Slægtsforskning er spændende

Ny i slægtsforskning?

Interessen for slægtsforskning er steget markant gennem de sidste årtier. Stigningen fortsætter, og det skyldes sikkert dels tv-programmer som Ved du hvem du er? og dels at flere og flere kilder bliver tilgængelige på internettet.

Eftersom ens slægts historie afspejler samfundets historie og udvikling, er slægtsforskning også en spændende indgang til danmarkshistorien, ja ofte til Europas historie, fordi Danmark altid har haft en relativt stor indvandring udefra, særligt fra Tyskland og Sverige.

Mange danskere stammer fra middelalderens adel og kongefamilier, som er den periodes bedst beskrevne slægter, men den drevne slægtsforsker finder ofte større tilfredsstillelse i at gå i dybden med helt almindelige familier og personer, hvis liv man ofte kan finde fantastiske detaljer om.

F.eks. kan et privat brev til ens forfader ligge blandt dokumenterne til hans skifte, eller man kan få dokumentation for, at en pige fra Odense efter sine forældres død blev opdraget hos sin morbror i København, fordi denne og en kusine i skifteretten skændtes om, hvem der skulle tage barnet til sig.

Eller et brev fra fattigkommissionen fra en formoder, hvor hun beder om huslejehjælp. Hun får afslag, og datteren gifter sig året efter med en bagermester. Der må være en sammenhæng der, for hun tog moderen til sig.

Når du slægtsforsker, vil du finde dine egne spændende historier, og der er detaljer om mange mennesker fra alle samfundslag, så der er ikke kun oplysninger at finde om fornemme forfædre.

Statens Arkivers samlinger byder nemlig på et væld af kilder vedrørende helt almindelige mennesker, hvis historier bare ligger og venter på at blive fortalt.

Hvor finder jeg oplysningerne?
I Danmark har vi et meget velorganiseret arkivvæsen.

Både gejstlige og verdslige institutioner og myndigheder skal aflevere deres arkivalier til offentlige arkiver, nemlig Rigsarkivets seks arkiver samt stadsarkiverne.

For private foreninger, institutioner og personer er der også mulighed for at aflevere arkivalier og fotografier til stads- og lokalarkiverne.

Læs mere om arkiverne her:
* www.sa.dk (Rigsarkivet) og
* www.danskearkiver.dk (Sammenslutningen af Lokalarkiver) og
* www.dkarkiver.dk (Organisationen Danske Arkiver).

Der er gratis adgang til arkiverne og deres samlinger af både arkivalier og billeder, når blot arkivalierne er mindst 75 år gamle. Det er den generelle tilgængelighedsfrist, som lovgivningen har vedtaget for personfølsomt materiale, men der er andre frister for visse arkivalier.

Hvad kan jeg finde om mine forfædre?

Begynderen bør starte med at udspørge familien og hente oplysninger der, både mundtlige overleveringer og de dokumenter og billeder, som findes der. Det giver et godt udgangspunkt for at påbegynde forskningen i egen slægt. Bare du har nogle få, men rimeligt nøjagtige oplysninger, kan du finde resten i arkivernes samlinger.

I Rigsarkivets arkivers samlinger findes kilder til snart sagt alle tænkelige sider af dine forfædres liv. Det betyder ikke, at det righoldige kildemateriale fortæller alt om alle dine forfædre. For det, du kan finde, varierer efter hvilken samfundsgruppe, din forfader tilhørte, hvornår han levede, og hvor han levede. Men til sidst har du alligevel set så mange brudstykker af dine forfædres liv, at du synes, du kender dem.

Ikke alle førte sager er bevaret, men der er bevaret rigtigt meget, så de fleste kan finde detaljer om i hvert fald en god del af deres forfædre.

Arkiverne har f.eks. oplysninger om

* fødsel og dåb, konfirmation, vielse (både kirkelig og borgerlig), død og begravelse,

* bopæl og erhverv, som findes i bl.a. folketællingerne ,

* ejendomme, f.eks. skøde- og panteprotokoller, tingbøger, realregistre og fæsteprotokoller,

* dødsbo- og skilsmissebodelinger, i skifteprotokoller og overformynderiprotokoller,

* erhverv, f.eks. i lavsprotokoller,

* uddannelse, f.eks. i skoleprotokoller og eksamensprotokoller,

* adoptioner (fra ca. 1800 og frem),

* navneforandringssager (efter ca. 1880),

* tilladelser til vielse, f.eks. hvis brud og brudgom var beslægtet eller fraskilte,

* skilsmisse,

* patientjournaler fra sindssygehospitaler osv.

Der er bevaret mest materiale fra perioden 1800-1950, idet samfundsudviklingen har betydet, at den offentlige administration voksede fra sidst i 1700-tallet og frem, og derfor skabte den mere materiale.
Og for perioden efter ca. 1950 er arkiverne begyndt at kassere mange enkeltsager, så kun journalerne (dvs. sagsoversigterne) er bevaret. Mængden af sager fra det offentlige er simpelthen blevet for stor til, at alt kan bevares.

Læs mere på www.sa.dk => ArkivalierOnline og => DAISY, hvor de scannede kilder kan findes og ses.

DAISY er Rigsarkivets onlineregistratur, hvor alt dets materiale er registreret, mange arkivserier med links til scanninger af kilderne, så du kan studere dem på skærmen.

Gotisk skrift

Gotisk skrift møder man, når man vil læse ældre tekster. Gotisk skrift var nemlig den officielle skrift indtil 1875. Gotisk skrift kan både være trykt og håndskreven. At læse de krøllede bogstaver kan være en udfordring, men med lidt tålmodighed kan det sagtens læres.

Læs mere om Gotisk skrift på www.sa.dk.

Slægtsforskning på Internettet

Der er mange muligheder for at slægtsforske via internettet. En stor del af de mest centrale arkivalier er tilgængelige på internettet enten i scannet form eller i søgbare afskrifter. Der er også mulighed for at møde ligesindede og udveksle oplysninger eller få hjælp til at løse problemer.

Læs mere på www.sa.dk og

FB-grupperne:

* Slægtsforskning og

* Genealogisk Forum.

Fra nybegynder til erfaren bruger

Efter et stykke tid på arkivet, vil du sikkert helst selv kunne løse gåden om “Hvor skal jeg kigge, for at finde noget om…?”. Derfor må du lære, hvordan arkiverne er opbygget. Arkivalier er nemlig ordnet efter den person eller myndighed, der i sin tid har skabt dem, – ikke efter emner, historiske perioder eller personer.

Et godt indblik i opbygningen og udviklingen i den offentlige administration kan også vise sig nødvendigt. Men det er spændende at vide mere om samfundsudviklingen og dermed de forhold, vore forfædre levede under.

Den viden får du ved at

* gå på kurser i slægtsforskning og gotisk skriftlæsning (www.aftenskolerne.dk og www.aof.dk og www.lof.dk og www.fof.dk).

* bliv medlem af en slægtshistorisk forening under SSF,

og deltag i deres workshops og kom til foredragene. Der får du gode kontakter og en masse viden, du har brug for. Desuden vil du to gange årligt modtage bladet Slægten fra SSF.

* besøg arkiverne,

og se de originale kilder og få hjælp fra de ansatte folk samt de frivillige hjælpere fra SSFs foreninger.

* få besvaret spørgsmål i slægtsforskningsgrupperne på FaceBook:

* Slægtsforskning (https://www.facebook.com/groups/7373772221/) og

* Genealogisk Forum (https://www.facebook.com/groups/genealogiskforum/),

men husk at gå på et kursus først, så du har den grundlæggende viden, så du ved, hvad du skal bruge oplysningerne til og har et vist kendskab til slægtsforskningen kilder, metodik og etik.

Som sagt er materialerne registreret i registraturer, de fleste af dem finder du også online:

* www.sa.dk => DAISY (Rigsarkivets onlineregistratur),

* www.danpa.dk (stads- og lokalarkivernes onlineregistratur) og

* www.arkiv.dk (stads- og lokalarkivernes billed- og artikelsamling med scanninger)

* www.kbharkiv.dk (Københavns Stadsarkiv).

Offentliggørelse af slægtsforskning på internettet

Hvis slægtsforskeren vil videregive sin forskning til en kreds, der er bredere end hans nærmeste familie, eksempelvis ved offentliggørelse på internettet, vil slægtsforskningen ikke længere være en aktivitet af rent privat karakter. Læs mere på datatilsyntets hjemmeside om reglerne klik her (http://www.datatilsynet.dk/borger/slaegtsforskning/).

SSF fralægger sig alt ansvar vedr. offentliggørelse af private oploadninger vedr. slægtsforskning, idet det er den enkelte slægtsforskers eget ansvar at følge datatilsynets lovgivning herom.

 

Herunder et eksempel på kildemateriale slægtsforskere benytter. - Klik på billedet for at se flere eksempler:

konfirmationsbillede 1871 Nakskov