konkrete eksempler. Kilderne er meget brugbare til opsporing af personer, der flytter meget rundt.

Jørgen Mikkelsen, arkivar, Rigsarkivet: ”Kilder til ejendomshistorie.” Foredraget vil give et indblik i mange forskellige slags ejendomskilder: Fra 1600-tallets matrikler til nutidens ejendomsvurderinger. Der vil især blive sat fokus på tinglysningsarkivalier (herunder de omskrevne tingbogsblade, som i disse år bliver afleveret til Statens Arkiver) samt købstædernes og landdistrikternes brandforsikringsarkivalier fra 17-, 18- og 1900-tallet.

Erik Kann, seniorkonsulent, Kennedy Centret: ”I skole på godt og ondt.” Foredraget ser først og fremmest på de mange muligheder, slægtsforskeren har for at finde oplysninger om anernes skolegang: Forsømmelser, fag, eksamen etc. Men foredraget vil også behandle skolen og dens funktioner i en bredere sammenhæng.


Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Tyge Krogh, arkivar og forsker ved Rigsarkivet: ”Kvinder i mandsklæder.”  I 1700-tallet valgte en del fattige kvinder i hemmelighed at tage mandsklæder på og gennem flere år udgive sig for mænd.

Hans Peter Poulsen, slægtsforsker, foredragsholder og museumsformidler: ”Skolearkiverne”. Skolernes arkivalier giver oplysninger om både elever og skoleholdere. Foredraget forsøger at give et overblik over materialet, der er spredt i mange arkiver, og vil vise eksempler.

”Inderst inde”: Om krop og undertøj i perioden fra år 1700 og op til 1. verdenskrig v/ museumsinspektør fra Roskilde museum Naomi Pinholt. Mennesker har til alle tider forsøgt at hugge en hæl og klippe en tå i et forsøg på at få kroppen til at passe til skiftende tiders modeideal. I foredraget knappes op til historien om, hvad vi har haft på inderst inde. Foredragsholderen fortæller desuden om, hvilke æstetiske og samfundsmæssige idealer vores kroppe har skullet afspejle til forskellige tider.


Slægtsforskerne i Silkeborg

”Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner.” Peter Wodskou Christensen, vagtmester, Rigsarkivet, fortæller fra egen slægtsforskning. Eksemplerne tager udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med. Men ved ihærdig søgen i mindre benyttede arkivfonde er det lykkedes at finde nye, både spændende og bevægende oplysninger til slægtshistorien.

”Sundhedsforvaltningens kilder” v/Jørgen Mikkelsen. Foredraget indeholder en præsentation af en række arkivalietyper, der kan anvendes til slægtsforskning. I særlig grad fokuseres på dødsattester og medicinalberetninger, dvs. de årsberetninger, som lægerne har haft pligt til at udarbejde siden 1803.

”Da Frøken Jensen blev moderne.” Helle Juhl, journalist og forfatter, Sdr. Bjert. Frk. Kristine Marie Jensen (1858-1923) var ugift husbestyrerinde i København, Men hun, der startede som forældreløs pige i Randers, fik et eventyrligt kvindeliv, idet hun som forfatter til en højt skattet kogebog endte som hele Danmarks ”Frøken Jensen”.


Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn

”En introduktion til Post & Tele Museums samlinger.” Eva Wistoft Andersen, museumsinspektør, cand.mag. Post & Tele Museet er Danmarks nationale kommunikationsmuseum, og dets udstillinger fortæller om danskernes kommunikation fra 1624 og frem til i dag. Der gives en introduktion til de forskellige kildegrupper, man kan møde i Post & Tele Museums bibliotek & arkiv, og der fremvises de muligheder, der er for at søge oplysninger og materiale digitalt.

”Lægdsruller og stambøger”. Michael Dupont, cand.mag., adjunkt. Lægdsrullerne for hele Danmark 1789-1931 findes på internettet. Lægdsrullerne er lister over mænd, der kunne udskrives til militærtjeneste. Men hvor finder du lægdsrullerne, hvad kan du bruge dem til, hvordan finder du en person, og hvordan følger du ham? Michael Dupont kommer også ind på de militære stambøger, hvor du kan finde oplysninger om dem, der sprang soldat.

”Hvad du nok ikke vidste om Danmark i 1870”. John Simonsen, foredragsholder og underviser. Et foto af farfar som soldat. Var han officer i Den Danske Hær? Foredragsholderen fortæller, hvordan han fik placeret sin farfar i hæren; om den politiske situation og folkestemningen i Danmark. Til slut fortælles, hvordan konflikten endte, og hvorfor farfar - i Kongens klæder - havde gjort ekstra ud af sit foto.

”Politispioner, provokatøragenter og andet godtfolk i Frederik VI’s København”. Karl Peder Pedersen, arkivar, seniorforsker, ph.d., Rigsarkivet. I begyndelsen af 1800-tallet begyndte den enevældige regering at holde meget mere øje med folk end den tidligere havde gjort. For at dette skulle lykkes, måtte man bruge hemmelige agenter og informanter, og i foredraget fortælles om, hvordan dette i en række konkrete forløb blev grebet an med Dr. Dampe-sagen i 1820 som den vigtigste.


Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

”Udvandrerne – hvem var de, og hvor blev de af?” Foredrag v/Hans Peter Poulsen.  Fra midten af 1800-tallet til 1914 udvandrede ca. 10 procent af den danske befolkning, hovedsageligt til Nordamerika. Hvad var baggrunden for at de rejste, og hvor blev de af?

”Da Danmark blev politistat”. Foredrag v/Karl Peder Pedersen.

Tema: ”Kartoffeltyskerne” v/ Peer Lauth Lindballe og Steen Andersen.

Tema: ”Konfirmationer” v/Marianne Holberg Nielsen.

”Jøde under krigen”. Foredrag v/Birgitte Suhr.

Tema: ”En adelig forfars historie og hans slægtskjold”.


Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

Introduktion til DAISY. Arkivar Mai-Britt Lauritsen, Landsarkivet for Sønderjylland, vil fortælle om databasen DAISY og vise nogle af de muligheder, der ligger i DAISY og hvordan man bestiller arkivalier.

”Webbaseret slægtsforskning”. Foredrag v/Tommy P. Christensen, cand.mag. og fhv. museumsinspektør, Malmø. Foredraget fokuserer på, hvordan man kan kombinere slægtsforskningen og de mange nye internetbaserede muligheder i "skyen" med mail og drop-boks, databanker og responsive programmer.

Foredrag om Retsbetjentarkiver ved Ulrich Alster Klug, Fredericia. Retsbetjenten var indtil 1919 dommer, politimester, skifteforvalter og notarius publicus. Foredraget handler om de mange arbejdsområder, samt om hvordan man arbejder med arkivalierne og bestiller dem i omlineregistraturen DAISY.

Foredrag v/Merete Mørk Madsen, Odense: ”En fortælling om min tip-tip-oldefar Henrik Melhof Mørk fra Bogense.” Hans fantastiske liv belyst gennem de mange kilder, jeg fandt i arkiverne, bl.a. Søetatens journaler. Fra købmandssøn til matros på de største orlogsskibe og deltagelse i Slaget i 1801. Senere deserterede han, fik flere domme og endte sine dage i Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn i året 1829.


Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

Erik Kann, seniorkonsulent ved Klinisk Genetisk Klinik i Juliane Marie Centret på Rigshospitalet:
”Kirkebogen alene i verden? – om slægtsforskning mellem 1801 og 1834”. Anne Hansdatter er født 1800 og registreret helt normalt i FT 1801 – men hvad så? Der er 33 år til næste folketælling, og det hele synes pludselig bare meget vanskeligere. Gennem praktiske eksempler vises, hvorledes udfordringerne kan gribes an. Hvilke kilder findes der, hvilke metoder kan du anvende osv.

Annette Hoff, seniorforsker, dr.phil., Den gamle By, Århus: ”Herregårdsfruers hverdagsliv”.
Karen Rosenkranz de Lichtenbergs dagbøger og regnskabsbøger fra godset Bidstrup syd for Randers i perioden 1771-96 giver os et indblik i hverdagslivet i alle detaljer. Baroner, bryggerspiger og spindekoner myldrer frem og vi bliver vidner til barselstue, svigermors besøg, sydom, død og godsejerinden som lystfisker.


Vejlegnens Slægtshistoriske Forening

Kim Furdal, museumsinspektør, ph.d., holder foredrag om ”Ret og vrang om offentliggørelse af billeder”.

Jørgen Christensen, Lem, holder Foredrag om “Hvor lå forfædrenes ejendomme?”. Medbring din computer og oplysninger om nogle stykker af dine forfædre, som var husmænd eller gårdmænd i tiden 1800 – 1850. Med lidt held finder du dem på landkortene. Hvis tiden tillader det, kan Jørgen Christensen nok ikke holde sig fra også at komme ind på realregistre og skøde- og panteprotokoller på Arkivalieronline.

Søren Brunbech, bibliotekar, Vejle Bibliotek, holder foredrag om ”Brug af biblioteket i slægtsforskningen”. Der vil blive vist en række eksempler på bøger, der er gode at bruge i slægtsforskningen. BEMÆRK: Dette møde foregår i den store foredragssal på Vejle Bibliotek.


Slægtshistorisk forening for Vestegnen

Henning Lindhardt: ”Flugten til Sverige 1943-1945.” Da besættelsen sluttede i maj 1945, boede der omkring 20.000 danskere i Sverige. Det var 7.000 jøder og 2.000 fanger, som De Hvide Busser havde hentet i Tyskland, samt 11.000 frihedskæmpere og deres pårørende. Flere organisationer havde medvirket til at transportere de mange personer til Sverige.

Jørgen Mikkelsen: ”Militære arkivalier og deres anvendelsesmuligheder.” Foredraget giver en række smagsprøver på forskellige typer af arkivalier af slægtshistorisk interesse, fx stambøger og -blade, sager om erindringsmedaljer, kadetbedømmelser og listebøger. Desuden omtales nogle af de mange hjælpemidler til brugen af militære arkivalier.

Anne Marie Krog-Thomsen om FamilySearch: FamilySearch.org er blandt verdens største og mest brugte genealogiske hjemmesider. Den gamle side er lukket, så vi skal nu lære at bruge den nye. Den er rigtig god, men den er inddelt og virker på en anden måde. Der er rigtig mange nye spændende funktioner på den, og der kommer hele tiden nyt til. Vi får en gennemgang af den nye hjemmeside og alle dens muligheder, samt fordelen ved at kombinere søgninger med hjemmesiden Hammerum-Herred.dk.


Slægtsforskerne i Vesthimmerland

”Kriminelle aner – ud fra en praktisk indgangsvinkel med eksempler på kilder og fremgangsmåde” v/Ulrich Alster Klug.

”De danske udvandrere – om udvandring gennem tiden med eksempler på kilder og fremgangsmåde” v/Torben Tvorup Christensen.


Vestlollands Slægtsforsknings Forening

Arne Olsen, tidligere Højskolen Marielyst: ”Hvorfor udvandrede de og hvor drog de hen. Udvandringen til bl.a. USA og Canada i slutningen af 1800 tallet.”

Arne Gissel, tidligere ansat på Rødbygård. Vi skal høre om den tidligere såkaldte ”åndsvageanstalt” i Rødbyhavn, hvordan forholdene var, og hvordan det var at arbejde der.


Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn

Foredrag v/fhv. lektor, dr. phil. Gerda Bonderup: ”Det medicinske politi. Sundhedspolitikken i Danmark 1750-1850.” Sted: Mødelokalet i kælderen ved Viborg Hovedbibliotek.

Foredrag v/museumsinspektør, dr. phil., Esben Graugaard: ”Etatsråd Tang til Nørre Vosborg, en vestjysk iværksætter og idealist.” Livet på Nørre Vosborg belyst gennem hans mor, Marie Meinerts dagbøger 1797-1855.

Foredrag v/seniorkonsulent, genealog, Erik Kann: ”Lægdsruller.” Praktisk vejledning i brugen af lægdsrullerne på arkiv og på internet. Sted: Viborg Hovedbibliotek, lokale 3, 1. sal.


Slægtshistorisk forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horns Herreder

Karl Møller Bargisen fortælle om sit arbejde med 35 års slægtsforskning. Hvilke oplysninger kan man finde og skal man nøjes med en anetavle og en efterslægtstavle. Af andre emner kan nævnes: Hvad finder vi på lokalarkiverne? Gamle foto og dokumenter? Aviser og litteratur m. m.?

Niels Aage Thomsen, Hoven. Foredrag om Hoven Kvindehøjskole – De vestjyske tjenestepigers universitet. Hoven Kvindehøjskole var ikke nogen almindelig højskole. I virkeligheden var det et privat lærerindeseminarium, som havde til formål at uddanne kvinder til at undervise de mindste elever i datidens almueskoler i Vestjylland om vinteren i den såkaldte ”vestjyske skoleordning”. Disse lærerinder fik derfor navnet ”vinterlærerinder”.

Foredrag: "Kvindfolk og fattigfolk på landet i 1800-tallet” v/historiker Agnete Birger Madsen, Kvindemuseet i Danmark, Aarhus. Foredraget handler om forholdene for de forladte koner og ugifte mødre på landet. Der gås i dybden i et miljø, der var de forladte koners og ugifte mødres i fordums dage: Spinde-, sy- og vævekonerne på landet og om to af foredragsholderens formødre.


Slægtshistorisk Forening for Aalborg-egnen

”Forbrydelsens ansigt, portrætter af den kriminelle underverden 1850-1920.” Professor Poul Duedahl ved Historiestudiet på Aalborg Universitet viser udvalgte forbryderbilleder og fortæller om baggrunden for, at vedkommende blev fotograferet. Til ethvert billede hører nemlig hundredvis af håndskrevne sider i form af politirapporter, domstolssager og fængselsarkivalier. Dokumenter som langt om længe er blevet tilgængelige.

”Rykket op med rod”. Hvorfra og hvortil ad tilværelsens finurlige biveje. Hanne McDonald fortæller på en underholdende måde om sin opvækst i Vestbyen.

Museumsinspektør, mag. Art. Lise Andersen: Møllens betydning i samfundet.


Slægtshistorisk Forening Århus

Foredrag om Beder-Malling gennem tiderne v/arkivleder Kirsten Williams.

Erik Kann, seniorkonsulent: ”Ind som soldat – hvad så?” Hvis du har arbejdet med lægdsruller, er du sikkert fra tid til anden stødt på kryptiske meddelelser som f.eks. 23. Batt., P.C.F.R., Sold. 3. Inf. Reg. De militære enheders arkiver er særdeles velbevarede, og de rummer mange spændende personalhistoriske oplysninger, givetvis også om dine aner! Foredraget tager dig med, når den værnepligtige går vagt på Amalienborg, når han får orlov, når han er på øvelse etc.

Jørgen Green, cand. jur. og forfatter: ”De Slesvigske krige 1848 og 1864.” Jørgen Green har bl.a. skrevet Slægtsforskerens ABC og Slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og søværnets arkiver. Han vil give gode råd om slægtsforskning i lægdsruller, søruller og i hærens og Søværnets arkiver.

Inge Adriansen, museumsinspektør, Sønderborg: ”Slægtshistorikere i krigens spor.” Under arbejdet med slægtshistorie støder man jævnligt på personer, der har deltaget aktivt i én af krigene i 1800- eller 1900-tallet. Det kan være svært at finde supplerende oplysninger og baggrunds¬mate¬riale om disse. Inge Adriansen vil redegøre for de forskellige oversigter og databaser, der er skabt i de senere år, og ligeledes fortælle om nogle udvalgte personer fra de fire meget forskellige krige. 


Foredrag efterår 2014 - Slægten nr. 50

Amager Slægtshistoriske Forening BESTYRELSE

Foredrag om Slægtsforskning i Nyboder med slægtsforsker Lone Wredstrøm,
som fortæller om sin egen slægtsforskning i Nyboder. Se opslag længere nede i programmet.

Slægtsforskning i de svenske arkiver. Denne aften har vi inviteret vores medlem Camilla Knutsdotter Hallingby til at fortælle om Slægtsforskning i de svenske arkiver.

Lær at bruge lægdsruller – Foredrag v/ Erik Kann
Lægdsrullerne rummer den civile registrering fra 1788 af alle danske mænd, som kunne udskrives som soldat. Kildegruppe er uhyre vigtig, fordi den bl.a. oplyser om fødested, og fordi den gør det muligt at følge alle flytninger, der foretages af den registrerede. En fantastisk kilde som mange synes er lidt vanskelig at anvende. Ved aftenens foredrag lærer du at arbejde med lægdsrullerne, og du bliver vejledt i, hvordan rullerne skal anvendes på Arkivalier Online. Kom og vær med. Når du går hjem, kan du bruge lægdsruller.


Slægtshistorisk Forening for Brønderslevegnen

Foredrag af Bjarne Thorndal. ”Nordjyske skurke og helte”. Det omhandler redningsfolk ved strandinger i Skagen. Den danske flåde under krigen, og et familiedrama i Hals ca. 1840. Endvidere om en nordjyde i tysk tjeneste under krigen. Foredraget ledsages af billeder.

Julemøde med Poul Erik Andreasen fra Lokalhistorisk Arkiv i Brønderslev der fortæller om det gamle Brønderslev ledsaget af film og billeder.


Slægts- og lokalhistorisk forening Djursland

Foredrag om turismen i Grenaa gennem 100 år ved tidl. museumsdirektør Brita Mosdal.

Foredrag om den nye skolelov fra 1814 ved historiker, cand. mag. Pernille Sonne, København. Emnet er aktuelt i 200-året for loven, der var skelsættende i dansk skolehistorie.

Foredrag om julen i kulturhistorisk betydning ved overarkivar Else Marie Kofod, Dansk Folkemindesamling, København.

Foredrag ”Fra 1814 over 1864 til 1914” ved lokalhistoriker Vilfred Friborg Hansen, Rønde. 2014 er historisk set et jubilæumsår ud over det sædvanlige. Foredraget følger en rød tråd i hundredåret fra 1814 over 1864 til 1914, og der vil hele tiden blive fokuseret på, hvilke følger begivenhederne fik på Djursland.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Grindsted og Omegn

Fra barn, ung, politiker og statsminister hør historien om I. C. Christensen ved lokalhistoriker Niels Åge Thomsen

Foredrag om Randbøl Hede ved Gudrun Gormsen.


Slægtshistorisk Forening Guldborgsund

Fra land til by Ved Otto Bendixen, cand. scient.
I tidens løb er mange flyttet fra landet og ind til byerne, men hvad blev der af dem? Problemet med disse flytninger er, at de er den hyppigste årsag til, at man går i stå med sin slægtsforskning, idet man ikke kan finde ud af, hvor slægten kommer fra. Otto Bendixen anviser forskellige muligheder for at finde svaret på dette spørgsmål. Samtidig fortæller han om, hvorledes det er muligt at spore, hvorfra byfolkene kom. Der vil blive gennemgået en række kilder, som kan hjælpe i søgen efter anerne.

Bjarne Due Pedersen fortæller om sin database med p.t. ca. 17.000 personer, herudover er ca.
15.000 opført på Excelskemaer, som løbende bliver indtastet. Alle de registrerede personer har rødder på Lolland og Falster, og de fleste er fundet i kilder udenfor Maribo amt. Det er bl.a. en komplet gennemgang af ægteskabsbøgerne for København, Gentofte og Frederiksberg 1923-1961. Bjarne Due giver ligeledes anvisninger på, hvordan Excelskemaet kan bruges til mangfoldige søgninger efter forsvundne slægtninge.

Jørn Ringsing, Slægtshistorisk Forening Guldborgsund, fortæller om sognefogeder i al almindelighed, men giver også eksempler fra egen slægtsforskning.


Hedeboegnens Slægtsforsker Forening

Krigen 1864, Magne Lund, forfatter og forsker, fortæller i dette foredrag om faldne og sårede soldater fra krigen 1864. Tilværelsen efter krigen, som krigsinvalid. Om forsørgelsen af krigsenker og børn. Magne Lund, der arbejder tæt sammen med Historiecenter Dybbøl, har skrevet adskillige artikler i historiske bøger m.v. og arbejder pt. på bogen ”Fra Altona til Dybbøl”

Erik Kann kommer og fortæller hvordan vi finder rundt i de nu digitaliserede lægdsruller. Lægdsrullerne er sammen med kirkebøgerne, folketællingerne og skifterne et af de allervæsentligste kildematerialer i slægtsforskernes jagt på anerne. Dette skyldes ikke mindst, at ruller lige fra påbegyndelsen i 1788 rummer oplysninger om fødesteder og om alle de flytninger, de registrerede foretog. Der skulle være styr på folk, hvis de skulle indkaldes! Rullerne betragtes af mange som ”vanskelige” at arbejde med. Ved første øjekast kan det måske være rigtigt. Men sandheden er, at registreringen er opbygget efter et helt simpelt og ikke mindst fuldstændigt logisk system. Har man først forstået dette system, er vejen åben for arbejdet med rullerne.


Slægtshistorisk Forening Herning

Charlotte Lindhardt, konsulent, cand.mag. i historie, Herning.
”De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949 – kilder til personal- og verdenshistorie”
I foråret 1945 flygtede næsten en kvart million tyskere til Danmark. Den danske stat stod over for en overvældende opgave med at indkvartere og brødføde de mange mennesker. Flygtningene boede på skoler, i forsamlingshuse og senere i store lejre. Med udgangspunkt i lejrene Grove og Gedhus ved Karup fortæller historiker Charlotte Lindhardt om de tyske flygtninge. Deres tilstedeværelse aflejrede sig i både den statslige og lokale administration, og kilderne er fremragende til lokal- og slægtshistoriske studier. Aftenen byder på et indblik i flygtninges liv og redskaber til, hvordan kilderne kan bruges af slægtsforskere.

"Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner..." Peter Wodskou, Vagtmester på Rigsarkivet, København, fortæller historier fra egen slægtsforskning. Eksemplerne tager udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med. Men ved ihærdig søgen i mindre benyttede arkivfonds er det lykkedes at finde nye - både spændende og bevægende - oplysninger i slægtshistorien.

”Lær at bruge lægdsruller!” ved Erik Kann, seniorkonsulent, genealog, København.  Lægdsrullerne rummer den civile registrering fra 1788 af alle danske mænd, som kunne udskrives som soldat. Kildegruppen er uhyre vigtig, fordi den bl.a. oplyser om fødested, og fordi den gør det muligt at følge alle flytninger, der foretages af den registrerede. En fantastisk kilde som mange synes er lidt vanskelig at anvende.  Men faktisk er det ligesom at lære at køre på cykel. Det er svært lige i starten, men når du først har fået det lært, glemmer du det aldrig. Ved dagens foredrag lærer du at arbejde med lægdsrullerne, og du bliver vejledt i, hvordan rullerne skal anvendes på Arkivalier Online. Kom og vær med. Når du går hjem, kan du bruge lægdsruller.


Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Ulrich Alster Klug, forfatter og slægtsforsker: Kriminelle aner
Hvordan kommer man på sporet af retssager og kriminalitet i slægten? Efter en gennemgang af
retsinstanserne og fortidens lovgrundlag får vi eksempler fra foredragsholderens egen slægt med løsgængeren og den ærlige slave.
 
Seniorforsker dr. phil. Erik Nørr: Ny dansk skolehistorie og gennemførelsen af skolelovene af 1814 i praksis. I anledning af 200-året for skolelovene af 1814 udkommer en ny dansk skolehistorie i fem store bind. Foredragsholderen, som er en af forfatterne, vil fortælle om værket og om gennemførelsen af de nye skolelove i praksis, som først skete over lang tid. Foredraget vil desuden fortælle om de protokoller og indberetninger, som de nye skolelove krævede ført, og som slægts- og lokalhistorikere kan benytte som kilder i deres forskning.

Lars-Martin Sørensen, filmhistoriker: Vores nazistiske kulturarv
Med baggrund i sin bog ”Dansk film under nazismen” fortæller og viser forskningslederen ved Det Danske Filminstitut med eksempler, hvilken gennemslagskraft den nazistiske kulturpolitik fik i Danmark. Danske filmselskaber kollaborerede, angav tyskfjendtlige medarbejdere og ansatte højtstående nazister for at tækkes besættelsesmagten, ligesom jøder blev udelukket fra dansk film.

Fhv. lærer Bjarne Thorndahl, Østervrå: Nordjyske helte og skurke
Ledsaget af billeder fortælles om redningsfolk ved strandinger, et familiedrama i Hals ca. 1840, den danske flåde under 2. Verdenskrig og en nordjyde i tysk tjeneste.


Horsensegnens Slægtsforskere

Annette Hoff: Herregårdsfruers hverdagsliv.

Slægtsforskningsforeningen i Hvetbo Herred

Foredrag om lettiske flygtninge i Nordjylland, Peter Wendelboe fortæller om, hvordan disse flygtninge har opholdt sig i bl.a. Blokhus.


Hvidovre Slægtsforskere

Avisen, en kilde for slægtsforskere ved Tommy P. Christensen. På mødet vil der især fokuseres på de stofområder i de gamle aviser, der kan være af interesse for slægtsforskeren. Hvilke metodiske problemer, kan der være ved brugen af aviser. De metodiske problemer illustreres med eksempler og endelig gennemgås de almindeligste hjælpemidler til opsporingen af gamle aviser og placeringen af disse avissamlinger.

Vandrende håndværkere ved Hans Peter Poulsen, slægtshistoriker og underviser. Mange håndværkssvende drog på valsen, rundt i Danmark og sydpå og de kan være vanskelige at spore. Hvorfor gjorde de det, hvor tog de hen og hvilke muligheder har vi for at spore dem?

I Holgers kølvand 1911-1920 - Sømandens liv ombord på sejlskibe. John Simonsen, slægtsforsker mistede sin far som 2-årig i 1934. Nu 70 år efter, har han en detaljeret beskrivelse af faderen Holger, som sømand. På sejlskibene krydsede han de syv verdenshave, han oplevede farefulde sørejser, optakt til mytteri, forliste under stormvejr, tjente i US NAVY under 1. Verdenskrig.
Beretningen bygger på dokumenter fra en æske, moderen havde opbevaret, samt på forskning i såvel indenlandske som udenlandske arkiver. Holger blev politibetjent, fik i 1926 dusør fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod.


Koldinghus – Forening af Slægtsforskere

Dydens smalle vej, om etik i slægtsforskning, ved Erik Kann.
Alle slægtsforskere vil gerne vide alt - men det er ikke alt, vi gerne vil have, at andre skal vide!! Hvordan skal vi klare dette problem i vores slægtsbøger? Hvor meget kan man tillade sig at lægge ud på nettet, skal man indhente samtykke, hvor meget må man redigere i fotos osv.? Disse og mange flere beslægtede problemstillinger er emnet for aftenens foredrag.

Rolf Engel: Introduktion til DAISY. Foredraget vil starte med en kort introduktion og historisk gennemgang af Daisy. Der vil blive demonstreret, hvordan man søger i Daisy, finder oplysninger om de enkelte arkivserier, pakker og bind, og hvordan man hjemmefra kan bestille arkivalier til brug på læsesalen.

Peter Wodskou Christensen. ”Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner ….” Foredragsholderen fortæller historier fra egen slægtsforskning.

Pernille Sonne: Arkivalieronline – mere end kirkebøger og folketællinger.
I dette foredrag gennemgår vi flere af de nye kildegrupper, fortrinsvis skifter uden for København, borgerlige vielser, københavnske skifter og familieretslige sager i København. Især de to sidste grupper kræver særlig viden at benytte og er langtfra selvforklarende.

Gudrun Gormsen: Landhåndværk og landhåndværkere
Om landhåndværkerens arbejde gennem tiderne, og om hvordan landhåndværket har udviklet sig og forandret sig i takt med samfundets udvikling.


Korsør Slægtshistorisk Forening af 1978

Ove Jensen, Korsør, som har gæstet os flere gange, kan præsentere en ny publikation: ”Fra Slottensgade og ned til Havnen”. Der er tale om et foredrag, som hviler på et hæfte svarende til dem, han har udgivet flere af de senere år. Altså om ejendommene og beboerne i de gamle gader i Korsør. Hæftet kan købes og koster kun 40 kr.

Så er Jytte Skaaning, lokalarkivar, tilbage igen med: ”Lokalarkiver og slægtsforskere – hvordan kan vi supplere hinanden?” Samt: ”Hvad kan slægtsforskere finde på lokalarkivet?” Et relevant emne efter besøget den 3. april 2014 på Lokalarkivet i Korsør.

Foredrag og orientering ved centerleder fra Slagelse, Helle Hirschmann: ”Mormonernes hjemmeside, FamilySearch.”

Cand. mag. i historie Michael Dupont, Rigsarkivet, er vor gæst og holder foredrag om ejendomshistorie: ”Ved du, hvor dine forfædre boede?”
De fleste kender kun landsbyens navn, men ikke den eksakte matrikel. I mange tilfælde kan man føre en ejendoms historie flere hundrede år tilbage i tiden, og måske står huset der endnu! Kom og hør, hvordan du finder frem til dine forfædres bopæl. Vi kommer også ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort.

Historiker Jesper Vaczy Kragh fra Svendborg Forsorgsmuseum vil holde foredrag over følgende emne: ”Anbragtes historier gennem tiden.” En fortælling om de mange mennesker, som har levet på samfundets skyggeside. Hvordan var det at være anbragt? Vi vil også høre om forskellige typer kildemateriale, som kan findes hos Statens Arkiver.


Nordvestjysk Slægtshistorisk Forening

Magne Lund, forfatter, forsker: Efter Dybbøl 1864. Et foredrag om faldne og sårede soldater, tilværelsen efter krigen samt forsørgelse af krigsenker og børn. Magne Lund vil også have eksempler fra Ringkøbing Amt.

Michael Bregnsbo, ph.d., lektor Syddansk Universitet: Det danske imperium i opløsning. 1814 og adskillelsen fra Norge.

Anton Blaabjerg, genealog, Viborg: Ejendomshistorie før 1920. Ved at følge gårdenes og ejendommenes historie og ved at finde ud af hvem stamfaderen overtog efter og afstod til fås et godt indblik i de forskellige slægtleds økonomiske forhold og deres sammenhæng.

Jørn Buch, cand.phil., seminarielektor, University College, Haderslev: Dybbøl og Als 1864 – baggrund og forløb. Krigen havde sin rod i de nationale modsætninger i hertugdømmerne og monarkiets forfatningsproblemer.


Slægtshistorisk Forening for Odderegnen

Peter Wodschou Christensen, Vagtmester, RA: Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner. Der vil blive fortalt historier fra egen slægtsforskning.


Slægtshistorisk Forening, Odense

Johnny Fredslund: Hvem drømmer ikke om at holde sin slægtsforskning og computer fri for virus, hackerangreb, toolbar ’snask’ og andre ubudne gæster? Johnny arbejder med IT-sikkerhed til daglig hos Forsvaret og har mange gode råd til, hvordan vi som almindelige brugere kan beskytte os bedst muligt, når vi bevæger os på internet.

Ulrich Alster Klug, foreningens næstformand og webmaster: Forsvarets arkiver, hærens stambøger. Med udgangspunkt i konkrete eksempler, der vedr. hhv. officerer, professionelle soldater og indkaldte værnepligtige, demonstreres brugen af Forsvaret arkiver på Rigsarkivet.

Pia Fris Laneth, forfatter: Lillys Danmarkshistorie – kvindeliv i fire generationer. Vi skal høre 150 års danmarkshistorie som en sprudlende familiekrønike, hvor personerne på gulbrune billeder får mund og mæle. Oldemødre med store børneflokke knokler hele livet for at holde sulten fra døren, først som tyende, siden som gifte koner uden stemmeret og forældremyndighed over deres børn.

Mette Seidelin, arkivar på Landsarkivet for Fyn: Arkivjagt efter forbrydere i perioden 1870-1970. Forbrydere og forbrydelser forekommer selv i de bedste familier. Spørgsmålet er, hvordan man kommer på sporet af sine forbryderiske aner og deres forbrydelser! I dette foredrag vil arkivar Mette Seidelin tage tilhørerne med på arkivjagt efter kriminelle personer i historien. Kilderne rummer ofte righoldige informationer om de kriminelle og deres baggrund og ind i mellem ses også fotos af domfældte i materialet.

Merete Mørk Madsen, foreningsmedlem: En fortælling om min tip-tip-oldefar Henrik Melhof Mørk fra Bogense, hans fantastiske liv belyst gennem de mange kilder, jeg fandt i arkiverne, bl.a. Søetatens journaler. Han kom til verden som købmandssøn i Bogense 1768, sejlede 12 togter som matros på de største orlogsskibe og deltog blandt andet i Slaget i 1801 på Linieskibet "Sjælland".
Senere deserterede han og blev dømt mange gange for politiuordener og tyverier, indtil han endte sine dage i Tugt-Rasp- og Forbedringshuset på Christianshavn året 1829.


Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

Torben Tvorup Christensen, cand. mag., Det Danske Udvandrerarkiv, Aalborg: Udvandrerskæbner. Hvem var udvandrerne, og hvordan gik det dem i det fremmede? Den engang berømte skuespiller Jean Hersholt (2 Oscars) og den berygtede Hertug Holm var udvandrere fra Danmark. Begges historier bliver fortalt. Det samme vil historien om de mange anonyme familier, der gennem tiden har forladt Danmark for at søge lykken under fremmede himmelstrøg.

Ulrich Alster Klug, forfatter, underviser: Embedslægearkiver, dødsattester og sindssygeanstalter. Dette er en appetitvækker til brug af dødsattester og jordemoderprotokoller m.v. Desuden berøres de statslige sindssygeanstalter, der blev grundlagt i 1850’erne, og i hvis patientjournaler der kan hentes enestående oplysninger. Efter en gennemgang af arkivfonde og arkiver samt søgning i DAISY giver Ulrich nogle interessante eksempler.

Agnete Birger Madsen, historiker, Aarhus: Kvindfolk og fattigfolk på landet ca. 1850.
Forholdene for de forladte koner og ugifte mødre på landet, der ofte ernærede sig som spinde-, sy- og vævekoner. En af disse kvinder skrev gentagne gange til amtmanden. Disse breve er med til at belyse hendes vilkår. Andre kilder er fattigprotokoller, faderskabssager og politiprotokoller.


Roskildeegnens Slægtsforskerforening

”Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner.” Vagtmester på Rigsarkivet Peter Wodskou fortæller historier fra egen slægtsforskning. Eksemplerne tager udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med. Men ved ihærdig søgen i mindre benyttede arkivfonds er det lykkedes at finde nye – både spændende og bevægende oplysninger i slægtshistorien.

Immigrantmuseets museumsinspektør Freja Gry Børsting fortæller om 500 års indvandring til Danmark. Med udgangspunkt i såvel lovgivning, traditioner og emmer som arbejdsindvandring, er foredraget en rejse i immigranternes møde med Danmark.


Slægtsforskerne i Rødovre

Fødselsstiftelsen – Hans Peter Poulsen


Slægtsforskerne i Silkeborg

Lær at bruge lægdsruller ved Erik Kann, Seniorkonsulent ved Kennedy Centret under Juliane Marie Centret på Rigshospitalet. Lægdsrullerne rummer den civile registrering fra 1788 af alle danske mænd, som kunne udskrives som soldat. Kildegruppen er uhyre vigtig, fordi den bl.a. oplyser om fødested, og fordi den gør det muligt at følge alle flytninger, der foretages af den registrerede. En fantastisk kilde som mange synes er lidt vanskelig at anvende. Men faktisk er det ligesom at lære at køre på cykel. Det er svært lige i starten, men når du først har fået det lært, glemmer du det aldrig. Ved dagens foredrag lærer du at arbejde med lægdsrullerne, og du bliver vejledt i, hvordan rullerne skal anvendes på Arkivalier Online.

Rene Rasmussen, Museumsinspektør Dybbøl.
Fra Slagtebænk til Genforening. Krigen i 1864 og dens følger. Da våbnene på Dybbøl og Als tav i 1864, kom der ganske vist fred, men det betød ikke, at der også kom ro. Indbyggerne i den allernordligste provins i Det tyske Kejserrige havde ikke tænkt sig at slå sig til tåls med at være preussere, men organiserede sig for at bevare deres danske sprog og kultur. Og det havde de held med. Men der skulle endnu en krig til, mere ødelæggende end nogensinde, før landsdelen kunne stemme sig hjem til Danmark i 1920

Retsopgøret ved Henrik Skov Kristensen Museumsinspektør for Frøslevlejren.
Frøslevlejren fra 1944-1945 var en tysk fangelejr. Men fra 1945-1946 skiftede den selv samme lejr navn til Fårhuslejren. Lejren modtog nu fanger; men nu var det landssvigere. Ca. 5000 har i perioden været interneret. Det tyske mindretal har været utilfreds med den efterfølgende behandling fra danske myndigheder og modstandsbevægelsen side. Henrik Skov Kristensen fortæller om retsopgøret der fulgte og som nager mange den dag i dag.


Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn
 
”Huguenotterne: De reformerte calvinister i Danmark og i udlandet” og filmen ”Min franske forbindelse” ved Johanne Louison Thorup Koudal og Inger Lise Kragh – se uddybende omtale på www.genealogi-kbh.dk

”Kvinder i mandsklæder” ved Arkivar Tyge Krogh. I 1700-tallet valgte en del fattige kvinder i hemmelighed at tage mandeklæder på og gennem flere år udgive sig for mænd. De kunne også have seksuelle motiver, men nok så meget trak det at opnå mændenes større frihed og højere lønninger. Foredraget vil fortælle to af disse kvinders historie i 1700-tallets København.

Ugifte kvinders liv og skæbne. Årets slægtsforskerdag med 3 gode og spændende foredrag. Se mere på hjemmesiden www.genealogi-kbh.dk

Forbrydelsens ansigt, portrætter af den kriminelle underverden 1850-1920
Professor Poul Duedahl ved Historiestudiet på Aalborg Universitet viser udvalgte forbryderbilleder og fortæller om baggrunden for, at vedkommende blev fotograferet. Til ethvert billede hører nemlig hundredvis af håndskrevne sider i form af politirapporter, domstolssager og fængsels- arkivalier. Dokumenter som langt om længe er blevet tilgængelige.

”Hvad  kan  vi  finde  i  aviserne  om  vore  aner”  ved  Erik  Kann,  Senior-konsulent  ved  Kennedy Centret. En af dine aner er afgået ved døden, en anden har måske været ude for en ulykke? Gad vide om der er blevet skrevet noget i avisen om dødsfaldet eller ulykken. Men hvordan finder man frem til aviserne, kan de findes på nettet, skal jeg på lokalarkivet eller? Foredraget giver dig hjælp til at finde ud af hvilke aviser, der er udkommet og hvorledes du finder frem til disse.


Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

Foredrag: Møller og møllere i Danmark v/Hans Peter Poulsen

Foredrag: Hør om RAs tilbud v/ Michael Dupont


Slægtshistorisk Forening for Sydsjælland

„Den Gule Gård i Blangslev og dens beboere“ ved Ole Pilegaard Hansen. Foreningens formand har netop i 2013 udgivet en bog om en slægtsgård, der blev bygget til hans oldeforældre. Ole Pilegaard Hansens oldefar havde været med i krigen i 1864, og foredraget indeholder bl.a. også en beskrivelse af denne situation. Slægtsgården blev bygget i 1866/67 og har bortset fra en kortere periode været i familiens eje lige siden. Foredraget er samtidig et eksempel på hvordan man kan formidle slægtens historie.

Medlemsmøde med indlæg fra medlemmerne. Annelise Wichmann har bl.a. lovet at fortælle om sin egen slægtsforskning og om hvordan hun kom i gang og fandt frem til en slægtsgård på Lolland, som i dag ligger i frilandsmuseet i Maribo. Hun vil samtidig fortælle om Skalkekorset ved Freilev nord for Nysted.

Foredrag om landsbysmedens betydning gennem flere tusinde år. Foreningen har formået museumsleder Kaare Johannessen fra Middelaldercentret på Lolland til at komme og fortælle den spændende og interessante historie. Da størstedelen af landets befolkning i årtusinder har boet i landsbyer rundt omkring i landet, så var smeden en vigtig person – måske den allervigtigste. Ud over selve håndværket fungerede smeden også som tandlæge, kirurg, troldmand og måske endnu flere funktioner. I foredraget vil Kaare Johannessen komme nærmere ind på smedens rolle, status og funktion i nærmiljøet gennem tiden, fra oldtiden til 1800-tallet.


Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

”Begravelsesprotokoller og stolestader” ved Jytte Skaaning, arkivleder og medforfatter til ”Find din slægt - og gør den levende”. Begravelsesprotokoller og stolestader er arkivalier, der kan bruges som supplement til kirkebøger, især hvor disse mangler. Hvor findes arkiverne, og hvordan kan de bruges af slægtsforskere? Der bliver givet eksempler fra et landsogn og et by sogn.

Leo Vinther Pedersen, vagtmester ved Landsarkivet i Aabenraa, vil fortælle om emnet: "Hvad kan slægtsforskere bruge Landsarkivet til?" og vise en del af de kilder, der kan være interessante for slægtsforskere.

Jørgen Green fortæller om lægdsrullerne og deres tydning samt giver gode råd til, hvordan man kan komme videre i sin slægtsforskning ved brug af hærens arkiver.

FamilySearch.org - Mormonkirkens hjemmeside ved A.M. Krogh-Thomsen. FamilySearch.org er blandt verdens største og mest brugte genealogiske hjemmesider, den er blevet ændret flere gange, sidst i marts 2014. En gennemgang af den nye hjemmeside og alle dens muligheder, samt fordelen ved at kombinere søgninger med hjemmesiden Hammerum-Herred.dk.

Foredrag ved Lars Henningsen: En oprørsmand i revolutionstidens Nordborg.
Andreas Petersen døde i Holmgade 6 i Nordborg i 1831 som agtet kromand. Han havde været en omstridt person i flækken. I de første år var han fuldmægtig for herredsfogeden på Tangsholm, men blev afskediget og førte sig i årene omkring den franske revolution frem med skrap kritik af alle de kongelige embedsmænd. I foredraget tegner dr. phil. Lars N. Henningsen billedet af et farverigt liv i Nordborg i årene på begge sider af den store brand i 1792. Samtidig gøres opmærksom på arkivkilder, som sjældent benyttes, og som er højst interessante for slægtsforskere.


Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner.
Peter Wodskou Christensen, vagtmester, Rigsarkivet fortæller fra egen slægtsforskning. Eksemplerne tager udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med. Men ved ihærdig søgen i mindre benyttede arkivfonde er det lykkedes at finde nye, både spændende og bevægende oplysninger til slægtshistorien.

Michael Dupont, overassistent, cand.mag., Rigsarkivet: Når en person dør, skal der udstedes en dødsattest. Dødsattesterne giver oplysning om dødsårsag og fødested og skifterne kan give et interessant indblik i den dødes ejendele og familie.

Kort- og billedsamlingen på Det kgl. Bibliotek.
Henrik Dupont, forskningsbibliotekar, cand.scient., Det kgl. Bibliotek. Hvad indeholder samlingerne? Hvordan kan vi som slægtsforskere finde og bruge disse ældre kort og billeder?

Brug af slægtsfotos.
Slægtstemaaften med Henning Karlby og Formanden. Lidt om datering af portrætfotos. Hvordan kan man bruge gamle slægtsfotos og ved indscanning og evt. billedbehandling gøre dem anvendelige til bl.a. slægtsbogen?

Da Frøken Jensen blev moderne.
Helle Juhl, journalist og forfatter, Sdr. Bjert: Frk. Kristine Marie Jensen (1858-1923) var ugift husbestyrerinde i København. Men hun, der startede som forældreløs pige i Randers, fik et eventyrligt kvindeliv, idet hun som forfatter til en højt skattet kogebog endte som hele Danmarks "Frøken Jensen". På hjemmefronten blev hun reservemor og mæcen for den senere kendte operastjerne, Lauritz Melchior.


Vejleegnens Slægtshistoriske Forening
 
Svend-Erik Christiansen, cand. phil. i historie: ”Slægtsforskning via nettet – hvor er vi?” Vi vil i foredraget gøre status over internet-mulighederne i 2014. Bl.a. kommer vi omkring indgange til kirkebøger, folketællinger og lægdsruller, store personbaser, crowd-sourcing, kontaktannoncer for slægtsforskere, registre til kilder, netpræsentationer af slægten og historiske kort. – En linksamling vil blive knyttet til foredraget.

Anton Dorph-Petersen, formand for Vejleegnens Slægtshistoriske Forening fortæller om forskning i sin slægt med eksempler på metode og personhistorier.

Mette Fløjborg, formand for DIS-Odense: ”Legacy – en rundtur i programmet og gennemgang af nogle gode funktioner”.


Slægtshistorisk forening for Vestegnen

Pernille Sonne: Arkivalieronline er mere end kirkebøger og folketællinger. I flere år har arkivalieronline givet slægtsforskere nem og hurtig adgang til de fleste kirkebøger og folketællinger. De er forholdsvis enkle at benytte. Fra 2012 er nye kildegrupper kommet på, og  flere af dem giver helt andre udfordringer, men også andre muligheder. I dette foredrag  gennemgås flere af de nye grupper – vielser, københavnske skifter og familieretslige sager i København. Især de to sidste grupper kræver særlig viden at benytte og er langtfra selvforklarende.

Mette Mortensen: I 1874 fjernede man den københavnske gyde Peter Madsens Gang fra bykortet. Her boede byens fattigste tæt og levede fra hånden til munden. 100 år senere var København omgivet af et forstadslandskab med tusindvis af parcelhuse som symboler på den velfærd, der nu var titgængelig for flertallet. Foredraget tager tilhørende med på en rejse fra middelalderbyen til forstaden og derigennem en rejse gennem den danske velfærdsstatskulturhistorie i det 20. århundrede.


Slægtsforskerne i Vesthimmerland
 
Der oppe i venstre hjørne, om bestilling af arkivalier via Daisy v/ Erik Kann (FU).

Matrikel- og landkort samt andre kilder. v/Peter Olsen. Opdeling i grupper efter behov. Diverse søgninger på nettet, gotisk skrift, hjælp til tydning af egne ”fund” på AO eller ting på papir.

Mormonernes hjemmeside FamilySearch v/ Peter Højvang Christensen


Vestlollands Slægtsforsknings Forening
 
Søren Kolstrup, forfatteren bag bl.a. ”Polske stemmer ” kommer og fortæller om ”roepolakker og jøder” og baggrunden for hans bøger.

Kammertjener Anker Andersen fortæller om sine oplevelser i kongehuset - først som kammertjener for kong Frederik og derefter for prins Henrik.


Slægtshistorisk Forening Viborg

Museumsinspektør, Gudrun Gormsen: Bondens bygninger
Vore gamle bøndergårde ser forskellige ud. Der gennemgås de vigtigste variationer i byggeskikken på landet før industrialiseringen, og det vises, hvordan byggemåden i flere henseender kan sættes i forhold til de naturforhold og byggematerialer, bønderne havde adgang til i det pågældende lokalområde. Konstruktionsformer gennemgås. Der gives eksempler på, hvorledes gårdene var disponeret forskelligt fra egn til egn. Stuehusene, de enkelte rum i huset og kostalden havde forskellig betegnelse i forskellige områder. Foredraget opregner nogle af de benævnelser, som man kan træffe i skifter og andet ældre kildemateriale.

Overlæge, Magne Juhl: Nyt sygehus i Viborg i 1889. Hvilke sygdomme og behandlingen heraf? Hvad kan vi finde i sygehusets journaler, der er bevaret fra 1883?

Magister, Mette Gundel: Bødlen, natmændene, rakkerne og kæltringerne - en skamplet på Danmarks historie? Læs mere om foredraget på www.rakkerne.dk


Slægtshistorisk forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horne Herreder

Foredrag ved Jørgen Buck, Haderslev: - Vejen mod krigen i 1864-. Denne store krig om Sønderjylland, der set med slægtsforsker øjne både har betydning for at finde og følge slægten 1864 - 1920 gennem arkivalier og ikke mindst de ofre vore forfædre på alle måder blev udsat for under kamphandlinger.

Foredrag ved Agnete Birger Madsen, Historiker, ph.d., Kvindemuseet i Danmark, Århus. - Fødsler i dølgsmål, barnemord og fosterfordrivelser i Danmark 1900 - 1950. En fortælling om Erna, Johanne, Marthalena og mange andre barnemordersker og fosterfordriversker. Det er et stykke Danmarkshistorie, der her fortælles om ulykkelige "unge" kvinder der i deres fortvivlelse drives ud i kriminalitet. Det er en barsk skæbne disse kvinder udsættes for.


Slægtshistorisk Forening for Aalborg-egnen

Winnie Østergaard, forfatter: Trilogien om Helvig Pedersdatter fra Refs. Hvordan så man på "uægte" børn i 1800-tallet? Hvorfor døde så mange småbørn i denne periode? Winnie Østergaard har fulgt Helvig fra fødsel til død, og der tegnes et broget billede af høj og lav på Helvegs vej gennem livet. I en sen alder foretager hun en rejse til Aalborg i en ganske særlig hensigt. Endelig giver forfatteren eksempler på, hvad slægtsforskere kan gøre for at "offentliggøre" deres eget materiale.

Erik Nørr, Seniorforsker, dr. phil.: Skolelovene af 1814. Gennemførelsen i praksis med særligt henblik på Aalborg og Østhimmerland. Der skulle gå mange år, før de nye skolelove var gennemført overalt i landet. Foredraget vil bl.a. indeholde lokale eksempler fra skolevæsenet i Aalborg og de østhimmerlandske sogne. Endvidere vil der blive omtale af de protokoller og indberetninger, som de nye skolelove krævede, og som kan anvendes som kilder af slægtsforskere.

Lene Dige, arkivar: Stærke kvinder i Dronninglund. Historien om seks kvinder fra slutningen af 1600-tallet og til vor tid, meget forskellige fra prinsesse til tigger. Kvinder som har været stærke, fordi de gennem deres valg har været med til at forme deres eget liv og skæbne.

Jens Villadsen: En pæn familie, eller hvad fotografiet gemte på. Jens Villadsen fortæller om sin slægtsforskning.


Slægtshistorisk Forening, Århus

Anne Marie Holck: Legacy. Orientering om Legacy Family Tree version 8 og de vigtigste og mest brugte funktioner i programmet som f.eks. personlig opsætning af programmet, kilderegistreringer, slægtstavler, Slægtsbogscentret og øvrige rapporter mm.

Erik Kann: I skole - på godt og ondt. Forordningerne om skolevæsenet fra 1814 lagde grunden til et meget dominerende forvaltningsområde, og mængden af arkivalier om det danske skolevæsen er som følge deraf særdeles omfattende. Foredraget ser bl.a. på, hvor man finder oplysninger om anernes skolegang, men også på skolen og dens funktioner i en lidt bredere samfundsmæssig sammenhæng.

Mette Seidelin: Retsbetjenten - lokalforvaltningens dømmende og udøvende magt.  Retsbetjenten er en fællesbetegnelse for de byfogeder, herredsfogeder og birkedommere, som før 1919 varetog den lokale politi- og domstolsforvaltning. Foredraget belyser retsbetjentens mangeartede opgaver og præsenterer, hvorledes man kan bruge kilder fra retsbetjentene til at komme tæt på sine aner.

Lars Bisgaard: Tiende. Som slægtshistoriker støder man på tiende i mange sammenhænge. Dette foredrag trækker de lange linjer i tiendens historie på tværs af århundrederne. Den fungerede forskellig fra stift til stift indtil Reformationen, og i Skøde- og Panteprotokoller er oplysninger herom jævnlige. 1800-tallet markerer endnu en fase af dens historie, før tienden blev afviklet i begyndelsen af det 20. århundrede.


Foredrag forår 2014 - Slægten nr. 49

Amager Slægtshistoriske Forening

I Holgers kølvand 1911-1920 – Sømandens liv ombord på sejlskibe.
John Simonsen, slægtsforsker mistede sin far som 2-årig i 1934. Nu 70 år efter, har han en detaljeret beskrivelse af faderen Holger, som sømand. På sejlskibene krydsede han de syv verdenshave, han oplevede farefulde sørejser, optakt til mytteri, forliste under stormvejr, tjente i US NAVY under 1. Verdenskrig. Beretningen bygger på dokumenter fra en æske, moderen havde opbevaret, samt på forskning i såvel indenlandske som udenlandske arkiver. Holger blev politibetjent, fik i 1926 dusør fra Carnegies Belønningsfond for Heltemod.

Retsbetjentarkiverne – som slægtshistorisk kilde.
Sektionsleder Jan Pedersen fra RA, fortæller om Retsbetjentarkiverne, som strækker sig helt fra slutningen af 1500-tallet og helt frem til 1919, hvor dommerarkiverne afløste retsbetjenten. Kom og hør om disse spændende arkiver, som indeholder bl.a. politisager, tinglysning, fogedsager, skiftesager og meget mere.

Forbrydelsens ansigt – har din ane været straffet? v. Gitte Bergendorff Høstbo.
Om hvordan vi finder billeder af vore aner i arkiverne, hvis de har været på den forkerte side af loven. Sagerne fortæller de straffedes historier. Hør om fruentimmere og forbryderes liv og færden. Med eksempler fra de personers historier, der er at finde i bogen ”Forbrydelsens ansigt” samt på cd’erne om fruentimmere og forbrydere, der udgives af www.genealogisk-forlag.dk. Lad dig indfange af de fængslende historier.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening Djursland

Traditionsændringer gennem 200 år – særligt i bondesamfundet.
Foredrag ved overarkivar Else Marie Kofod, Dansk Folkemindesamling, København. Tiderne ændrer sig og dermed også traditionerne. Foredraget giver et godt indblik i mange af disse ændringer, og det vil ganske givet ændre noget på vor opfattelse af vore forfædres liv og levned.

Pengeinstitutter i Grenaa gennem tiderne.
Lokalhistoriker Jens Daugaard, Grenaa vil gennemgå de mange banker og sparekasser, der gennem godt 150 år har været etableret i Grenaa – specielt vil Djurslands Landmandsbanks krak blive sat i fokus.

På den forkerte side.
Foredrag ved historiker/forfatter Søren Billeschou Christiansen, København, med baggrund i nyere bog med samme titel. En beretning om de mange danskere, der mere eller mindre frivilligt kom i tysk tjeneste under 2. verdenskrig.

Det glemte eksperiment.
Foredrag ved historiker/forfatter Jesper Sørensen, Vejle, med baggrund i bog med samme titel. På statens foranledning udvandrede 48 danske familier i 1938 til Venezuela, men alt gik galt.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Grindsted og Omegn

Grindsteds gårdhistorie med Jens Madsen, Grindsted.

Ved du hvem du er? Vi ser på gamle Grindsted billeder sammen med Grindsted Lokalhistoriske Arkiv.

Grindstedegnens billedkunst. Galleriejer Ove Jensen fortæller om maleren J. Glavind.

100 års jubilæet for jernbaneknudepunktet i Grindsted 2014 ved Vigand Rasmussen.

Visionerne om kommunens fremtidige infrastruktur.
Kommer der en ny jernbane til Billund Kommune? Ved Vigand Rasmussen.

Foredrag v/Bente G. Nielsen, Sydvestjyske museer, Esbjerg.
Hvad fortæller udgravningerne i vort område?

Foredrag om slaget på Dybbøl 1864, ved Lektor Jørn Buch, Haderslev.

Børn af modstandsfolk fra 2. verdenskrig fortæller om deres erindringer, ved Ole Andreasen.


Slægtshistorisk Forening Guldborgsund

Skolearkivalier, Erik Nørr, seniorforsker dr.phil.
Det er i dag muligt, at finde oplysninger om danskernes skolegang de seneste 200 år. Derfor skal vi høre Erik Nørr gennemgå hovedpunkterne i skolens historie, de vigtigste kilder (både de trykte og utrykte) til skole- og uddannelses historie. Foredraget vil også komme ind på, hvordan de utrykte kilder findes.

Da Danmark blev politistat, Karl Peder Pedersen, arkivar og seniorforsker på Rigsarkivet
I årtierne umiddelbart efter 1800 indførtes omfattende kontrol med alle danskere, både pæne borgere, mere mistænkelige personager og alle de kriminelle. I foredraget forklares disse tiltag nærmere, og her fokuseres særligt på pas, vandre- og skudsmålsbøger, kirkebøgernes til- og afgangslister, strafferegistre, protokoller over mistænkelige samt de særlige københavnske kontrolforanstaltninger (politimandtal, flytningsregistrering mm.).

Historiefortælling/ Annemarie Krarup, cand.mag. formand for foreningen ”Fortællere i Danmark”.
Vi skal lytte til fortællinger fra den nordiske mytologi. Historier der gik fra mund til mund, som stor underholdning for mange generationer.

Det at skrive en slægtsbog, John Rasmussen, slægtsforsker.
Her skal vi høre om, hvordan små korte fortællinger om episoder i en anes liv kan samles til en helhed, der giver en fornemmelse af den enkelte persons liv. Under foredraget vil vi høre om de overvejelser, man kan gøre sig omkring valget af arkivalier, design og trykning af hæftet/bogen. Bl.a. mht. økonomi.


Hedeboegnens Slægtsforsker Forening

Pernille Sonne – arkivalieronline – mere end kirkebøger og folketællinger. Gennemgang af flere af de nye kildegrupper, fortrinsvis: Skifter uden for Kbh., borgerlige vielser, familieretslige sager i Kbh. Kilder som kræver særlig viden at benytte og langtfra er selvforklarende.


Slægtshistorisk Forening Herning

Internettets muligheder i slægtsforskningen anno 2014.
Cand. phil. Svend-Erik Christiansen, Århus tager os en tur med på nettet for at se, hvordan mulighederne er anno 2014. Der er bl.a. forskellige slægtspræsentationer og egentlige ”slægtsbøger”, store personsøgebaser, afskrevne eller affotograferede slægtshistoriske kilder/registre, gamle kort, online-projekter, relevante ordbøger, kontaktannoncer for slægtsforskere, fotografier m.m.

Oversete kilder, Anna Louise Siggaard, museumsinspektør, Ribe. Kommer i sit foredrag ind på bl.a. disse oversete kilder: fødselsanmeldelser, tilsyn med plejebørn, enkeunderstøttelse og alderdomsrente. Kilderne vil hun sætte ind i et historisk perspektiv, beskrive dem og vise, hvorledes man søger i dem. Samt komme med konkrete eksempler på søgninger, og hvad der kommer ud heraf. Alle kilderne har det tilfælles, at de er meget brugbare til opsporing af personer, der er flyttet rundt i landet, og at de indeholder mange og vigtige personalhistoriske oplysninger. Kilderne er meget oversete på trods af deres egenskab som søgeredskab. Som regel bruger slægtsforskere kirkebøger (for ældre tid) og skattemandtal samt folkeregisterkort (for nyere tid). Disse kilder kan bruges både for ældre og nyere tid.


Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Per Maack Andersen om identifikation af personer på et gammelt familiebillede.

Cand.mag. Mette Gundel, Køge: Bødlen, rakkerne, natmændene og kæltringerne – 300 års ”glemt” Danmarkshistorie.

Cand.mag. Tommy P. Christensen, Malmø: Anonyme billeder? Om tidsbestemmelse af portrætter og portrætsøgning. Foredraget vil både beskæftige sig med fotografier/fotografer og portrætmalerier/malere samt lagring i billedprogrammet Picasa.

Fhv. arkivar ved RA, cand.mag. Pernille Sonne: arkivalieronline.dk – en revolution i slægtsforskningen. Om databasen, der rummer mere end kirkebøger og folketællinger, f.eks. sjællandske og københavnske skifter, ægteskabsbøger og familieretslige sager fra København.


Horsensegnens Slægtsforskere

Svend-Erik Christiansen, Godser og godsarkiver.
En vigtig kilde for slægtsforskere er godsarkiverne. Indtil omkring år 1800 var godserne et centralt omdrejningspunkt i lokalområdet, og de fleste af vore forfædre var fæstebønder under et gods. Godsarkiverne rummer først og fremmest skifte- og fæsteprotokoller, men også ofte arkivalier om bl.a. skatter, fattighjælp, udskiftningen, skoler og godsets egen drift. Udover en generel introduktion vil vi også se nærmere på godsarkiverne fra godser omkring Horsens.

Erik Kann: Understøttelse af fattige og gamle – Du skal arbejde og forsørge dig selv og din familie. Sådan har det herskende socialpolitiske dogme lydt igennem århundreder. Men sådan har virkeligheden ikke altid været, og du har sikkert fra tid til anden mødt udtryk som ”Lever af almisse”, ”Forsørges af sognet”, ”Fattiglem”. Udtryk der fortæller, at samfundet ofte måtte træde til og sikre den mest basale overlevelse.  Mange tror fejlagtigt, at der ikke findes noget om fattige og gamle. Tværtimod. Der er masser! Med fattigforordningen 1803 og forordningen om alderdomsforsorg 1891, som omdrejningspunkter kommer du på en spændende, men bestemt ikke altid lige munter rejse ind i den del af arkiverne, hvor du kan finde oplysninger om fattighjælp og alderdomsforsorg. Du skal med på fattiggården i Rønne for at se, hvad de gamle fik at spise, du skal med, når sogne lukker kassen i for en ansøgning om midlertidig hjælp og meget mere.


Hvidovre Slægtsforskere

Pernille Sonne: arkivalieronline – mere end kirkebøger og folketællinger. Gennemgår flere af de nye kildegrupper fortrinsvis: skifter uden for Kbh., borgerlige vielser, skifter og familieretslige sager i Kbh. Kilder som kræver særlig viden at benytte og langtfra er selvforklarende.

Arkivar Jørgen Mikkelsen, RA: Medicinalindberetningerne og andre kilder til 1800-tallets sundhedsforhold m.m. Disse årsberetninger fra embedslæger og praktiserende læger giver et detaljeret overblik over sygdomsbilledet i alle dele af landet. Desuden vil vi høre om vaccinationsprotokoller, dødsattester, patientjournaler og jordemoderprotokoller.

Mette Dahl Hansen, forskningsbibliotekar ved Det Kgl. Bibliotek: Luftfotografiets historie – fra hæderspladsen i den fine stue til webformidling. Oversigt over indhold og tilgængelighed af Det Kgl. Biblioteks luftfotosamling med eksempler fra Vendsyssel.


Koldinghus – Forening af Slægtsforskere

Vandrende håndværkere ved Hans Peter Poulsen, slægtshistoriker og underviser.
Mange håndværkssvende drog på valsen, rundt i Danmark og sydpå og de kan være vanskelige at spore. Hvorfor gjorde de det, hvor tog de hen og hvilke muligheder har vi for at spore dem?

Henrik Dupont, cand.scient. Forskningsbibliotekar ved Kort- og Billedsamlingen, Det Kgl. Bibliotek. Hvordan kan vi som slægtsforskere bruge Det Kgl. Biblioteks kort- og billedsamling?
Hvordan kan slægtsforskere finde og bruge ældre kort og billeder? Mulighederne vil blive gennemgået og der vil blive givet en gennemgang af, hvad samlingen indeholder.


Slægtshistorisk Forening Korsør

Poul Erik Nielsen: Den 15. februar er det 250 år siden, Jens Baggesen blev født i Korsør. Et af hans mest berømte og omtalte værker er ”Labyrinten” – en bog, der er betegnet som Danmarks første moderne rejsebeskrivelse. Den åbnede et vindue ud til Europa – og til Baggesens følelser og refleksioner. Fhv. overbibliotekar Poul Erik Nielsen, Korsør, vil præsentere og kommentere udvalgte passager og begrunde, hvorfor denne bog i den danske litteratur er en klassiker, der kan læses med stort udbytte den dag i dag.

Den gamle biograf: Film fra K.B. Rasmussens samling. Der vises dele af jubilæumsfilmen fra 1925, samt andre filmklip. Knud Frost, Korsør, står for fremvisningen.

”En Korsørdreng fortæller”. Den kendte byrådspolitiker, Anders Nielsen, vil berette om sin opvækst i Korsør.


Nordvestjysk Slægtshistorisk Forening

Museumsinspektør dr. phil. Esben Graugaard, Holstebro Museum fortæller om Færch-slægten i Holstebro. En spændende slægts- og tobakshistorie. Derefter generalforsamling.

Arkivar, cand.mag. Bente Jensen, Aalborg Stadsarkiv vil fortælle om: Fotos som kilde. Hvordan kan man bruge fotos i slægtsforskningen? Hvordan fortolker vi gamle fotos? Hvordan opbevarer vi dem? Bente Jensen har ansvar for arkivets formidling og kommunikation.

Lars N. Henningsen, dr. phil. og fhv. arkiv- og forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensborg vil fortælle om: Slægtshistorie i Sønderjylland. Kilderne er anderledes end nord for Kongeåen, sproget er anderledes og man skal rejse mere rundt for at finde oplysningerne. Det skyldes en helt anden historie og forvaltning end i Kongeriget. Foredraget opridser baggrunden for de mange forskelle og gennemgår de mest almindelige kilder og deres særheder.


Slægtshistorisk Forening for Odderegnen

Computerteknisk billedbehandling ved A.M. Krogh-Thomsen. Hvad kan man lave med et moderne program? Det demonstreres i praksis, hvordan gamle beskadigede fotos kan restaureres.

I skole på godt og ondt ved seniorkonsulent Erik Kann, som ser først og fremmest på de mange muligheder, slægtsforskeren har for at finde oplysninger om anernes skolegang. Hvor meget forsømte de, hvilke fag havde de, hvordan foregik eksamen, hvorledes så skolestuen ud, var der globus, vægkort og gymnastiksal etc. Foredraget vil også se skolen og dens funktioner i en lidt bredere sammenhæng. Hvorfor byggede skoleforordningen af 1814 næsten udelukkende på gejstlig styring og kontrol, og hvorledes var udviklingen i løbet af 1800-tallet?


Slægtshistorisk Forening Odense

Mette Fløjborg, Odense. ”Hvor får du det fra, Margrethe? – om kilder i slægtsforskning”.
Hvor har man oplysningerne fra. Det er fint at indsamle navne og datoer, men det er også vigtigt at dokumentere, hvor oplysningerne stammer fra. Hvorfor er det vigtigt at registrere sine kilder? Hvordan registrerer vi kilder? Hvordan registreres de fysiske kilder, så som dåbsattester, søfartsbøger, skøder m.m.?

Magne Lund, forfatter og forsker, Smørum ”Efter Dybbøl 1864” – et foredrag om faldne og sårede soldater, tilværelsen efter krigen samt om forsørgelsen af krigsenker og børn. Magne Lund arbejder tæt sammen med Historiecenter Dybbøl, har skrevet adskillige artikler i historiske bøger m.v. og arbejder pt. på bogen ”Fra Altona til Dybbøl” der forventes udgivet i foråret 2014.

Helmutt Seifert Toftdal, Aarhus ”Det skulle jo gerne hedde sig...”
Helmutt Toftdal er barn af en ”tyskertøs” og har aldrig kendt sin far, men er opvokset med bevidstheden om en kærlig og intelligent far, formidlet af moderen og faderens tyske enke. En humoristisk beretning om mødet med bureaukratiet i DDR og om et lykkeligt resultat af at opsøge og finde sine rødder.

Søren Kolstrup, cand.mag. i historie og samfundsfag, ph.d. ansat på SDU ”Polske stemmer – om roepolakker og jøder.” Søren Kolstrup er forfatter til bøgerne Polske Stemmer og Polen i 1000 år og vil i foredraget sætte fokus på den polske indvandringsbølge til Danmark fra 1892 til 1920/30. Gennem enkeltstående skæbner søges indkredset de drivkræfter, der fik folk – oftest unge kvinder – til at forlade deres landsby i Polen til fordel for et uvist liv i Danmark.

Helle Juhl, journalist og forfatter: Der var så dejligt ude på landet.
Der er en første bondegård i de flestes liv. Den man voksede op på, besøgte som feriebarn, eller tog på udflugt til. Foredraget tager dig i billeder og fortællinger med tilbage til det 20. århundredes bondeland.


Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

Annette Hoff, museumsinspektør, Horsens: Herregårdsfruers hverdagsliv.
Karen Rosenkrantz de Lichtenberg har med pertentlig skrift ført dagbøger og regnskabsbøger på godset Bidstrup syd for Randers i perioden 1771-96. Herigennem får vi et indblik i hverdagslivet på godset i alle detaljer. Baroner, bryggerspiger og spindekoner myldrer frem, og vi bliver vidner til barselsstue, svigermors besøg, sygdom, død og godsejerinden som lystfisker.

Wallin Feder, Auning: Den kloge mand i Auning. Laust Nielsen der døde 1955, havde magiske evner i sine hænder, kunne sætte led på plads og helbrede forskellige sygdomme: han var uprofessionel, men folk vidste godt, hvor de skulle hen, når de havde brug for hjælp.

Asbjørn Thomsen, forsker, arkivar, ph.d.: Social mobilitet i landbosamfundet 1750-1850.
Hvad var afgørende for, hvordan livet ville forme sig for et spædbarn, der blev født ind i en bondefamilie i 1700- eller 1800-tallet? Ville den lille få et godt liv med mad på bordet og høj social status, eller ville det blive et liv på sultegrænsen i samfundets nederste lag?

Martin Bork, historiker, ph.d.: Sociale relationer blandt landboerne.
Kom tæt på befolkningen for 200 år siden. Den almindelige befolkning har kun sjældent efterladt sig egne skriftlige kilder, men alligevel kan vi lære dem at kende ved at kombinere kilderne systematisk. Det er forbavsende, hvor tæt vi kan komme på de enkelte menneskers holdninger til hinanden og deres omgivelser. Foredraget giver eksempler på, hvordan oplysninger fra en lang række kilder kan kædes sammen til en helhedsforståelse af et lokalsamfunds mennesker.


Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Museumsinspektør, ph.d. Thomas Roslyng Olesen fra Roskilde Museum vil fortælle om Sct. Hans Hospitals historie gennem de sidste 200 år og de forandringer hospitalet vil gennemgå i fremtiden. Sct. Hans Hospital ved Roskilde blev etableret i 1816, som landets første sindssygehospital. I dag er størstedelen af bygningerne forsat bevaret, og hospitalet udgør et unik kulturmiljø ved Roskilde Fjord. I fremtiden vil der ske store forandringer på hospitalet.  Vesthospitalet er sat til salg og på Østhospitalet skal der opføres en ny stor afdeling for retspsykiatriske patienter.

Mormonernes hjemmeside FamilySearch indeholder et væld af muligheder, og der kommer hele tiden mere til. Lis Dan Andersen, leder af mormonkirkens Slægtshistoriske Center i Søborg, vil give os et overblik over, hvad siden indeholder og gode tips til at få mere ud af vores søgninger. Efter en pause vil Lis informere om Slægtshistoriske Centers tilbud om hjælp i slægtsforskningen, hvad enten man søger i Danmark eller i udlandet.


Slægtsforskerne i Rødovre

Erik Kann: Forskning uden kirkebøger.

Gitte Bergendorff Høstbo: Hvordan slægtsforsker vi i Norden?


Slægtsforskerne i Silkeborg

Kvinder på Sprogø, de farlige kvinders ø, ved Flemming Rishøj.
Engang et naturligt fængsel midt i Storebælt, hvor flere hundrede kvinder fra 1923 til 1961 blev isoleret og placeret på ubestemt tid – kvinder under åndssvageforsorgen, som det hed dengang. Kvinder som blev anset for at være seksuelt og moralsk fordærvede og dermed til fare for samfundet. Foredraget belyser gennem dias og tale, at havde man EN GANG fået titlen ”Sprogø-pige”, var man for altid stemplet som EN AF DEM.

Glemte udvandrere ved Jesper Sørensen.
Foredraget bygger på vores bog ”Det glemte eksperiment”, som blev udgivet af forlaget Rosenkilde & Bahnhof i januar 2013. Bogen handler om den eneste gang i Danmarkshistorien, hvor staten arrangerede en udvandring. I 1938 rejste 48familier med mange børn ud for at dyrke jorden i Chirgua-dalen i Venezuela. Sammen skulle de opbygge en landbrugskoloni. Der skulle vokse sig stor og mange flere danskere skulle følge efter.  Se mere omtale på www.dennyeverden.dk.

Om Karen Rosenkrantz de Lichtenbergs dagbøger og regnskaber – hverdagsliv 1771-96 på herregården Bidstrup og i Horsens. Ved seniorforsker, dr.phil. Annette Hoff, Den gamle By.


Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn

Statens Arkiver og slægtsforskerne nu og i fremtiden ved rigsarkivar Asbjørn Hellum.  
Hvordan ser rigsarkivaren på de fremtidige tilbud til slægtsforskerne og mulighederne for samarbejde? Slægtsforskerne har i en årrække fyldt Statens Arkivers læsesale til bristepunktet. Ved at digitalisere de hyppigst anvendte kildegrupper og gøre dem tilgængelige 24 timer i døgnet er det lykkedes at betjene endnu flere slægtsforskere og samtidig sikre plads til alle på læsesalene. Den digitale udvikling åbner op for en række nye tilbud og muligheder for samarbejde og inddragelse af brugerne i udviklingen af nye tilbud. Asbjørn Hellum vil løfte sløret for, hvordan han ser på muligheder for nye spændende tilbud til brugerne og for samarbejde i de kommende år.

Skolearkivalier ved Seniorforsker, dr.phil. Erik Nørr.
Det er mere end hundrede år siden, Joakim Larsen udgav sin skolehistorie i tre bind. Den er på en række områder ikke længere up to date. I anledning af 200-året for de vigtige skoleanordninger af 1814, udkommer der i 2013 og 14 en ny stor dansk skolehistorie i fem bind. Erik Nørr fortæller om den nye skolehistorie, og om gennemførelsen af skoleanordningerne af 1814 i praksis. Erik Nørr vil også fortælle om de protokoller og indberetninger, som de nye skolelove krævede ført. Kilder som slægtsforskere og lokalhistorikere kan anvende.

Ejendomshistorie ved Michael Dupont, cand.mag., adjunkt. Ved du hvor dine forfædre boede? Mange kender kun landsbyens navn, men ikke den eksakte matrikel. I flere tilfælde kan man fører en ejendomshistorie flere hundrede år tilbage i tiden og måske står huset der endnu. Vi kommer ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort, meget af materialet findes nu online.

Slægtshistorie på Københavns Stadsarkiv, ved arkivar Birgit Stougaard og arkivar Helga Mohr. Københavns Stadsarkiv indeholder en guldgrube af historier om de mennesker, der har boet og levet i København siden 1700-tallet. Det kan være borgerskabsprotokoller, arkivet efter Almindeligt Hospital eller andre kilder. Desuden arbejder Københavns Stadsarkiv med digitalisering af kilder og digitale vejledninger på nettet, f.eks. Wikipedia. Foredragsholderne vil komme ind på de forskellige muligheder der er for slægtsforskere på Københavns Stadsarkiv, både på læsesalen og på nettet.


Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

FamilySearch, ved A.M.  Krogh-Thomsen.

arkivalieronline mere end kirkebøger og folketællinger v/ Pernille Sonne.

Kort og matrikler v/ Peter Korsgaard.

Lægdsruller på arkivalieronline og stambøger v/Michael Dupont.


Slægtshistorisk Forening for Sydsjælland

Arkivchef Mie Andersen, Næstved Arkiverne holder foredrag om mødrehjælpen, herunder også lidt om det nu nedlagte ”Mødrehjem” på Kildemarksvej i Næstved.

Overassistent ved Rigsarkivet Michael Dupont holder foredrag under titlen ”Uægte børn og arme kvinder”. Alle slægtsforskere har uægte børn blandt deres aner, men mange kender ikke mulighederne for at finde oplysninger om den ”udlagte barnefader” og hans forhold til den ugifte moder. I dette foredrag vil foredragsholderen se på, hvad faderskabssager er, hvordan man finder dem, og hvad de indeholder. Desuden vil han fortælle om Fødselsstiftelsen, hvor kvinder kunne føde i hemmelighed, og se på mulighederne for alligevel at finde moderens navn i udsætterprotokollerne.


Slægtshistorisk Forening for Sønderjylland

Begravelsesprotokoller og stolestader v/ Jytte Skaaning, arkivleder og medforfatter til ”Find din slægt – og gør den levende”.
Begravelsesprotokoller og stolestader er arkivalier, der kan bruges som supplement til kirkebøger, især hvor disse mangler. Hvor findes arkiverne, og hvordan kan de bruges af slægtsforskere? Der bliver givet eksempler fra et landsogn og et bysogn.

Hvordan laver man en slægtsbog? v/Kathrine Tobiassen, DIS-Danmark, og forfatter til ”At skrive slægtshistorie – idébog for slægtsforskere”.
Hvis vi vil ud over rampen med vores slægtsforskning, må vi formidle den, så den bliver spændende for andre at læse. Foredraget kommer hele vejen rundt, hvordan opstiller man en slægtsbog og fortæller historien, så den fænger? Kan man lade slægtsprogrammet gøre arbejdet for sig? Hvordan laver man layout, og hvilke muligheder har man, når værket skal ud til publikum?

Før stormen. Fotos fra Sønderjylland i årene op mod Første Verdenskrig v/ museumsinspektør René Rasmussen, Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.
Årene op imod Første Verdenskrig er fyldt med interessante begivenheder og spændende fotos. Efter mange års tilbagegang gik det atter fremad for den danske bevægelse i Sønderjylland, der struttede af optimisme. Navnlig ungdomsbevægelsen havde vind i sejlene. Men også på tysk side var man overbeviste om, at tyskheden stod foran sit endelige gennembrud i Sønderjylland. René Rasmussen tager med udgangspunkt i samtidige fotos tilhørerne med på en rejse tilbage til Sønderjylland i årene lige op til Den store Krig.

Tag den højre hjernehalvdel med på arkivet, v/journalist Lars Møller. Alle fortæller historier i dagligdagen. Selv slægtsforskere. Men når det kommer til slægtshistorierne, går mange i stå. Men der er ingen grund til at vente. Fif og teknikker til at fortælle en god historie er noget, der kan læres. Et godt fif er at gå i gang, allerede mens du forsker. Tag højre hjernehalvdel med på arkivet.

Formand for Samfundet for Dansk Genealogi og Personalhistorie, cand.mag. & MVO, Tommy P. Christensen, Malmø, fortæller os om tidsbestemmelse og søgning af portrætter, både fotografier og andre typer af billeder. Såvel malerier og danske portrætmalere, som fotografiets historie og dateringselementer, vil blive behandlet, og der kommer en række gode råd om hjælpemidler og fremgangsmåde. Der vil efter foredraget blive udleveret en litteraturliste, ligesom der vil blive mulighed for at stille spørgsmål.


Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

Hvordan slægtsforsker vi i Norden? Ved Gitte Bergendorff Høstbo, København.
Kan vi finde det samme i de nordiske arkiver, som i Danmark? Er det mere besværligt? Hvordan er tilgængeligheden? Finders der foreninger, som kan kontaktes om slægtsoplysninger? Vi kommer Norden rundt og ser på net tilgængelige databaser. Måske strejfer vi også England.

Torben Tvorup Christensen, cand.mag. Det danske udvandrearkiv, Aalborg
Udvandrerskæbner – hvem var udvandrerne og hvordan gik det dem i det fremmede? Den engang berømte skuespiller Jean Hersholt (2 Oscars) og den berygtede Hertug Holm var udvandrere fra Danmark. Begges historier bliver fortalt. Det samme vil historien om de mange anonyme familier, der gennem tiden har forladt Danmark for at søge lykken under fremmede himmelstrøg.

Herrnhuterbyen Christiansfeld ved Poul Erik Jespersen, underviser og turistfører.
Den lille by Christiansfeld, blev grundlagt af Brødremenigheden i 1772, samme år som Struensee blev halshugget. Det er en by, som er bygget på de drømme og idealer, Brødremenigheds-medlemmer havde med sig fra deres moderby Herrnhut i Sachsen. Brødremenigheden er stadig en levende del af byen, som med sin særegne bygningsmasse er overordentlig velbevaret. Byen er nok mest kendt for sine honningkager og for kirkegården ”Gudsager”.


Vejleegnens Slægtshistoriske Forening

Besættelsestiden og opgøret der fulgte, ved Frank Bøgh, forfatter.
Foredraget omhandler samfundet/politiet under besættelsen. Modstandsbevægelsen og tyskernes modsvar, terrorgrupper. Retsopgøret efter befrielsen. En beretning der sjældent bliver fortalt.

En lille rejse i oldemors slægt, ved medlem Frank Trautwetter.
Via en duel foran Rundetårn i 1681, over slaget ved Gadebusch i Store Nordiske Krig, til den hvide dame på Dragsholm mm.

FamilySearch.org, Mormonkirkens hjemmeside, ved A.M. Krogh-Thomsen.
Deres hjemmeside er ændret, flere gange i 2013, den gamle side er lukket. A.M. Krogh-Thomsen vil gennemgå den nye hjemmeside og vise os alle dens muligheder.


Slægtshistorisk forening for Vestegnen

Daisy ved Michael Dupont. Daisy er Statens Arkivers database, en elektronisk registratur, hvor man kan se, hvad der findes af arkivalier. For slægtsforskere er det uundværligt at kunne bruge den. Kom og lær, hvad Daisy kan, hvordan man søger i den, bestiller arkivalier og hvordan fremtiden ser ud. Vi skal også se på DANPA – Danmarks Nationale Privatarkivdatabase og STARBAS – Københavns Stadsarkivs Arkivdatabase. Udnyt de elektroniske tilbud og få mere ud af arkiverne.

Fagre nye verden, ved Erik Kann. Om arbejdet med slægtsforskning uden kirkebøger og folketællinger. Det er de fleste slægtsforskeres drøm, at komme så langt tilbage i anerækkerne som muligt. Forfølger du også denne drøm, indebærer det nødvendigvis at du på et tidspunkt ”rammer muren” og må i gang uden kirkebøger og folketællinger. En stor og på flere måder anderledes udfordring end den anejagt, du kender fra 1800-tallets anden halvdel. Skal du godt i gang med den opgave, kræver det at du både ved hvilke kilder, der findes og hvordan du anvender dem. Begge dele er centrale emner i aftenens foredrag, som gennem praktiske eksempler viser, hvordan du tager de første spæde skridt for at komme videre uden kirkebøger og folketællinger.

Avisen, en kilde for slægtsforskere ved Tommy P. Christensen. Denne aften vil der især fokuseres på de stofområder i de gamle aviser, der kan være af interesse for slægtsforskeren. Samt hvilke metodiske problemer, der kan være ved brugen af aviser. De metodiske problemer illustreres med eksempler og endelig gennemgås de almindeligste hjælpemidler til opsporingen af gamle aviser og placeringen af landets største avissamlinger.


Slægtsforskerne i Vesthimmerland

Amtsarkiverne ved Steffen Elmer Jørgensen.

Tag højre hjernehalvdel med på arkivet, ved Lars Møller.


Vestlollands Slægtsforsknings Forening

Fortællinger og billeder fra Albuen. Jane og Aase fortæller og viser billeder fra mere end 60 års oplevelser ude på halvøen i Nakskov Fjord. Naturen derude stiller nogle utraditionelle krav til tilværelsen. Det har været en stor udfordring at bo hele året på det sted. – Kom og hør nærmere om dette.

Otto Paludan, skipper på Postbåden i Nakskov Fjord
Spændende historier om Peter Freuchens liv og hans deltagelse i flere Grønlandsekspeditioner ofte i selskab med polarforsker Knud Rasmussen.

Kirkegårdsleder på Nakskov Kirkegård, Henrik Lund
Vil vise os interessante gravsteder og fortælle spændende historier ved en rundvisning på vore meget smukke kirkegårde.


Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn

Arkivar, Landsarkivet i Viborg, Carsten Thiede: Bispearkiverne – hvad kan slægtsforskere bruge dem til.

Lektor, cand.phil. Jørn Buch, Haderslev: 1864. Foreningen markerer 150-året for slaget ved Dybbøl og tabet af Sønderjylland.

Overlæge Hans Henrik Godt, Viborg: Psykiatriens historie og egne oplevelser.


Slægtshistorisk forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horne Herreder

Arkivar Asbjørn Romvig Thomsen om social mobilitet i landbosamfundet 1750-1850. Hvad var afgørende for, hvordan livet ville forme sige for et spædbarn, der blev født ind i en bondefamilie i 1700- eller 1800-tallet? Ville den lille få et godt liv med mad på bordet og høj social status, eller ville det blive et liv på sultegrænsen i samfundets nederste lag? Foredraget vil handle om individuelle skæbner i tre Salling sogne fra  midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet og om, hvordan befolkningen i sognene individuelt eller i grupper håndterede de muligheder, de havde. Central står derfor også den overordnede sociale udvikling i perioden, der var præget af befolkningstilvækst og landboreformer – to faktorer, der ændrede landbobefolkningens livsbetingelser radikalt. Man vil bl.a. andet få at høre, hvordan de to fæstebondesønner Niels Jensen Aagaard og Jeppe Espersen Skov endte i hver deres ende af det sociale spektrum.

Ulrich Alster Klug, forfatter og slægtsforsker: Kriminelle aner. Hvordan får man færten af kriminalitet eller retssager i slægten? Efter en mere teoretisk gennemgang af retsinstanserne og fortidens lovgrundlag giver Ulrich nogle eksempler fra sin egen slægt, fra løsgængeren til den ærlige slave.

Jytte Skaaning, cand.mag., Odense, arkivleder i Korsør, vil i sit foredrag fortælle om faderskabssager og hvilke muligheder, der er for at komme bag de personer og problemer, som et ”uægte” barns fødsel afstedkommer. Hvordan finder vi de uægte børn? – Børn fødte udenfor ægteskab og mulighederne for at finde dem i arkiverne. Moderen er man sikker på, men faderen? Hvor og hvordan findes alimentationssager? Hvordan finder vi de udlagte barnefædre?


Slægtshistorisk Forening for Aalborg-egnen

Erik Kann, seniorkonsulent: Ind som soldat, hvad så?
Arbejdet med at følge vore aner i militæret omfatter ikke alene lægdsruller. De militære enheders arkiver er særdeles velbevarede, og de rummer et væld af spændende personalhistoriske oplysninger, givet også om dine aner. Aftenens foredrag tager dig med, når den værnepligtige går på vagt på Amalienborg, når han får orlov, når han er på øvelse etc. Du kommer med helt tæt på, hvor tingene virkelig sker.

Den tidligere leder af Huset, Erik Jeppesen vil fortælle om Sct. Jørgensgaard som fattiggård, som arbejdsanstalt, som forsorgshjem og som aktivitetshus. En fortælling om dagligdagen i de smukke bygninger i Hasserisgade.

Tommy P. Christensen, kulturhistoriker, cand.mag.: Birk og Bøddel – et kulturhistorisk strejftog i retskredse, retshåndhævelse og bøddelslægter.
1600-årenes retsvæsen danner udgangspunkt for dette foredrag. Der vil blive givet en introduktion til lovgivningen og om hvordan man som slægtsforsker kan finde rundt i landets mange birker. Skarpretterkunstens indtrængen og udvikling belyses, ligesom der gives eksempler på skarpretterslægter og deres værktøj.

En aften med www.arkivalieronline.dk og Historie Aalborg. Vi får flere og flere arkivalier stillet til rådighed på AO. Hvad kan vi bruge dem til? Medarbejdere fra Historie Aalborg vil fortælle om kilderne og deres anvendelsesmuligheder.

Foredrag af historikeren Erik Christensen, der vil fortælle om de nordjyske befæstninger set i lyset af 200-året for de historiske begivenheder i 1814, herunder slutningen af Englandskrigene og tabet af Norge.


Slægtshistorisk Forening, Århus

Foredrag om det gamle Viby i 1800-tallet ved Tove Glud Rasmussen.

Agnete Birger Madsen, ph.d., Aarhus: Kvindfolk og fattigfolk på landet ca. 1850. Foredraget handler om en af Agnete Birger Madsens formødre Kirsten Andersdatter og dennes datter Andresine. Vi hører om de forladte koner og ugifte mødre, spinde-, sy- og vævekonerne på landet – et miljø, vi ellers ikke kender meget til. Men Kirsten har skrevet til amtmanden flere gange, og fra disse breve og andre kilder kan vi udlede en masse om hendes liv og levevilkår, hvor det handlede om overlevelse.

Rasmus Glenthøj, ph.d. Syddansk Universitet: Skilsmissen fra Norge. I 1814 blev Danmark og Norge efter stormagternes vilje skilt fra hinanden. Denne adskillelse fik danskerne til at dyrke og omforme den nationale historie, kultur og identitet i et forsøg på at genrejse nationen. Skilsmissen betød et afgørende skridt bort fra 1700-tallets statspatriotisme og hen imod 1800-tallets nationalisme.

Lisbeth Smedegaard Andersen, pensioneret præst: ”Skrædderen” – en historie om 1800-tallet. Med udgangspunkt i Lisbeth Smedegaard Andersens oldefars historie tegnes et billede af en tid fuld af politiske og åndelige modsætninger. Der foregik en indædt kamp om de kristne og åndelige værdiers rolle i et samfund, der i stigende grad prægedes af naturvidenskabens landvindinger, og hvor også det gamle familiemønster var under forandring.


Foredrag efterår 2013 - Slægten nr. 48

Amager Slægtshistoriske Forening

Ole Pilegaard Hansen ”Af den sjællandske muld”. Foredraget tager udgangspunkt i den bog som O.P.H. skrev og udgav i 2003 om sine forældres historie, samt om deres forældres og bedsteforældres liv. Foredraget anviser de mange forskellige muligheder, som slægtsforskere kan benytte i bestræbelserne for at skrive slægtens historie.


Slægtshistorisk Forening for Brønderslevegnen

Foredrag af Kathrine Tobiasen om brug af skiftearkivalier i slægtsforskningen.

Julemøde med tidligere skolelærer Tage Bjerg fra Løkken, der vil fortælle om livets skæve vinkler.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening Djursland

Grenaa Dampvæveri – en vaskeægte erhvervssucces.
Foredrag ved arkivar Trine Grejsen, Grenaa Egnsarkiv.
Med film og billeder tager vi turen op og ned med Grenaa Dampvæveri.

Grenaa Havns historie. Foredrag ved tidl. museumsdirektør Brita Mosdal.
En fortælling om havnens historie såvel før som efter 1813.  Havnebyens opståen, stranden og fritidslivet
samt aktiviteterne på havnen omkring fiskeri, færger og transport.

Krigsfanger og flygtninge i Grenaa og omegn i 1945. Foredrag ved historiker Harald Jepsen, København.
Der rettes speciel fokus på russerne i lejren på Klostervej og deres videre Skæbne.
Hvorledes løste Grenaa problemet med disse ”gæster” og hvad blev der siden af dem.


Slægts- og Lokalhistorisk Forening for Grindsted og Omegn

Foredrag med Mette Gundel der fortæller om livet på heden om rakkernes livsførelse kultur og dagligdag.

Foredrag med Jens Erik Starup De Vestjyske Herregårde.  Nørholm og Lunderup, Hesselmed, m.m.

Foredrag med Jens Carlsen Bondedrengen fortæller.


Slægtshistorisk Forening Guldborgsund

Skattebetaling
Et foredrag med Seniorkonsulent Eric Kann.
Skattebetaling har man kendt til alle tider. Foredraget stiller skarpt på nogle af de vigtigste kilder om skattebetaling i perioden 1660-1920.

Brandforsikringsarkivalier
Hvilke oplysninger kan de give os om vore aners boliger, og hvordan finder vi rundt i materialet?  
Foredraget ved Slægtshistoriker Hans Peter Poulsen som viser flere eksempler.
Mulighed for selv at søge i materialet, hvis du medbringer din egen computer

Family Search - Mormonkirkens store database.
En gennemgang med Anne Margrethe Krogh-Thomsen af, hvordan den nye hjemmeside kan bruges, og hvad man kan finde.
I løbet af foredraget vil vi med viste eksempler lære at bruge denne side.


Hedeboegnens Slægtsforsker Forening

Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner......." Vagtmester på Rigsarkivet Peter Wodskou fortæller historier fra egen slægtsforskning. Eksemplerne tager udgangspunkt i aner, som i første omgang syntes umulige at komme videre med. Men ved ihærdig søgen i mindre benyttede arkivfonds er det lykkedes at finde nye - både spændende og bevægende oplysninger i slægtshistorien.


Slægtshistorisk Forening Herning

”Tag den højre hjernehalvdel med på arkivet”
Lars Møller, journalist, underviser, coach, forfatter m.m., Århus
Alle fortæller historier i dagligdagen. Selv slægtsforskere. Men når det kommer til slægtshistorierne, går mange i stå. Men der er ingen grund til at vente. Fif og teknikker til at fortælle en god historie er noget, der kan læres. Et godt fif er at gå i gang, allerede mens du forsker. Tag højre hjernehalvdel med på arkivet.

”Sygdom/sundhed og slægtsforskningen”
Jytte Skaaning, cand.mag., arkivleder, Odense, fortæller om det danske embedslægevæsen, og hvad vi kan finde i embedslægearkiverne, men også om, hvad vi kan finde i jordemoderprotokoller, fødselsprotokoller, vaccinationsprotokoller, døds- og ligsynsattester, medicinalindberetninger m.m.

”Bispe-, provste- og præstearkiver”
Ole Degn, arkivar, Landsarkivet Nørrejylland
Af præstearkiverne kender de fleste blot de meget vigtige kirkebøger, men de rummer også meget andet materiale, og sammen med provste- og især bispearkiverne står de som et vigtigt, meget omfattende personalhistorisk kildemateriale.
I foredraget demonstreres vigtige kildetyper i de tre niveauer af gejstlige arkiver. I bispearkiverne materiale om beboere af tidligere tiders alderdomshjem, hospitalerne, om de kirkelige forhold i sognene, om personsager i almindelighed, således gennem kongebrevene om vielser, hertil administrationen af bispeembedernes godsbesiddelser med fæste- og skifteprotokoller.
I provstearkiverne ser vi materiale fra bindeleddet mellem bisperne og præsterne, personsager, skiftesager, skolesager m.m., og i præstearkiverne materialet fra det nære forhold til lokalområdets beboere, embedsbog, kommunionbøger, personsager, skolesager m.m.


Slægtshistorisk Forening for Hjørring og Omegn

Asbjørn Romvig Thomsen, arkivar: Lykkens smedje?
Et foredrag om social mobilitet i tre landsogne 1750-1850, hvor vi både kommer ind på den overordnede samfundsudvikling og enkeltpersoners livshistorie - hør blandt andet om, hvordan de to fæstebondesønner Niels Jensen Aagaard og Jeppe Espersen Skov endte i hver deres ende af det sociale spektrum.

Helle Juhl, journalist og forfatter: Husmødre – historier fra landets største arbejdsplads.
At blive hjemmegående husmor var langt op i det 20. århundrede unge pigers drøm og ideal, men i 1960’erne blev husmoderen ramt af galopperende elmesyge, og hun er aldrig kommet sig. Med billeder og fortællinger fra sin bog tager vi med forfatteren tilbage til husmødrenes æra – til en hverdag, hvor de havde hænderne fulde med at vaske, skure, koge, bage, sylte og passe børn og gamle.

Mette Dahl Hansen, forskningsbibliotekar ved Det kgl. Bibliotek: Luftfotografiets historie - fra hæderspladsen i den fine stue til webformidling.
Oversigt over indhold og tilgængelighed af Det kgl. Biblioteks luftfotosamling med eksempler fra Vendsyssel.

Erik Laursen, cand. mag.: ”Uden Omsvøb".
900 breve fortæller historien om sagfører A. Jakobsen i Hjørring og det borgerskab, han var en utraditionel del af i perioden 1877-1925. Et borgerskab, som var under opbrud, da et liberalt borgerskab opstod i opposition til det traditionelle konservative borgerskab.
Foredraget er arrangeret i samarbejde med Museumsforeningen som åbent og gratis for alle interesserede inklusive kaffe, brød og juleknas.


Horsensegnens Slægtsforskere

Ulrich Alster Klug: Kriminelle aner. Hvordan får man færden af kriminalitet eller retssager i slægten? Efter en mere teoretisk gennemgang af retsinstanserne og fortidens lovgrundlag giver Ulrich nogle eksempler fra sin egen slægt, fra løsgængeren til den ærlige slave.

Flemming Rishøj: De farlige kvinders ø.
Engang et naturligt fængsel midt i Storebælt, hvor flere hundrede kvinder fra 1923 til 1961 blev isoleret og placeret på ubestemt tid – kvinder under åndssvageforsorgen, som det hed dengang – Men kvinder som blev anset for at være seksuelt og moralsk fordærvede og dermed til fare for samfundet. Foredraget belyser gennem dias og tale, at havde man EN GANG fået titlen ”Sprogø-pige", var man for altid stemplet som EN AF DEM.


Hvidovre Slægtsforskere

Foredrag ved cand.mag. i historie Michael Dupont, Rigsarkivet: Ejendomshistorie. ”Ved du, hvor dine forfædre boede?”.  De fleste kender kun landsbyens navn, men ikke den eksakte matrikel. I mange tilfælde kan man føre en ejendoms historie flere hundrede år tilbage i tiden, og måske står huset der endnu! Kom og hør, hvordan du finder frem til dine forfædres bopæl. Vi kommer også ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort.

Historien om Holmegaards Glasværk, Ole Pilegaard Hansen
Formand Slægtshistorisk forening for Sydsjælland, fortæller om glasværkets start, storhed og déroute. Om mange af de mennesker som var tilknyttet glasværket.  


Koldinghus – Forening af Slægtsforskere

Tommy P. Christensen. Webbaseret slægtsforskning.  Foredraget fokuserer på, hvordan man kan kombinere slægtsforskningen og de mange nye internetbaserede muligheder fra mail og dropboks til databanker og programmer.

Anna Louise Siggaard.  Museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer i formidlingsenheden.
Oversete kilder – stadsarkivernes kirkebøger. Foredraget vil sætte fokus på primært fire kilder, der alle har unikke informationer om til- og fraflytningsforhold.
Kilderne er: Fødselsanmeldelser, Tilsyn med plejebørn, Enkeunderstøttelse og Alderdomsrente.

Erik Kann. Seniorkonsulent, ved Kennedy Centret u/ Juliane Marie Centret, Rigshospitalet
Hvad døde Maren af? Takket være et velbevaret kildemateriale i vores Landsarkiver er det faktisk muligt at finde en masse oplysninger om anernes sundhed og sygdomme. En spændende gennemgang der hjælper dig til at anvende et stort og særdeles spændende kildemateriale i arbejdet på at finde kød om dine aner.

Henning Bender.  Tidl. stadsarkivar i Aalborg og leder af Det danske Udvandre¬rarkiv.
Den store oversøiske udvandring fra Danmark og fra Kolding i årene 1850 -1914.
Henning Bender vil fortælle om, fra hvilke sogne og byer udvandrerne fra den nuværende Kolding kommune kom, hvem de var, hvad de hed og hvor gamle de var. Hvorfor, hvornår og hvordan de rejste, og han vil fortælle om og vise egne fotografier fra de steder i det fremmede, hvor udvandrerne fra trekantsområdet særligt slog sig ned.


Slægtshistorisk Forening Korsør

Foredrag ved Karin Vedel: ”Min morfar, Valdemar Johansen.” Denne var malersvend, ærke københavner og dertil en belæst og vidende person, der prægede og inspirerede Karin i hendes barndom.

Foredrag: Da den franske forfatter Louis-Ferdinand Céline boede i politisk eksil på Klarskovgaard, fik han i 1948 besøg af den amerikanske professor Milton Hindus, som efterfølgende skrev en bog om sine samtaler med Céline, sit ophold i Korsør og sine indtryk af byen og dens borgere. Bogen udkom i 1950 i New York og skabte megen opmærksomhed. Ole Seyffart Sørensen, Korsør, har efterforsket historien, og her i efteråret udgiver han en bog derom.

Et spændende lokalhistorisk foredrag ved Kurt Rehder: ”4 kendte mænd fra Korsør.” De 4 Korsør borgere har gennem 7000 år sat et markant præg på byen.

Kirsten Slot, Slagelse Bibliotekerne, vil fortælle om bibliotekets mange muligheder for slægtsforskning. Efterfølgende går vi en runde på biblioteket, hvor der er mulighed for at se de konkrete opslagsværker.


Nordvestjysk Slægtshistorisk Forening

Arkivar, seniorforsker, ph.d. Jørgen Mikkelsen, Rigsarkivet vil fortælle om:
Medicinalindberetningerne. Disse årsberetninger fra embedslæger og praktiserende læger giver et detaljeret overblik over sygdomsbilledet i alle dele af landet. Desuden vil vi høre om vaccinationsprotokoller, dødsattester, patientjournaler og jordemoderprotokoller.

Slægtsforsker Niels Vestergaard Larsen, Nykøbing Mors vil fortælle om
Kendte og mindre kendte kilder til slægtsforskning i Thy og på Mors.
Han har som amatør dyrket slægtsforskning i mange år. Interessen bredte sig til lokalhistorie og omfatter i dag hele det gamle Thisted Amt. Han har transskriberet og afskrevet adskillige kilder fra egnen og lagt dem på nettet. Se f.eks. http://www.thistedmuseum.dk/Djørup/index.htm.

Museumsdirektør cand. mag. Erland Porsmose, Østfyns Museer vil fortælle om:
Landsbyernes udvikling. En guldgrube som kilder til slægtsforskning.


Slægtshistorisk Forening for Odderegnen

”Dødsfald og arvinger” v/Svend-Erik Christiansen
Oplysninger om døde slægtninge er det naturligt at finde i kirkebøgerne, men der er flere muligheder bl. a. via nettet. Specielt kan vi via skiftearkivalierne finde oplysninger om de døde slægtninge, deres boliger og deres efterladte ejendele og ikke mindst få serveret en oversigt over de nærmeste slægtninge (arvinger) Vi kigger nærmere på skifterne som kilde i slægtsforskningen.

”Politiets Arkivalier” v/ Politiassistent Franz Horvath
Med udgangspunkt i politibetjent Søren Nielsen Holms virke i Aarhus 1898 – 1909 fortælles om politiets daglige virke for 100 år siden, om trykte og utrykte kilder til belysning heraf.

”Computerteknisk billedbehandling” v/ Anne Margrethe Krogh-Thomsen
Hvad kan man lave med et moderne program? Det demonstreres i praksis, hvordan gamle beskadigede fotos kan restaureres ved hjælp af computeren, både de gamle meget falmede, de revnede billeder, de skæve samt de røde fra 60-erne

Foredrag ved seniorkonsulent Erik Kann: I skole på godt og ondt.
Forordningerne om skolevæsenet fra 1814 lagde grunden til af de allermest dominerende forvaltningsområder både i landsogne og købstæder, og mængden af arkivalier om det danske skolevæsen er som følge deraf særdeles omfattende. Foredraget ser først og fremmest på de mange muligheder, slægtsforskeren har for at finde oplysninger om anernes skolegang. Hvor meget forsømte de, hvilke fag havde de, hvordan foregik eksamen, hvorledes så skolestuen ud, var der globus, vægkort og gymnastiksal etc. Men foredraget vil også se skolen og dens funktioner i en lidt bredere sammenhæng. Hvorfor byggede skoleforordningen af 1814 næsten udelukkende paa gejstlig styring og kontrol, og hvorledes var udviklingen i løbet af 1800-tallet.

Onsdag d. 5. marts
Har vi en almindelig klubaften hvor vi håber der kan drøftes lidt om de bolde der forhåbentlig er blevet kastet op i luften her sæsonen.


Slægtshistorisk Forening, Odense

Jytte Skaaning, fortæller om Ane Kirstine Jørgensdatters liv og levned 1834-? og går i hendes arkivspor. I juni 1853 indlægges A.K. Jørgensdatter febersyg på Odense Fattiggårds sygestue. Udgifterne til ophold og medicin afholdes af Odense Fattigkommission, som bagefter søger refusion hos hendes forsørgelseskommune. Men hvor er hun forsørgelsesberettiget? Vi følger ”sagen” gennem amts-, kommune- og præstearkiver. Undervejs bliver hun tiltalt for bedrageri og senere tyveri af et sølvlommeur og idømmes et år tugthus. Retssagerne gennemgås og vi forsøger at følge hendes videre ”spor”. Hvordan endte hendes dage?

Retssager i gamle dage.
Jytte Skaaning og Mette Fløjborg vil fortælle om en retssag, som vi følger helt fra den starter til der falder dom i Højsteret. Vi ser hvad vi kan finde ved hjælp af Retsbetjentarkivet og vi bruger flittigt Daisy undervejs.

Når døden indtræder.
Cand. mag. Michael Dupont, Rigsarkivet vil fortælle om dødsattester og skifter og give eksempler på de guldkorn vi kan hente i disse kilder.

Anonyme billeder? – om tidsbestemmelse af portrætter og portrætsøgning.
Redaktør af ”Slægten” Tommy P. Christensen giver gode råd i forbindelse med tids-bestemmelse af portrætter, både fotografier og andre portrætter. Hvor finder vi oplysninger om fotograferne og portrætmalerne? Endelig omtales det gratis billedbehandlingsprogram Picasa (ver. 3.9), der kan rumme mange tusinde portrætter. Foreningen giver kaffe og julekager.


Slægts- og Egnshistorisk Forening Randers

Jørgen Mikkelsen, arkivar, Rigsarkivet: Forsvarets arkivalier og deres anvendelsesmuligheder. Forsvarets arkivalier kan have stor værdi i slægts- og personalhistorisk forskning. Bl.a. stambøger og blade for officerer og menige, militæretater, listebøger, militære rejserapporter og sager vedr. erindringsmedaljer. Der fortælles om nogle af de vigtigste registraturer og andre hjælpemidler til brugen af forsvarets arkivalier.

Peter Wodskou, vagtmester, København: Plejebørn, tyveknægte og andre skæbner. Beretninger fra egen slægtsforskning, hvor personer med rødder i bondeslægter enten bryder den sociale arv eller på anden vis skiller sig ud fra traditionelt bondeliv. Fortællingerne inspirerer til brug af mindre benyttede arkivalier.

Rolf Engel, arkivar, Landsarkivet for Nørrejylland: Introduktion til Daisy. Det er via Daisy, vi nu bestiller arkivalier på landsarkiverne. Foredraget giver en kort introduktion til søgesystemet, og det demonstreres, hvordan man søger i Daisy, finder oplysninger om arkivserier, pakker og bind, og hvordan man kan bestille hjemmefra.

Bodil Grove Christensen: FamilySearch. Mormonernes søgeside, FamilySearch, indeholder et væld af muligheder, og der kommer hele tiden flere til. Denne aften får vi et overblik over, hvad siden indeholder, og gode tips til at få mere ud af vore søgninger.
Bagefter er foreningen vært ved kaffe og julebag.


Roskildeegnens Slægtsforskerforening

Foredrag af cand. mag. i historie Michael Dupont: Ejendomshistorie. ”Ved du hvor dine forfædre boede?” Mange kende kun landsbyens navn, men ikke den eksakte matrikel. I mange tilfælde kan man føre en ejendoms historie flere hundrede år tilbage i tiden, og måske står huset der endnu. Vi kommer også ind på gamle matrikelkort og udskiftningskort.

Hvordan slægtsforsker vi i Norden? ved Gitte Bergendoff Høstbo. Hvordan finder vi aner eller slægtninge i de nordiske arkiver som Norge, Sverige, Finland og Island samt Færøerne? Kan vi finde det samme som i Danmark eller er det mere besværligt? Hvordan er tilgængeligheden i de nordiske lande? Findes der foreninger vi kan kontakte for at få flere oplysninger om vores aner eller slægtninge? I foredraget kommer vi Norden rundt og ser på databaser, som kan findes på nettet m. m.


Slægtsforskerne i Rødovre

FamilySearch v/ A.M. Krogh-Thomsen

Plejebørn og tyveknægte v/Peter Wodskou


Slægtsforskerne i Silkeborg

Lars N. Henningsen, arkiv- og forskningsleder ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.
Den, der går i gang med slægtshistorien i Sønderjylland møder særlige udfordringer.
Kilderne er anderledes end nord for Kongeåen, sproget er anderledes, og man skal rejse mere rundt for at finde oplysningerne. Det skyldes en helt anden historie og forvaltning end i kongeriget. Foredraget opridser baggrunden for de mange forskelle og gennemgår de mest almindelige kilder og deres særheder.

Lis Thavlov: Foredragets indhold:
Stadsarkiver, kommunearkiver, egnsarkiver, byhistoriske arkiver og lokalhistoriske arkiver. Der er mere end 500 af dem i Danmark og de er alle sammen rene guldgruber af oplysninger for slægtsforskere og lokalhistorisk interesserede. Men hvad er forskellen på de forskellige betegnelser og hvad rummer disse ”lokale arkiver” egentlig? Kan man søge i deres samlinger på nettet? Og hvad kan man i øvrigt finde på nettet fra lokalarkiverne? Det er nogle af de spørgsmål, leder af Silkeborg Arkiv, Lis Thavlov kommer og giver svar på. Hun tager udgangspunkt i Silkeborg Arkivs store samlinger og arkivets internetformidling, men giver også eksempler på andre arkivers hjemmesider.

Erik Kann - Ind som soldat, hvad så?
Hvis du har arbejdet med lægdsruller, har du sikkert fra tid til anden stødt på lidt kryptiske meddelelser under anmærkninger: 23. Batt., P.C.F.R., Sold. 3. Inf. Reg. etc., etc. Der er tale om angivelse af den militære enhed, hvorved pågældende aftjente sin militære tjeneste. De militære enheders arkiver er særdeles velbevarede, og de rummer et væld af spændende personalhistoriske oplysninger, givet vis også om dine aner!
Aftenens foredrag tager dig med, når den værnepligtige går vagt på Amalienborg, når han får orlov, når han er på øvelse etc. etc. Du kommer med, helt tæt på, hvor tingene virkelig sker!


Skiveegnens Slægtshistoriske Forening

Foredrag ved museumsinspektør Esben Graugård, Holstebro, om studehandel i Vestjylland fra 1788 og frem til de tyvende århundrede. I foredraget er også en del om Salling og især Ladefoged-fætrene i England. Ladefoged-familien er meget udbredt i Salling.
Dette foredrag arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet.

Arkivleder Knud Erik Jakob, Sundsøre Arkiv, vil vise os eksempler på arkivalier, som vi kan ty til, når til- og afgangslisterne ikke længere føres, og de kommunale arkiver endnu ikke er begyndt.


Slægtshistorisk Forening for Storkøbenhavn

”Arkivalieronline – mere end kirkebøger og folketællinger ” v/Pernille Sonne, Rigsarkivet.
Gennemgår flere af de nye kildegrupper fortrinsvis: Skifter uden for København, borgerlige vielser, skifter og familieretslige sager i København. Kilder som kræver særlig viden at benytte og langtfra er selvforklarende. Se nærmere omtale på hjemmesiden.

”Tinglysnings- og brandforsikringsarkivalier” v/Jan Pedersen sektionsleder på Rigsarkivet.
Bygningshistorie er en side af slægtsforskningen, som mange måske ikke har mod på at gå i lag med. Materialet er faktisk ikke så svært at benytte og er yderst interessante kilder. Jan vil med udgangspunkt i arkivalieronline vise eksempler på brugen af disse arkivalier.

”Hvad Gulvet gemte” v/Kirketjener Torben Bill-Jessen. Helsingør Domkirke Skt. Olai Kir¬ke blev restaureret i årene 2000-2001. Her hviler Helsingørs fine bor¬gerskab, borgmestre, rådsmedlemmer og købmandsslægter. Kirken har 19 gravkældre og et uanet antal jordbegravelser. Torben vil vise billeder fra og fortælle om
restaureringen og om de interessante fund man gjorde under gulv¬brædderne. Undersøgelsen i Helsingør Domkirke af kiste¬begravelserne er helt unik i Danmark, og den har medført at man har fået megen ny viden om borgerskab i 1700-tallets Hel¬singør.

”Bødlen, natmændene, rakkerne og kæltringerne – en skamplet på Danmarks historie?” Mette Gundel. Magister og foredragsholder, fører sine tilhørere trygt gennem 300 års danmarkshistorie, hvor hovedpersonerne er de mest udstødte og forhadte borgere. Vi kommer meget tæt på bødlen og hans arbejde. Vi møder natmændene, der tømte de stinkende latriner i købstæderne - ved håndkraft - og vi møder rakkerne i købstæderne og på landet, hvor de bl.a. skindede selvdøde dyr. Kæltringerne var uønskede overalt for deres lovløshed, manglende lyst til at arbejde og til at bosætte sig. Mette Gundel sætter navne og ansigter på nogle af dem.


Sydkystens Slægtsforskerforening i Gersagerparken

Det Kgl. Bibliotek. Hvordan kan vi som slægtsforskere bruge Det Kgl. Biblioteks kort og billedafdeling. Foredrag v/ Henrik Dupont

”Etik i slægtsforskningen”. Foredrag v/ Erik Kann


Slægtshistorisk Forening for Sydsjælland

Brigitte Andersen fortæller om flugten fra Königsberg i slutningen af 2.verdenskrig. Sammen med tusindvis af andre tyskere flygtede hun med sin mor da russerne rykkede frem mod vest. Beretningen om flugten er senere nedskrevet af hendes mor (på tysk), og det er denne historie, som Brigitte Andersen har valgt at fortælle (på dansk).

Jytte Skaaning, cand.mag og lokalarkivar i Korsør kommer og fortæller om en speget forsørgelsessag. Vi følger Ane Kirstine Jørgensens liv og levned fra 1834 og går i hendes arkivspor. I juni 1853 indlægges Ane Kirstine Jørgensen febersyg på Odense Fattiggårds sygestue. Udgifterne til ophold og medicin afholdes af Fattigkommissionen, som bagefter søger refusion hos hendes forsørgelseskommune. Men hvor er hun forsørgelsesberettiget? Vi følger ”sagen”, hvor hun undervejs bliver tiltalt for bedrageri og tyveri.


Slægtshistorisk Forening Sønderjylland

”Min kriminelle tip-tip-oldefar” ved Karen Straarup, Randers. (FU)
Foredraget tager udgangspunkt i en tip-tipoldefar, som i 1830’erne blev dømt for en kriminel handling. En tilsyneladende pæn og agtværdig bonde fik sit liv ødelagt. Slægtsforskerens detektivarbejde og de benyttede kilder gennemgås, og konsekvenserne for den dømtes familie belyses, for én person blev dømt, men en hel familie blev straffet.


Trekantområdets Slægtshistoriske Forening

Jørgen Peder Clausager, fhv.arkivleder i Fredericia, Øster Vrå:
Træk af kvindens liv omk. 1700-1970.
I det traditionelle landbosamfund arbejde mand og kone sammen; derfor var der høj ligestilling mellem kønnene. De store samfundsomvæltninger i 18- og 1900-tallet kom også til at berøre kvindens stilling. Foredraget giver et rids af almindelige kvinders stilling og de ændringer, der skete heri – m.h.t. erhverv, ægteskab og børnefødsler. Emnet belyses ved eksempler fra folketællingerne mellem 1787 og 1901.

Slægtstema-aften: ”Søg, og du skal finde!”
Georgia Nielsen fra Slægtshistorisk Center i Fredericia hjælper os med at søge i mormonernes gigantiske database »Family Search«

Michael Dupont, overassistent, Rigsarkivet, København: Pasprotokoller
I 1800-tallet skulle man bruge pas også til indenlandske rejser og via pasprotokollerne kan man følge en persons rejsefærd. Et godt og spændende materiale for slægtsforskeren. Hvor kan man finde dem og hvad kan man bruge dem til?

Erik Kann, seniorkonkulent, Kennedy Centret, København: Med tog og damper i 16 timer
Hvordan var transportmulighederne i Danmark omkring år 1900? Med udgangspunkt i Signes rejse i foråret 1901 fra Brønderslev i Vendsyssel til Hørve i Vestsjælland gennemgås en række relevante arkivalier; eksempelvis personalesager, fotografier af færger og skibe, lokomotover og meget, meget mere.


Vejleegnens Slægtshistoriske Forening

Foredragsholder, Leo Vinter Pedersen, Landsarkivet Åbenrå.
Leo Vinter Pedersen vil fortælle om brugen af Sønderjyske arkivalier og det specielle ved dem i forhold til resten af landet. Da Sønderjylland har været under forskellige styreformer gennem tiderne og dets arkivalier der med skiller sig meget ud fra det øvrige lands. På foredraget vil vi få en grundig introduktion i brugen af de forskellige arkivalier, som hyppigst bruges i forbindelse med slægtsforskning og ejendomsundersøgelser.

Foredragsholder, Asbjørn Romvig Thomsen.
Asbjørn Romvig Thomsen taler om social mobilitet og social stabilitet på landet 1750-1850
Blandt andet om mere eller mindre saftige historier.

Foredragsholder, Anton Blåberg, Viborg.
Anton Blåberg vil fortælle om Amts og Amtstuearkiver.
For slægts og lokalhistoriker er der mange supplerende oplysninger at hente i de arkiver, så beskrivelserne af forfædrene bliver andet end blot navne og tørre tal.


Slægtshistorisk forening for Vestegnen

Foredrag af Torben Frandsen – Skumle skurke
Vi skal vidt omkring, lige fra Vikingernes lovsigemænd til de sidste offentlige henrettelser i Danmark. Vi kommer til at møde bødler, som i gamle dage gik under navne som mestermænd og skarprettere.
Vi skal en tur forbi galgebakker og straffepæle samt hilse på forbrydere hvoraf nogle er draget bort i glemslens tåger, mens andre stadigvæk spøger i vores erindring. Det bliver en tidsrejse fyldt med kriminelle og deres ugerninger samt om dem der jagede og straffede dem.

Foredrag af arkivar Peter Korsgaard
Arkivet Geodatastyrelsen (tidl. Kort & Matrikelstyrelsen) er næppe det første sted, hvor slægtsforskeren henvender sig. Men det rummer faktisk en række arkivalier, som er af interesse for slægtsforskere. Arkivet er i gang med at blive lagt på nettet, både til download og til blot at se. Arkivar Peter Korsgaard, som har skrevet bogen "Kort som kilde", vil fremdrage de kilder, som slægtsforskerne kan bruge, og hvordan man kan søge og finde dem på nettet.


Slægtsforskerne i Vesthimmerland
                                     
Uægte børn v/ Jytte Skaaning

Lægdsruller, v/ Jørgen Green (FU)

Slægtsforskning uden kirkebøger v/ Erik Kann


Vestlollands Slægtsforsknings Forening

Gitte Bergendorff Høstbo, Herlev: Sådan fandt jeg min svenske slægt. Hvordan man slægtsforsker i Sverige og mulighederne for at finde de svenske forfædre på nettet i de svenske databaser.

Stadsarkivar Heidi Pfeffer: De Kommunale arkivalier og hvad kan man bruge dem til. Heidi viser eksempler på hvad man kan finde i kommunens mange forskellige arkivalier fra fattigvæsenet, skolevæsenet, skattevæsenet og andre ”væsener”.


Slægtshistorisk Forening for Viborg og Omegn

Agnete Birger Madsen: Om kvindfolk og fattigfolk på landet omkring 1850. (FU)

Kurt Pajbjerg: Billeder i slægtsforskningen. Brug en fotobog fra nettet til at lave din egen slægtsbog.


Slægtshistorisk forening af 2005 for Øster, Vester og Nørre Horned Herreder

Jytte Skaaning, cand. mag, Odense, arkivleder i Korsør vil i sit foredrag fortælle om faderskabssager og hvilke muligheder, der er, for at komme om bag de personer og problemer, som et ”uægte” barns fødsel afstedkommer.
Hvordan finder vi de uægte børn? – Børn født uden for ægteskab og mulighederne for at finde dem i arkiverne. Moderen er man sikker på, men faderen? Hvor og hvordan findes alimentationssager? Hvordan finder vi de udlagte barnefædre?

Historiker ved Museet på Sønderskov, Holger Grumme Nielsen, vil fortælle om opdyrkningen af heden i slutningen af 1800-tallet, tilplantningen og anlæggelsen af plantager. Ideen kom fra Hedeselskabets grundlægger Enrico Dalgas. Dalgas kom i kontakt med en række nyrige købmænd og grosserere i København, som finansierede foretagendet. I dag, ca. 100 år efter at man anlagde disse plantager på den flade hede, eksisterer plantagerne med deres natur- og kulturværdier stadig til glæde for befolkningen. Som små unikke oaser ligger de her i den vestjyske natur og beriger landskabet med sine beplantninger, urørte hedestrækninger, moser, enge og søer. Store dele af plantagerne er i dag fredet, fordi de indeholder store natur- og kulturseværdigheder.


Slægtshistorisk Forening for Aalborg-egnen

Peter Korsgaard, arkivar, Geodatastyrelsen: Kort og matrikler i slægtsforskningen. Foredraget vil give et overblik over, hvad der findes i Geodatastyrelsen - tidligere Kort- og Matrikelstyrelsen - af interesse for slægtsforskere. Der vil blive vist hvad og hvordan kort og arkivalier kan downloades, og hvordan man kan arbejde videre med georefererede kort.

Erik Laursen, arkivar: Træk af fattigvæsenet i Aalborg indtil socialreformen i 1933. Gennemgang af hvorledes fattigvæsenet i Aalborg blev administreret. Hvem var de fattige, som blev tildelt fattighjælp? Hvorledes blev hjælpen udbetalt? Hvordan blev fattighusene brugt, og hvilke konsekvenser havde det for brugerne? Hvor finder vi de relevante arkivalier?


Slægtshistorisk Forening, Århus

A.M. Krogh-Thomsen: FamilySearch.org. Mormonkirkens hjemmeside.  FamilySearch.org er blandt verdens største og mest brugte genealogiske hjemme¬sider. Den er blevet ændret flere gange, sidst i marts 2013.  Den gamle, kendte side er lukket, så vi vil få en gennemgang af den nye hjemmeside og alle dens muligheder samt fordelen ved at kombinere søgninger på den med hjemmesiden Hammerum-Herred.dk.
EKSTRA; EKSTRA: Forud for foredraget - fra kl. 18:00 til 18:45 vil AMKT holde en kort repetition af billedbehandlingen, som blev gennemgået for ca. 1 år siden

Louise Printz: Giv dine aner ansigt på skrift - om at forvandle fakta til fængslende fortælling. Foredraget ser med journalistens øjne på den gode historie og det gode sprog, der kan være med til at vække liv i navne, steder og årstal i din slægts historie. Med fra foredraget får du en række konkrete tips, som du kan bruge som rettesnore, når du går i gang med at skrive fortællingen om dine forfædre. Foredraget kan også give inspiration til dig, der tænker på at skrive din egen livshistorie.