Valget af årets slægtsforskerpris gives til en person – en kvinde, der har over 20 år på bagen som slægtsforsker. Hun har formået at bringe viden om slægtsforskning ud i 2007 Annamargrethekroghthomsenalle kroge af Danmark. Der er nok ikke den forening i landet, hun ikke har været ude og besøge og formidle sin viden og kunnen inden for emnet til. – Og beundringsværdig er den udvikling, hendes formidling af denne viden har gennemløbet.

Med undervisning i dag- og aftentimer året rundt har hun inspireret alle begyndere til straks at søge dybere i rødderne og finde ”kød og blod” til disse. Har man først som begyndende slægtsforsker deltaget i et af hendes kurser, så er man aldrig blevet den samme igen – som før man begyndte. Slægtsforskningen har sat sig som en virus. Og mere vil man vide og lære. Bl.a. p.g.a. af hendes levede fortælling om, hvordan forfædrene levede i gamle dage, bliver vi alle draget og trukket ind i forfædrenes tid, hvor vi alle ønsker bare at kunne være i 5 minutter for at opleve historiens vingesus, og tænk hvis vi kunne se, hvordan de levede?
Men igennem 20 år er der også sket en kolossal udvikling indenfor slægtsforskningens verden. Ikke mindst indenfor EDB’en. Er der noget vores pristager har taget imod, så er det EDB. Med hendes store viden indenfor dette området er vi alle blevet hjulpet igennem til den nye verden på nettet. Prismodtageren har gennem sit foreningsarbejde som formand for Slægtshistorisk forening for Storkøbenhavn også lært, hvordan man fremstiller hjemmesider, at bruge meta, – html, – urgl, Usb m.m. – Ord vi andre har lært langsomt, men det er noget, hun bare kan – samt de mange andre finesser der findes inde for EDB’ens område. Det er ikke noget alle slægtsforskere kan endnu og men det hun lærer os har mange glæde af, såvel nye som lærde.
Her på SSF weekendkurser har hun i mange år frivilligt vist, hvordan man kan tage EDB’en til hjælp i sin slægtsforskning. Hvilket alle os i SSF har sat rigtig stor pris på. Med fine anetavler og skemaer, der kan sætte vores aner i system, med dine flotte billedbehandlings programmer (som har givet god diskussion her på årsmødet, i op til flere gange), er noget rigtig mange slægtsforskere er mægtig glade for at have lært – og kan bruge til at lave egne slægtsbøger med.

Anna Margrethe Krogh Thomsen, som er årets prismodtager, er en person der altid stillet sig til rådighed på alle tider af døgnet. Ring mig lige op – siger hun til dem, hun lige har mødt og altid gerne vil hjælpe – hun er der altid!

Der er ikke nogen tvivl om at prisen i år skal gå til, Anna Margrethe Krogh – Thomsen, som tak for hendes formidling af sin store viden samt sit store engagement inden for slægtsforskningen.
Et stort tillykke.